Gruppe 8: Camille Izabella Berling (paed185506), Natacha Stubkjær (paed185729) og Olena Oksenenko (paed202163459)

Seminardag d. 23 oktober 2020

Velkommen til en spændende og sjov workshop, hvor i får mulighed for at fordybe jer i en kreative proces, og hvor jeres sanser, fantasi og kreativitet bliver sluppet løs.

Ideen med Land Art er at man tager ud i naturen og skaber Land Art af naturens materialer, og det er derfor en aktivitet som kan laves året rundt. Dagens workshop kommer dog til at foregå i værkstedet, hvor vi har samletforskelligematerialer ude fra naturen, som i kan bruge til at skabe Land Art.

Her skal i selv danne jeres egen kunst med de materialer, som vi har fundet frem til jer. I får tildelt blade i forskellige farver, hvor i enten skal lave kunstværker med en, to eller tre forskellige farver blade.

Hvad er Land Art?

Land Art er en kunstgenre der først rigtig blev italesat i USA i

1960’erne, af Robert Smithson (1938-1973). Hans kunstværker bestod af naturens egne materialer, og var placeret ude i ingenting, hvilket gjorde at værkerne var usælgelige og tidsbegrænsede, og dermed en modsætning til modernismens ide om statisk perfektion og et kunstværk for eftertiden, og som på den måde viste at vi ikke længere troede på dette, men at vi derimod levede i en tid hvor nedbrydelse og forandring indgik. (Godtfredsen, 1999, s. 162-163)

Land Art er en kunstgenre som bruger uderummet og dets materialer. Det sted man vælger at arbejde med Land art, er det sted hvor kunstneren går i dialog med naturen, og her kræves det at kunstneren åbner sine sanser og snævre sig ind på stedets sjæl og ånd. Vækst og forfald er de to markante processer i Land Art, og det tænkes ofte ind i værkerne, da det ofte er værker der forfalder, (Christensen & Marxen, 2016, s. 188) såsom som Smithsons spiralmole, der blev opslugt af vandet, blot få årtier efter det blev lavet. (s. Godtfredsen, 1999, s. 163)

Det kan være et krav at der udelukkende bruges naturmaterialer, og at værket skal være af en tilstand hvor de skuende er i tvivl om det er naturskabt eller menneskeskabt, hvilket udfordre kunstnerens billedtænkning og fremmer de kreative løsninger. To måder hvorpå man kan gøre dette, er ved enten at lave en forandring ved det valgte område, hvor kun de tilgængelige materialer må bruges, eller hvor man tilføre det valgte område, nogen ellers fremmede organiske materialer for det område. (Christensen & Marxen, 2016, s. 189)

I dag har børn en hektisk hverdag i den digitaliserede verden, hvor det er svært at få ro til fordybelse. Derfor mener vi at Land Art kan være en god aktivitet til at introducerer de materialer, som man kan finde frit i naturen.

Naturformidler Pernille Hede, som står bag projekt ”Ro i naturen”, mener at ro og natur giver mere glade og koncentrerede børn, samtidig med at de kan forebygge højt sygefravær og dårligt arbejdsmiljø blandt pædagoger (Børn og unge, nr. 3, 2015)

Ifølge den nye styrkede pædagogisk læreplan:

”Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundenhed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydning af en bæredygtig udvikling”. (Den styrkede pædagogiske læreplan, s. 2)

Derfor mener vi at Land Art er en spændende aktivitet, som indeholder æstetiske læreprocesser, samt naturlæring i forhold til de pædagogiske læreplaner.

Teori

Vi bruger Malcolm Ross modellen til at få et teoretisk perspektiv på aktiviteten.

Impuls er en vigtig drivkraft for æstetisk virksomhed

Legende atmosfære skal være til stede fra start til slut og derfor er det vigtigt for pædagogen, at skabe tid og rum til legen. Malcolm Ross mener at man ikke kan være i stand til at skabe noget, hvis man ikke er i en legende atmosfære, og at legen derfor er et centralt element for æstetisk virksomhed.

Sansning er grundlæggende i æstetisk virksomhed, da der er direkte sammenhæng mellemsansning og følelsesmæssigt indtryk.

Fantasi/ indre billeder er et vigtigt element, da sanseoplevelser er fantasiens grundsten, og det er pædagogens opgave er at hjælpe brugeren med at klarlægge dets fantasi/ indre billeder.

Media er den udtryksform med tilhørende materialer, teknikker, redskaber, som man udtrykker sig gennem.

Håndværksmæssig kunnen er nødvendigt for at kunne beherske media, og det erhverves gennem øvelse.

Kreativitet er med til at omsætte fantasien og de indre billeder til en udtryksform. (Ringsted & Froda, 2008, s. 30).

Litteratur:

Christensen, Knud Erik & Marxen, Henrik (2016). Undervisningsforløb – Landart, om forandring af et nærmiljø. Odense: Meloni

Godtfredsen, Lisa (1999). Land-art. København: Gads Forlag A/S.

Ringsted, S & Froda, J. (2008). ​Plant et værksted​. (3. udgave). København: Hans Reitzels Forlag

Børn og Unge (2015). Lokaliseret d. 21. oktober 2020 på Bupl: https://www.epaper.dk/buplforbund/boernogunge/2015/032015/

Den styrkede pædagogiske læreplan (2018). Lokaliseret d. 21. oktober 2020 på EVA: https://www.eva.dk/sites/eva/files/2018-11/L%C3%A6replansblomst%20og%20p%C3%A6dagogiske%20m%C3%A5l.pdf

puce18-ku05v
puce18-ku05v