I vores kulturanalytiske projekt har vi undersøgt mænds ulige muligheder til hjælp i krisesituationer. Vi er i arbejdet med dette blevet klogere på samfundets kønsopfattelser og idealer, og har i den forbindelse kigget mere specifikt på, hvordan mennesket bliver positioneret forskelligt qua deres køn. Vi har samtidig beskæftiget os med forskellen på at anskue maskulinitets-begrebet som et beskrivende kulturbegreb, hvori hankønnet bliver langt mere generaliserende end hvis vi anskuer det fra et mere komplekst intersektionelt blik, og derigennem tager højde for alle de omkringliggende tegn. Vi har ønsket at undersøge og stille spørgsmålstegn til, hvordan mænd i krise positioneres samfundsmæssigt og derigennem, hvordan denne heteronormative positionering opretholdes og reproduceres. Vi finder det desuden interessant at kigge på hvordan specifikke socialiseringsprocesser har indflydelse på, hvordan mænd er positionerede for at efterspørge hjælp.

Serviceloven §109 beskriver kvinders krav på kommunal støtte ved udsættelse for vold, trusler om vold og deraf tilsvarende krise i relation til familie-og samlivsforhold. Vi oplever derfor, at der forefindes et hul i lovgivningen i form af ulige rettigheder, der er en diskrimination i ligestillingen mellem køn. Lovgivningen giver kvinderne og deres børn mulighed for støtte, hjælp og omsorg, hvilket mænd ikke er sikret, da der ikke er en lov rettet mod deres sikkerhed ved krise. På nuværende tidspunkt er §110 blevet anvendt af de mandlige krisecentre, således at de kan give mulighed for midlertidige botilbudspladser samt aktiverende støtte, som bl.a. ambulant rådgivning. Der kan af den grund opleves enten kort eller lang ventetid på hjælp og støtte afhængig af dit køn.

Vi finder ovenstående relevant da ca. 19.000 mænd årligt, er udsat for vold i nære relationer, men til trods for det høje tal, har mænd langt fra de samme rettigheder, som kvinder. Mænd betragtes ifølge lovgivningen som “hjemløse” og skal søge hjælp på et herberg og er derved ikke berettiget til hjælpemidler som f.eks. psykolog, som kvinder på krisecentre bliver tilbudt.

Ligestilling er et stærkt italesat emne i de danske medier, og vi mener derfor at det er vigtigt at belyse ligestilling fra begge kønnede perspektiver, samt belyse det tabu som siger at mænd ikke kan ende i krise, som kvinder kan.

Vores projekt står på en socialkonstruktivistisk kønnet grundtanke. Projektet tager teoretisk udgangspunkt i en del af vores køn som noget vi påtager os og gør. Når projektet anvender dette som teoretisk ståsted er det for at lave en udførlig kulturel analyse af hvorfor mænd i udgangspunktet ikke står ligestillet til kvinder, når der tales om professionel hjælp i krisesituationer. Vi vil samtidig benytte den konstruktivistiske grundtanke til vores arbejde med pædagogisk intervention på krisecenter-området for mænd.

Intervention
På baggrund af vores analytiske fund har vi udarbejdet vores forslag til en mulig intervention i samarbejde med Mandecentrets allerede eksisterende tiltag såsom fællesspisning. Heri oplever vi, at der bliver skabt et åbent forum, hvori der er plads til samvær, sårbarhed og vidensdeling, hvilket vi ønsker at videreføre, men i et større/bredere omfang. Det narrative samtalerum skal sættes langt mere i fokus, således at vi skaber højere fokus på manden, hans fortællinger og problemstillinger. Vi vil ved de narrative samtalerum fungere som facilitatorer, og fra gang til gang udforme små kort, hvorpå der står beskrevet, hvad vi ønsker at brugerne skal samtale om. Ligeledes kan brugerne bidrage impulsivt med ønskede emner. Kortene uddeles et ad gangen til grupperne, og der afsættes her tid til at grupperne kan tale om emnet på kortet. Efter endt tid samles der op. Ideen er ikke at skabe enighed eller at nå til en konklusion eksempelvis om, hvad det vil sige at være i krise, men at sætte ord på og lytte til, hvad ordet associeres med for de resterende gruppemedlemmer.

Ideen med kortene er at opdele beboergruppen i mindre grupper og arbejde ud fra citeringer, emner og forskellige fokus. En mulighed ville samtidig være at invitere en gæst fra f.eks. organisationer som LevUdenVold eller Daregender. Øvelsernes formål er at støtte til selvrefleksion og identificering af nye narrativer og handlemuligheder. Vi vil forsøge med øvelsen at skabe et rum og et sprog, som kan udfordre stereotype kønsopfattelser. Emnerne vil lægge op til dialog omkring ligestilling, kønsidealer og identitet.

Olivia, Regitze & Anna
pucf20-ki01