På baggrund af mit feltarbejde fra modul H, har jeg valgt at arbejde videre inde for samme område, nemlig bandekultur. Jeg har dog rettet mit fokus på forebyggende arbejde her på modul I. Min målgruppe er derfor udsatte unge drenge, på klassetrinnet 4.-6. Klasse som har problemer i skolen. Projektet er tiltænkt at være et tilbud efter skole, hvor drengene sammen med nogle socialpædagoger ville gå i køkkenet og udarbejde en ret. Derefter vil drengenes familier komme, og alle vil spise i fællesskab. Projektet er tiltænkt til at bringe pædagoger og forældre i samme rum, samt at danne et fællesskab for de unge drenge udenfor skoleregi. I mit feltarbejde, som primært består af interviews med folk fra bandemiljøet og socialpædagoger der arbejder med personer der er indblandet i miljøet, har jeg analyseret mig frem til at skolen og fritidsklubberne har et ansvar for ikke at miste de unge drenge, og at det er enormt vigtigt at forældrene også er på banen. Derfor mener jeg at tilbuddet kunne være ideelt til at bringe alle i samme lokale og kunne mødes over maden. Forældrene ville dermed også kunne spare med pædagogerne, og ikke mindst hinanden. Jeg har valgt at benytte kategorisering, kulturel identitet og narrativer som mine kernebegreber. Derudover har jeg gjort brug af Laura Gilliams artikel Balladens fornuft. Jeg vil på baggrund af mit feltarbejde vise hvordan disse unge drenge let bliver kategoriseret af bl.a. lærere, og hvordan drengene også kategorisere sig selv, og hinanden. Kategorisering er ifølge Marianne Skytte den måde vi strukturere vores sociale verden på. Sociale kategorier er med til hvordan man tilegner sig, og agere sammen med andre mennesker, i en specifik social kontekst. (Skytte, 2014) Analysen af mit feltarbejde viser hvordan drengene søger andre fællesskaber og arenaer at opholde sig i, hvor de bliver bekræftet og anerkendt – derved skaber de deres identitet. Ifølge Iben Jensen er kulturel identitet en samlet betegnelse af alle vores identiteter. (Jensen, 2013) Ideen med at benytte det narrative blik, ser jeg som en form for handlemulighed da man som pædagog ved brug af dette, kan påvirke eller præge barnets eget selvfortælling. (Ritchie, 2012)

Jeg har desværre ikke kunne skabe kontakt med de tiltænkte skoleklasser og derfor er mit projekt derfor stadig på idébasis og ikke udført med den bestemte målgruppe.

Gilliam, Laura Ungdomsforskning, Nr.1&2, 2008

Jensen, Iben(2013) Kulturel identitet kapitel , kap. 9 I: Grundbog i Kulturforståelse (2013), 2. udgave, Samfundslitteratur,

Ritchie, Tom (2012) Det narrative blik kap. 1 I: Narrativ teori i pædagogisk praksis(2012) 1. Udgave, Billesø og Baltzer

Skytte, Marianne (2014) ”Kategorisering og kulturopfattelse” kap. 4 I: Samfundet i pædagogisk arbejde, et sociologisk perspektiv (2014) red. Schou, Carsten & Pedersen, Carsten, Akademisk forlag, 3. udgave
CPE15o-KI13