Fra kulturanalyse til intervention
Det har desværre ikke været muligt for mig at komme tilbage til skolen i Charlottegården efter afsluttet 2. Praktik, og derfor har det heller ikke været muligt ud udleve de interventioner jeg havde udtænkt efter det telefoniske interview. Til gengæld vil jeg bruge mine observationer og empiri fra praktikken, og arbejde ud fra det, og forklarer om lidt af de interventioner jeg foretog da jeg var i feltet.
Observation;
En dreng på 12 år sidder i klassen med hætten over hovedet, trukket helt stramt rundt om ansigtet mens hans sidder med armene omkring sig selv. Hvis han bliver spurgt om noget, uanset om det er fagligt eller andet, trækker han på skuldrene, lukker øjnene og får uro i benene. Jeg spørger underviser og pædagog i klassen ind til dette, hvoraf de svarer at han er genert og at de bare er glade for at han er begyndt at dukke op.
Intervention;
Min vurdering er at drengen er meget angstfyldt. Han virker ikke til at trække vejret, kun overfladisk og metoden med at lukke øjnene kan være hans måde at flygte på. ’Hvis jeg ikke kan se dig, kan du ikke se mig’
Jeg fik talt med personalet om at lave nogle simple vejrtrækningsøvelser med ham, med en han havde en god relation til. Efter to måneder begyndte der at komme små smil, hurtige, lave svar på spørgsmål, og en større interesse i at interagere med elever og personale.
De fleste børn virkede til at have et negativt narrativ, nogle følte sig forkerte og/eller underlige, og mange startede ud med at præsentere deres diagnose, før de præsenterede deres navn, hvilket gav mig et indtryk af at de opfatter sig selv som værende deres diagnose.
Dette ville jeg arbejde med, ved f.eks. at lave en slags selvfortællings workshop, hvor man kunne få børnene til at tegne en tegneserie om hvordan de ser sig selv, for at få et indblik i dette, og så bagefter arbejde ud fra børnenes egne fortællinger, i stedet for vores antagelser.
Der skal arbejdes med den interkulturelle kompetence sammen med børnene, så de bedre kan forstå de forskellige kulturer der er på f.eks. skolen, hjemmet og ude i samfundet, og hvordan man begår sig i disse forskellige arenaer. Dette kræver noget af det pædagogiske personale da det skal gøres på en måde hvor børnene ikke føler sig forkerte, eller bliver præget til et negativt narrativ, da dette kan påvirke deres videre udvikling af deres identitet.
puce18-ki02
puce18-ki02
puce18-ki02