Kulturmøde og interkulturalitet – Bydelsmødrene 

 

Indledning 

I forlængelse af faget Kultur og interkulturalitet har vi undersøgt tilbuddet, Bydelsmødrene, som er en frivillig social indsats, der arbejder for at motivere udsatte og isolerede kvinder til at tage ansvar for egen og deres families integration og deltagelse i lokalsamfund, såvel som omgivende samfund. 

Udgangspunktet for vores nysgerrighed på Bydelsmødrene projektet, har været kulturmødet mellem kvinder med en ikke-vestlig etnisk baggrund og det danske arbejdsmarked, samt hvorvidt og hvordan,  den negative samfundsdiskurs om denne befolkningsgruppe og deres lavere tilknytning til det officielle arbejdsmarked, påvirker henholdsvis de etniske minoritetskvinder og den praksis, der forsøger at hjælpe dem i arbejde/integrere dem. Samt hvilke positioner og deltagelsesmuligheder der produceres og forhandles i mødet mellem kvinderne og de praksisser, der har til formål at skabe større integration/inklusion af kvinderne på arbejdsmarked.  

Feltarbejdet 

Vores genstandsfelt for kulturanalysen har været kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og deres møde med det danske samfund. Heraf tager vores kulturanalyse afsæt i vores indsamlede empiri og vores feltarbejde, som er baseret på tre interviews, en fokusgruppe og to deltagerobservationer, bestående af Bydelsmødre, brugere af Bydelsmødre og en netværksleder hos Diversity Works. 

Vi har yderligere foretaget en diskursanalyse af to artikler, omhandlende vores målgruppe. Her har vi fundet frem til  nodalpunkter som: indvandrerkvinder, isolerede, social kontrol, kønsroller. Ækvivalenskæder som: dominerende familiemedlemmer, forældet kvindesyn, husligt arbejde,  manglende arbejdsidentitet og kvalifikationer. Derudover er der en generel underrepræsentation af minoritetsetniske danskere, i danske nyhedsmedier. Dog er der en overrepræsentation af den pågældende målgruppe  indenfor emner som kriminalitet og integration. 

Intervention 

Med udgangspunkt i vores undersøgelse har vi fokuseret på to problematikker. Den første udfordring er hvordan kvinderne, i bydelsmødre tilbuddet, portrætteres som kvinder og mødre, der er nøglen til hele familiens integration. Der lader til at opstå en stereotyp forestilling om kvinden i det intersektionelle krydsfelt mellem køn og etnisk minoritet, som primær-ansvarlig for børn og unges trivsel og integration i lokalområdet (frem for fx kvinden som individ og ressource på arbejdsmarked), som tilbuddet er med til at reproducere. Den anden udfordring er hvordan rammerne om tilbuddet til en vis grad, ikke formår at være inkluderende overfor reelt isolerede personer, bl.a. fordi der ikke er tilbud om formiddagen, og fordi kvinderne positionerer hinanden internt, således at der ikke altid skabes lige deltagelsesmuligheder for alle i tilbuddet.

Til det har vi to konkrete forslag til, hvordan disse udfordringer kan minimeres. Der ser vi at ansættelse af en eller flere  pædagoger kan bidrage til henholdsvis  at modificere Bydelsmødrenes branding og grunduddannelse ift. positionering og social kategorisering, samt skabe en opmærksomhed på ikke at reproducere den stereotype kønsforståelse. Derudover tænker vi, at udvide rammerne i Bydelsmødrene, der kan facilitere nogle nye rammer, som tager højde for frivillig og ikke frivillig deltagelse og ikke-deltagelse. Helt konkret kunne det f.eks. være at have formiddags åbent i en Kvindecafe, således at det tager højde for, at kvinderne også kan have glæde af tilbuddet om formiddagen.
puce20-ki01