Hvad har vi beskæftiget os med?

Vi har i forbindelse med vores valgfag Kulturmøde og interkulturalitet beskæftiget os med begreber som kulturforståelser, kulturforskelle, kulturmøder mm. Under forløbet har vi skulle udarbejde en kulturanalyse i et valgfrit område eller praksis – vi har således været ude i felten for at indsamle empiri.

Vi valgte i vores analyse at beskæftige os med målgruppen minoritetsdanske børn i alderen 3-6 år, og vores feltarbejde har taget udgangspunkt i et dagtilbud i en kommune, hvor to ud af tre børn er født af en indvandrer eller efterkommer. Under feltarbejdet ønskede vi at undersøge, hvordan institutionen arbejder med kulturforskelle og kulturmøder mellem minoritets- og majoritetsdanske børn.

Under feltarbejdet erfarede vi, at dagtilbuddet har en kultur, hvor man kun dyrker det danske og engelske sprog – dette selvom flere pædagoger såvel som børn taler andre sprog såsom spansk, arabisk, tyrkisk mfl. I et interview fortalte en pædagog, at de i institutionen ser alsidighed og forskellighed som en styrke, men alligevel videre fortalte, hvordan de undlader at inddrage flere sprogkulturer. 

Dette faktum gjorde os nysgerrige på, hvilke tiltag man vil kunne iværksætte for at gribe ind i denne kultur om, at nogle sprog er mere ‘’ok’’ at anvende end andre, samt hvordan man kan styrke institutionens værdi om alsidighed, således denne værdi kan ses i alle afkroge af den pædagogiske praksis. Dette er således målet med vores tiltag og aktivitet, som vi vil præsentere for jer til seminardag.

At brede værdien alsidighed ud – en aktivitet

Vi har planlagt en aktivitet, som man vil kunne facilitere. Denne aktivitet er et led i de tiltag, som vi har planlagt, hvor målet er at styrke og bredeinstitutionens værdi om alsidighed og forskellighed ud.

Aktiviteten starter således:Vi starter med en runde, hvor alle børn fortæller, hvilket land de kommer fra og herefter, om deres navn hedder noget andet på deres modersprog end på dansk. Her kan vi også hjælpe med at slå deres navne op på internettet. Når vi har fundet ud af børnenes navne, får børnene papir og farveblyanter, så de kan lave deres eget navneskilt. Herefter hjælper vi børnene med at skrive de forskellige bogstaver på navneskiltet – her vil vi også kunne prøve at udtale deres navne, hvis det udtales på en anden måde på deres modersprog. Når vi har skrevet deres navne ned på navneskiltene vil vi finde flagene fra deres hjemlande sammen på internettet som børnene kan tegne på deres navneskilte. Til sidst bliver de lamineret, så de kan hænge på en væg i institutionen, så børnene altid kan se dem samt have samtaler med både forældre og pædagoger. Når de er hængt op, vil vi lave en opsamling, hvor vi går gennem de forskellige navne, lande, og hvad de eventuelt ved om deres eller andres kulturer og traditioner.

Deltagerantal
Vi planlægger børnegrupperne, som består af seks børn i forskellige aldre, så der er mulighed for alsidighed og mangfoldighed blandt børnenes kulturelle baggrunde og sprog. Der vil hermed være mulighed for, at der opstår kulturmøder og dermed lærerige samtaler med børnene omkring forskelle i deres kulturer hjemmefra. Målet er at alle i børnehaven får lavet et navneskilt, så når de seks børn har lavet deres navneskilt, ville der komme seks nye børn ind og lave deres navneskilte. 

Fysiske rammer og materialer 

Aktiviteten skal foregå indendørs i et rum med ro, så vi kan fordybe os, så der er plads til gode dialoger og undren med børnene. Det er vigtigt, at vi får skabt et forum, hvor der er plads til, at børnene kan stille spørgsmål til både hinandens og deres egne kulturer. De materialer som vi skal have til rådighed for at lave navneskilte er papir/pap, farveblyanter. Det er vigtigt at vi har en iPad til rådighed hvis der er tvivl omkring hvilket flag der hører til det land, som børnene kommer fra.

Faglige og didaktiske overvejelser

Med denne aktivitet havde vi til formål at gøre det til en styrke at have flere forskellige kulturer og sprog i institutionens hverdag, aktiviteter og inventar. Her havde vi faglige overvejelser om, hvilken betydning sammenhængen mellem børnenes hjem og institutionen har for deres hverdagsliv. Ifølge Üzeyir Tireli lever minoritetsdanske børn, pga deres flerkulturelle baggrunde, under andre særlige vilkår, hvor de har mindre genkendelighed mellem hjemmet og institutionen end majoritetsdanske børn har. 

Dette er essentielt som pædagog at have øje for, da dette netop er en vigtig forudsætning for børns trivsel og udvikling, idét genkendelighed i børns hverdagsliv er en vigtig faktor for deres tryghed og dermed lyst til selvstændighed (Tireli, 2015, s. 174).

Vi har endvidere haft overvejelser om, hvilken tilgang vi har til denne aktivitet. Her tager vi udgangspunkt i det komplekse kulturbegreb, som handler om, at kultur er noget, som man gør i hverdagspraksis, hvor mennesker skaber mening og handler derefter. Kultur er altså i forandring alt efter den praksis, mennesket gør sig i. Med denne tilgang kigger vi altså på det enkelte barn og dets behov i aktiviteten, og benytter altså ikke deres kulturelle baggrunde til at beskrive dem som mennesker. Her er det vigtigt, at vi stiller os nysgerrige på det, som børnene viser os og fortæller os (Jensen, 2018, s. 52). 

Indlæg skrevet af Ida Julie Borch, Maria Sørensen, Anna Løfberg Stilling-Petersen, Oliver Heising og Laura Jakobsen
puce20-ki02