.   

Mål og rammer. 

Arbejdet med naturvidenskab begrundes i dagtilbuddenes læreplanstema “Natur og naturfænomener”. Temaet har indtil nu overvejende inspireret til arbejde med naturens planter og dyr hvorimod den teknologiske dimension er stærkt underbelyst (Broström & Frøkjær, 2016).

I en god sciencepædagogisk praksis vil pædagogerne rette deres opmærksomhed mod børnenes undren og spørgsmål, men uden at give svar. Selvom det kan opleves svært ikke at give korrekte svar på rejste spørgsmål når børn undrer sig over naturens fænomener, skal der i langt højere grad skabes betingelser, som kan lede til at børnene, som aktive deltagere i samarbejde med pædagogen, får mulighed for selv at forske og reflektere sig frem til mulige forståelser af sciencefænomener (Ibid).

Vi har opstillet et forsøg som eksempel på en planlagt aktivitet. Som beskrevet vil en aktivitet som denne ideelt blive opstillet efter en undren, spørgsmål eller interesse fra målgruppen. I arbejdet med børn med særlige behov, herunder kommunikationsvanskeligheder eller alternative kommunikationsformer, efterlader dette pædagogen med et særligt ansvar for at være opmærksom på hvad der fanger den konkrete målgruppes interesse eller undren. 

Målgruppe: Aktiviteten er tiltænkt børn i specialbørnehave.

Deltagerantal: 4-5 deltagere.

Fysiske rammer og materialer

Aktiviteten kan foregå både indendørs og udendørs

Til aktiviteten skal bruges vand, olie, et stort glas, frugtfarve og brusetabletter. Evt, glimmer, palietter eller lign. 

Beskrivelse af aktiviteten:

Vand og olie hældes op i et stort glas og tilsættes frugtfarve i. Derefter puttes en brusetablet i, så der dannes en prototype af en “lavalampe”. 

Beskrivelse af faglige og didaktiske overvejelser: 

Det fælles tredje:

Som en del af vores aktivitet arbejder vi med det fælles tredje, i det vi som pædagoger er sammen med børnene om at udføre aktiviteten. For at tydeliggøre dette, gør vi brug af Benedicte Madsens kommunikationsmodel. Modellen er inddelt i tre punkter:

  • Det man kommunikerer om
  • Kommunikationspartner
  • Kommunikationspartner

I forbindelse med vores aktivitet vil det første punkt i modellen, altså det man kommunikerer om, være aktiviteten med lavalampen. Punkt to, første kommunikationspartner, vil være de borgere vi laver aktiviteten sammen med, og punkt 3, den anden kommunikationspartner, vil være os som pædagoger, der er afsendere af aktiviteten (Gravesen, 2016).

Ved at arbejde med det fælles tredje, vil vi gennem den kommunikation der helt automatisk opstår under samspillet i aktiviteten, skabe eller udbygge en relation til borgeren yderligere. Dette sker når vi gennem hele aktivitetsforløbet kommunikerer, verbalt og/eller nonverbalt, med borgeren om vores fælles oplevelse (Gravesen, 2016).

Når man kommunikerer med mennesker med nedsat funktionsevne, der ofte har et mindre talesprog, er det vigtigt at man som pædagog er opmærksom på, at der pædagog og bruger imellem er en fælles erfaringsverden, også kaldet et “usynligt bagtæppe”. Ved at være opmærksom på dette skaber man bedre forudsætninger for at pædagogen og borgeren kan indgå i en meningsfuld kommunikation med hinanden (Gravesen, 2016).

Vi har til denne aktivitet valgt at benytte os af en baglæns planlagt aktivitet (forhånds-planlægning). Det har vi valgt, da vores målgruppe kan have svært ved at vedlige holde koncentrationen i længere tid og det derfor giver bedre mening at vi på forhånd har planlagt og forberedt aktiviteten, så vi er klar til at gå i gang når børnene er klar. Den baglæns planlægning vil sige at vi som pædagoger har reflekteret, organiseret og tænk i didaktisk tænkning af aktiviteten på forhånd og bevidst igangsætter en interaktion mellem børn og pædagoger. (Broström & Frøkjær, 2015) Der vil dog undervejs i aktiviteten altid være mulighed for at der kan improviseres, hvis der skulle opstår en særinteresse i løbet af forløbet. Vi vil have fundet tingene frem på forhånd, men undervejs vil børnene kunne være med til at vælge farve eller andre ting vi kan komme i lavalampen. Vi skal altså som pædagoger være i stand til at gribe nuet og følge den interesse børnene måtte have. 

 

Litteratur:

Broström, S & Frøkjær, L. (2015) Science i dagtilbud. Dansk Pædagogisk Forum 

Broström, S & Frøkjær, L. (2016). Science i vuggestue og børnehave. MONA (1), 21-32.

Gravesen, D.T. (2016). Pædagogik : Introduktion til pædagogens grundfaglighed (1.. udg.). Hans Reitzel.

 

Natur og Udeliv – puce20-nu01. Amalie, Frederik, Freja og Rikke
puce20-nu01