Ler og fortælling

Mål og rammer 

Vores mål for vores kreative forløb er at styrke en børnegruppes kreativitet og fantasi samt give dem mulighed for at udfolde sig i det potentielle rum. Fantasien er en vigtig evne, idet fantasien er forudsætningen for kreativiteten. Kreativiteten er væsentlig, da den hjælper os med at skabe ny tænkning og handling (Ringsted & Froda, 2008).

Dette vil ifølge Keith Johnstone ske ved, at der bliver skabt et frirum, hvor deltagerne føler sig trygge i den skabende udfoldelse (Austring & Sørensen, 2006).

Børnegruppens æstetiske proces vil tage udgangspunkt i en impuls, som skal give mulighed for det enkelte barns eget æstetiske udtryk. Denne æstetiske proces skal yderligere give børnene kendskab til materialer, både genbrug og nye, som de ikke før har arbejdet med.

Vores målgruppe for aktivitetsforløbet er en gruppe på ca. 9-10 børnehavebørn i alderen 4-5 år. Antallet har vi besluttet, da vi ikke ønsker, at dette element skal blive en forstyrrelsesfaktor, men at der stadig er mulighed for, at deltagerne kan hjælpe og inspirere hinanden.

Det er vigtigt, at vi i løbet af aktivitetsforløbet arbejder med en improviserende tilgang, da deltagerne, i forhold til Tragetons faser, er i den divergente symbolfase (ca. 2-4 år) og den konvergente symbolfase (ca. 4-7 år). Den improviserende tilgang handler om at acceptere det uforudsigelige, at have åbenhed for samarbejde og at lytte til andre (Jerg & Kaare, 2015). Tragetons faser forklarer om børnenes forudsætninger. I den divergente symbolfase kan barnet ændre betydning på sit værk og undervejs i sin proces. I den konvergente symbolfase har børnenes værk en betydning fra starten af processen, og den ændres ikke undervejs (Ringsted & Froda, Arne Trageton – Den rum – og formskabende udvikling , 2008).

Ud fra vores feltbesøg i børnehaven har vi valgt, at vores aktivitetsforløb skal foregå i et fællesrum, som ikke bliver benyttet ofte. Rummet vil være med til at skabe fordybelse, da der er god plads og ro. Materialerne, som vi vil anvende, er både genbrug og nye, som børnene muligvis ikke har brugt før i kreativ udfoldelse. Vi har valgt at bruge materialerne rødler, akrylmaling, fjerbolde, piberensere, pap, ispinde, garn, lim og limpistoler med mere. Genbrugsmaterialerne har vi valgt, da det kan styrke børnenes bisociations-evne. Dette sker ved, at børnene kan tage genbrugsmaterialer og skabe noget nyt (Lau, 2019).

 

Indhold 

Hele forløbet vil tage udgangspunkt i fortællingen “Guldlok og de tre bjørne” og skal foregå over tre dage med den samme børnegruppe.

Første dag starter vi med at læse fortællingen for børnegruppen, hvorefter vi har en forhåbning om, at børnene bygger videre på fortællingen med deres egen fantasi. Vi medbringer en papdukke af Guldlok og et nyt hus som Guldlok møder i skoven. Vi går i dialog med børnene om, hvad de tror, at Guldlok møder i det nye hus. Herefter vil vi introducere leren, hvor vores opgaver er at stilladsere børnene i arbejdet med deres lerprodukter. Stilladseringen vil ske ved at rammesætte aktiviteten samt støtte børnegruppen for at sikre bedst mulig læring og indlevelse (Phillipsen, 2005).

Vores anden dag vil starte med, at vi genlæser “Guldlok og de tre bjørne” og går i dialog med børnene om deres lerfigurer. Herefter vil vi stille bl.a. akrylmaling, pensle rog andre materialer til rådighed, som børnegruppen kan bruge til at pynte deres lerprodukter. Herefter tager vi billeder af deres værk.

På vores sidste besøg medbringer vi de printede billeder, ispinde og pap, så børnene lave deres egne dukker. Vi vil derefter lave dukketeater med børnene, med deres dukker, som Guldlok møder i huset. Som afslutning vil børnegruppens lerprodukter blive sat til udstilling i institutionen, så både forældre, pædagoger og børnene kan se dem. Dukkerne kan blive brugt til fri leg.

Til at planlægge vores aktivitetsforløb har vi valgt at anvende Hiim og Hippes relationsmodel samt Malcolm Ross’ model for den skabende proces. Hiim og Hippes relationsmodel er en god reflektions-, planlægnings-, og didaktisk model, som grundet de sammenkoblede punkter skaber et overblik over aktivitetsforløbet (Forlag, 2022). Malcolm Ross’ model for den skabende proces giver et godt indblik i, hvordan impulsen er udgangspunktet i børnenes æstetiske udvikling i den kreative proces, hvoraf de 4 kompetencer, der ses i modellen: Sansning, fantasi, media og håndværk, er essentielle i legen (Ringsted & Froda, Æstetik – Et nyt dog gammelt begreb, 2008).

 

Bibliografi

Austring, B. D., & Sørensen, M. (2006). Kap 6 Skabende proces + Kap 7 model for igangsættelse af æstetiske læreprocesser . I B. D. Austring, & M. Sørensen, Æstetik og læring (s. 181). København: Hans Reitzel Forlag.

Forlag, H. R. (2022). 27.5 Didaktiske overvejelser for bevægelsesaktiviteter. (H. R. Forlag, Producer) Hentet 4. April 2022 fra Pædagogik i dagtilbud: https://paedagogikidagtilbud.systime.dk/?id=390

Jerg, K., & Kaare, N. W. (2015). Improvisation i et pædagogisk perspektiv. I K. Jerg, N. W. Kaare, I. Kornerup, & T. Næsby (Red.), Pædagogens grundfaglighed: grundbog til pædagoguddannelsen (s. 254). Dafolo.

Lau, T. (2019). En opskrift på affaldsopdagelser og “affaldtasi”. I T. Lau, Affald og fantasi (s. 134). Gyldendal.

Phillipsen, H. (2005). Dansk films nye bølge: Afsæt og aftryk fra Den Danske Filmsskole . Center for Medievidenskab, Syddansk Universitet .

Ringsted, S., & Froda, j. (2008). Arne Trageton – Den rum – og formskabende udvikling . I S. Ringsted, & j. Froda, Plant et værksted (3. udgave udg., s. 208-209). Hans Reitzels Forlag.

Ringsted, S., & Froda, J. (2008). Æstetik – Et nyt dog gammelt begreb. I S. Ringsted, & J. Froda, Plant et værksted (3. Udgave udg., s. 30). Hans Reitzels Forlag.

Ringsted, S., & Froda, J. (2008). Kreativitet. I S. Ringsted, & J. Froda, Plant et værksted (3. Udgave udg., s. 116-117). Hans Reitzels Forlag.

 

 

Studerende:

Amalie Dahl Christiansen (Paed200138)

Simone Drumm (Paed200025)

Sarah Baere Lassen (Pead200139)

pucf20-ku04v
pucf20-ku04v