LandArt

 

Hvad er LandArt

LandArt er en kreativ udtryksform, hvor naturen spiller en central rolle. Det går ud på, at lave et værk, kun bestående af natur materialer, som man selv samler i naturen. Værket laves altså af og med naturen.

LandArt har sin oprindelse i USA i 1960’erne, og er inspireret af minimalismens geometriske formsprog, i form af; spiraler, cirkler, firkanter, linjer osv. Og bunder i minimalismens synspunkt ”less is more”.

 

Hvorfor LandArt som aktivitet?

Vi har valgt aktiviteten LandArt, da vi er blevet inspireret af årstiden og alle de mange farver man ser i naturenfor tiden.

Børnenes verden er blevet mere og mere digitaliseret, og meget undervisning samt fritidsaktiviteter foregår indenfor og indebærer IPads, computer m.m.

Dette er også en tendens vi ser i værksteder eller andre kreativ aktivitet. Oprindeligt tænker man straks på et typisk krea-værksted, som et sted med voksdue, glimmer, lim og maling indenfor på et bord. Denne opfattelse vil vi gerne udfordre, og derfor prøver vi med vores aktivitet, at rykke det kreative værksted udenfor.

 

Rammefaktorer

Som det fremgår af ovenstående, skal LandArt udføres udenfor i naturen. Materialer afhænger af hvor i naturen man befinder sig og hvad man indsamler.

Vores aktivitet udføres i grupper og det er derfor også en øvelse i, at samarbejde og gå på kompromis.

I skal i jeres grupper selv indsamle materialer i naturen, hvorpå I, i samarbejde, skal kreere et værk med naturen som kanvas.

 

Teori og mål

Med denne aktivitet håber vi at individet opnår en æstetisk læreproces, som indebærer æstetiske kompetencer, såsom håndværksmæssig kunnen, sansning, fantasi, kreativitet og det medie man arbejder med. Alt dette i en legende atmosfære.

Gennem gruppearbejde, kan deltagerne styrke deres evne til at gå på kompromis og samarbejde med gruppen. I dette vil der også ske en forstærkelse at fællesskab og relationer. Aktiviteten kan endvidere være en mulighed for at inkludere enkelte personer i et fælleskab.

 

Evaluering

Til slut vil vi alle sammen gå rund til de forskellige grupper, som kort skal fortælle om værket og deres proces.

 

Emilie Jeppesen – paed175449

Nicoline List – paed175197

Ricki Jensen – paed175028

Naya Rasmussen – 175384

 
puce17-ku05v