Formidling af aktivitet

Vi har udarbejdet en sanse-aktivitet der er målrettet til borgere med en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Vi har besøgt et bosted under §108, hvor vi har afprøvet en sanseaktivitet over 2 omgange. Idéen bag vores projekt er baseret på at arbejde med sanseintegration, og herunder den propriocepctive og taktile sans. Målet bag aktiviteten var at udarbejde en aktivitet der var tilpasset beboernes forudsætninger, samt få skabt et rum der var udviklende og stimulerende og dermed udvikle beboernes kropsbevidsthed.

På bostedet var vi i en fællesstue, hvor vi samlede 4 beboere. Her gjorde vi rummet hyggeligt ved, at placere dem rundt om et lille sofabord og dæmpede belysningen i lokalet. Ved bordet var der blandt andet stearinlys, mindfulness musik, og forskellige sansebolde der var lavede af balloner med mel og ris. Beboerne fik også mulighed for at afprøve 4 fodbaljer, der hver især rummede forskellige sanseelementer. 

Vigtigste teknikker, kernebegreber og didaktiske pointer 

Den didaktiske relationsmodel af Hiim & Hippe

I udviklingen af aktiviteten har vi benyttet den didaktiske relationsmodel af Hiim og Hippe. Modellen har fungeret som et pædagogisk redskab til udviklingen af vores aktivitet og har sat rammen for refleksion af praksis. Et primært fokus har været at tilpasse rammefaktorerne så de afspejlede den stemning vi ønskede at sætte for rummet. Vi har haft fokus på at skabe et rolig og afslappet rum, for at borgerne fik en større effekt af deres emotionelle læring og fordybelse. Læreprocessen for beboerne har hertil været sanseintegration af den taktile og den proprioceptive sans. I gruppens læreproces har vi arbejdet på vores formidling og hvilke roller vi har skulle påtage os i udførelsen af aktiviteten. 

(Hiim & Hippe, 1998)

 Flow af Mihaly Csikszentmihalyi

I den didaktiske planlægning og undervejs i aktiviteten har vi haft fokus på at skabe god energi og stemning, ved at tilpasse og udvikle aktiviteten i henhold til den enkelte borger. Dette har været et fokus gennem planlægningen, da vi ønskede at beboerne kunne opleve en tilstand af FLOW. Mihaley Csikzentmihalyi beskriver FLOW som; en mental tilstand hvor en person er fuldstændig opslugt i aktiviteten. For at opnå dette skal der være klare mål, umiddelbar feedback, selvbevidstheden forsvinder, aktiviteten bliver et mål i sig selv og der er balance mellem færdigheder og udfordringer. I den didaktiske planlægning og undervejs i aktiviteten har vi derfor observeret og justeret de forskellige sanseinput til den enkelte beboer ud fra deres reaktion på aktiviteten. Her har vi hele tiden haft fokus på om de blev over- eller understimuleret, og forsøgt at justere efter dette.

(Jensen & Osnes, 2015)

Blomsten af Moser og Herskind

Vi har valgt at arbejde med Blomsten, da den giver et indblik i hvorfor det er relevant at arbejde med krop og bevægelse i praksis.  Bevægelses Blomsten sætter krop og bevægelse som centrum for al læring, og herudfra udspringer social læring, (sanse-)motorisk læring, emotionel læring og kognitiv læring. Vi har benyttet blomsten til at analysere på hvordan disse 4 læringsaspekter kommer til udtryk i vores aktivitet. 

Det emotionelle blad →  personlig læring og udvikling – trivsel, identitetsdannelse
Den emotionelle læring udvikles når borgerne udfordrer deres grænser, og udvikler deres respons på den taktile sansestimulation.

Det sansemotoriske blad → motorisk og sansemæssig  læring
Vi har arbejdet med den taktile sans. Når vi sanser er det med til at udvikle ens forståelse/ opfattelse af forskellige objekter, andre mennesker, og egen krop. 

Det sociale blad →  udvikling af sociale kompetencer og evne til at agere i fællesskaber
Den taktile sans handler også om berøring, og berøring fra andre, og er dermed også vigtig i forhold til tilknytning til andre mennesker, og hermed deres sociale og følelsesmæssige udvikling.

Det kognitive blad → udvikling af koncentration, erkendelse, arbejdshukommelse
Deres koncentration kan udvikles når de formår at være i aktiviteten i længere tid og opnår fordybelse i aktiviteten.  

(Herskind & Moser, 2005)

Gruppe 6: Julie, Manja, Ditte, Natasja, Sara og Josefine

Litteraturliste

Herskind, M., & Moser, T. (2005). Den kropslige dimension i læring: krop og bevægelse i dagtilbud. I M. Herskind, & L. Denmark, Guldguiden: læring i dagtilbud.Nota.

Hiim, H., & Hippe, E. (1998). En kritisk-humanistisk didaktik knyttet til didaktisk relationstænkning. I H. Hiim, & E. Hippe, Læring gennem oplevelse, forståelse og handling – En studiebog i didaktik(s. 67-84). København: Gyldendal.

Jensen, M., & Osnes, H. (2015). Cirkus vildt og farligt i en magisk ramme. I J.-O. Jensen, & E. S. Hansen, Vildt og farligt om børn og unges bevægelsesleg(s. 169-191). København: Gyldendal.

 

puce17-sb02
puce17-sb02
puce17-sb02
puce17-sb02
puce17-sb02
puce17-sb02