Mål og rammer

Aktivitetens ramme tager udgangspunkt i den traditionelle form af basketball, hvor vi udvider den gennem inddragelsen af stole og skubber. Men opsætningen og pointsystemet er det samme som i reguleringen basket, hvor man samarbejder om at skulle score på modstanderens mål for at vinde kampen. Vi spiller, så det er de første, der scorer 5 mål, som vinder. Herfra gælder det, at der er forskellige muligheder for point, alt efter hvor man score fra på banen. Inde i feltet er 1-point ude fra feltet er 2-point.

Målgruppen er mellemtrinnet-udskoling. Aktiviteten er derfor valgt ud fra vores målgruppe, da aktiviteten ikke nødvendigvis kræver specielt meget for at kunne deltage i, men samtidig stadig en udfordring så børnene også får en udvikling og læring.

Aktiviteten kan gennemføres af et antal på 8-16 deltagere. Her regnes en spiller som værende to deltagere, det skal betyde at en spiller sidder i stolen mens en anden skubber spilleren rundt og navigere deres samlede koordination på banen. Dette giver et minimum af 2 spillere på hvert hold og et maksimum af 4. Kun spilleren i stolen må benytte bolden og spille sine medspillere, samt skyde på mål. Når der bliver scoret, bytter man rundt på stolene.

For at kunne udføre aktiviteten, skal der være nogle specielle krav. Banens rammer skal være på størrelse med en halv til en hel basketbane. Der skal være lige mange stole fordelt på hvert hold, så det går op at der er 2 personer til 1 stol. Da vi har taget det i betragtning, at de sidder på stolene, har vi valgt ikke at bruge de traditionelle plader med basket, men i stedet valgt at bruge en stolpe med en kurv foroven, så de også kan spille rundt om kurven med stolene. Dette tilføjer et ekstra element til spillet, som vi synes giver god mening ift aktiviteten.

 

Indhold

Vi starter med at samle børnene i en rundkreds for at introducere dem til konceptet i aktiviteten. Vi forestiller os, at det måske starter lidt kaotisk, da børnene måske har svært ved at forstå reglerne omkring scoring og skubben samtidig. Selvom vi forsøger at forenkle aktiviteten, kan det ske, at børnene stadig finder det udfordrende i starten. Men som vi går i gang, vil vi være opmærksomme på, at sværhedsgraden af aktiviteten kan ændre sig afhængigt af den enkeltes færdigheder i sporten. Det er muligt, at de mere erfarne deltagere vil finde det lettere at navigere i aktiviteten og score point, mens de mindre erfarne måske vil opleve større udfordringer. Vi vil være klar til at tilpasse vores tilgang for at sikre, at alle føler sig inkluderet og har en meningsfuld oplevelse. 

I vores didaktiske overvejelser omkring aktiviteten havde vi særligt fokus på inklusion og hvordan vi kunne tilrettelægge aktiviteten, så alle deltagere havde maksimale muligheder for deltagelse. Vores mål var at skabe et miljø, hvor alle kunne inkluderes og samtidig kunne danne sociale relationer, da dette er afgørende for at deltage og føle sig inkluderet i aktiviteten. 

Vi er opmærksomme på, at de deltagere, der er mere atletiske, har en naturlig fordel, da aktiviteten kræver en vis grad af fysisk bevægelse. Samtidig erkender vi, at dem, der ikke besidder de samme færdigheder, kan opleve det som mere udfordrende. Dette erkendte vi som pædagoger som værende vigtigt, og det motiverede os til at skabe et rum, hvor vi kunne tilpasse vores tilgang og støtte de deltagere, der havde mest behov for det.Vores mål er at skabe en mere inkluderende og givende oplevelse for alle involverede ved at tilpasse aktiviteten og støtte de deltagere, der har brug for det.

 

Berkkan Demir, Lale Altay, Lirim Saidi & Magnus Richardt.

 

SB-01. Grp 1.
pucf22-sb01
pucf22-sb01