pucf20-ku08
Lyt kreativt til lydende
Præsentation af profilen
Vi er i en tonet profil der har fokus på børn i udsatte boligområder. Igennem forløbet har vi lært at arbejde med de æstetiske læreprocesser. Det har vi ved at arbejde med hvordan man eksperimentere med lyde ude fra de materialer man både kan finde i naturen, samt de elementer der befinder sig i lokalet.
På institutioner er der en høj procent af tosproget børn, der har udfordringer i det at kunne to sprog. Det at kunne to sprog sætter fokus på den æstetiske læring.
Det nonverbale sprog, er derfor et godt egenskab at have. Vi har benyttet smtte-modellen, i forhold til planlægning af denne aktivitet, og vi lægger nu smtte-modellen over vores præsentation.
Lyde
Der findes mange forskellige former for lyde, der kan være høje, lave, korte og lange. Når der snakkes om lyde har man tit fokus på tre forskellige fag termer som er tonehøjde(frekvens), lydstyrke(amplituden) og interferens. Der findes også dybe og lyse toner af lyde. En høj (lys) tone består af mange svingninger pr sekund. En dyb tone består af få svingninger pr sekund. I vores aktivitet er der fokus på flere lyde som har forskellige lydelementer , som deltagerne så skal tegne ud fra.
Sammenhæng / Aktiviteten
lyt kreativt til lydende
vi har tre lyde man skal lytte til. Efter første lyd er blevet tegnet, lytter man til de to andre lyde, og tegner videre. Fantasien er det råstof, der fremmer kreativiteten, evnen til den nyskabende æstetisk praksis.
Heraf bringes lyden frem for det enkelte, i form af fx. følelser, forestillinger, ideer og tanker.
- Lyden af grene der knækkes i skoven
- Lyden af vand
- Lyden af blade
Narrative fortælling
At arbejde med det narrative, i forbindelse med sårbar børn unge og voksne kan fortællingerne indikere et stærkt og negativt perspektiv af deres plads i verden. I følge Holmgren kan den narrative praksis heraf være med til at hjælpe med at ændre de negative fortællinger, samt skabe mening for det enkelte. Det er vigtigt som pædagog at kunne være med til at opbygge et positivt narrativ hos det enkelte barn. Dette kræver som udgangspunkt en tryg relation mellem pædagogen og barnet.
Med udgangspunkt i vores aktivitet, kan vi heraf perspektivere til den narrative, i det nogen børn i institutioner har svært ved sproget, og vi kan heraf støtte barnet ved at vise, at der er andre måder at kommunikere på, og at man ydermere kan udtrykke sig ved det nonverbale sprog. Her skaber vi et positivt narrative for den enkelte, ved at vise andre alternativer.
Indhold
Vi vil starte med at præsentere hvilken profil vi går på, og efterfølgende forklare hvad aktiviteten går ud på. Vi vil også komme ind på hvilken teori vi har valgt at koble til vores aktivitet, og hvorfor.
Vi uddeler et stykke papir til alle, heraf får man mulighed for selv at vælge hvilke farveblyanter eller tuscher man vil gøre brug af.
Vores deltager starter med at lytte til den første lyd, som er grene der knækkes.
Lyden bliver ved med at køre. Efterfølgende tegner deltagerne hvad de hørte. Til slut laver vi en evaluering i fællesskab hvor vi snakker om lydene og deltagerne kan vise deres tegninger, hvis de har lyst og mod på det.
Vi slutter af med at evaluere i fællesskab.
Formål
Et af målene vi vil opnå gennem vores aktivitet er at stimulere barnets nonverbale og sanselige sprog for både børn og voksne, da mange tosproget børn i udsatte boligområder er udfordret sprogligt. Kommunikation har mange former og udtryk, og derfor kan måden hvorpå vi kommunikere variere.
Nonverbalt sprog indgår som et meget vigtigt element i legen, jo bedre barnets sprogforståelse og tale er, jo bedre forudsætninger har barnet for kunne indgå i sociale fællesskaber og i legefællesskaber. Med vores aktivitet er der mulighed til at udvikle barnets nonverbal sprogkompetencer ved at vise, at der er flere måder at kommunikere på ved at børnene kan udtrykke deres kreativitet ud fra de lyde de høre, for efterfølgende at udtrykke det gennem en tegning. Heraf er aktiv lytning også essentiel for at opnå effektiv verbal kommunikation. Vi vil dermed opnå at fremme fantasien hos børnene ved at lade dem føle sig fri til at udtrykke sig som de vil.
Mål og rammer
Målgruppen er vores medstuderende, men denne aktivitet kan også justeres til et børneniveau hvorpå vi benytter andre lyde som er målrettet til børnene. Bl.a. er billyde, dyrelyde et alternativ.
De materialer vi vil anvende er et stort A3 papir, farveblyanter, og tuscher.
Tegn
At en sansning bliver omsat til et udtryk
Se hvor mange måder, en lyd kan tegnes på
Skærpe høresansen i forhold til det nonverbale og verbale sprog
De tre læringsmåder
Det er denne teori vi vil gøre brug af, og vi kommer nærmere ind på teorien i oplægget.
Empiriske læring
- Det kropslig og direkte sanselige erfarede. Denne læringsmåde udvikles gennem det direkte sansede møde med verden.
Æstetisk læring
- Man får en sanseindtryk og materialisere til det bliver til et udtryk
- kommunikativ og fortolkning bearbejdelse af det oplevede
- Indtryk af verden medieres til udtryk. Den tavse viden bliver erkendbar og tilgængelig for refleksion og kommunikation via denne mediering.
Diskursiv læring
- Teoretisk, analytiske læringsmåde, reflekterende.
(Austring og Sørensen, 2006 s.84-105)
Alaa, Amina, Hoda og Veniza. ku08 – grp 4
pucf20-ku08
pucf20-ku08