Indledning:
Vi besøgte under vores VK-forløb en skole som lå i en ressourcestærk kommune, her var vi i to forskellige klasser. Den ene klasse var en velkomst klasse, som de kaldte VITO-klassen og den anden var en 5.klasse. Igennem vores feltarbejde, kom vi frem til fire gennemgående hovedtematikker: Identitet, fællesskaber, sprog og kategorisering.
Introduktion til feltarbejde:
Vores genstandsfelt for kulturanalysen har taget udgangspunkt i VITO-klassen, herunder det enkeltes barn møde med det danske folkeskolesystem. Vi har undersøgt forholdet mellem lære og barn, børnene imellem hinanden, samt klassen som helhed i forhold til resten af skolen, med udgangspunkt i begreberne identitet, fællesskaber, sprog og kategorisering. Vores empiri er indsamlet med en kvalitativ metodisk tilgang, for at få et større indblik i informanternes oplevelsesverden, erfaringer og handlinger. Her har vi gjort brug af den semistruktureret interview metode, billeder, samt deltager observationer, for at få viden om vores informanter. Vi har i vores opgave defineret og undersøgt kultur ud fra det komplekse kulturbegreb. I den konstruktivistiske (Det komplekse kulturbegreb) tilgang mener man ikke, at der findes en objektiv eller neutral virkelighed, der bare kan beskrives. Kultur er systemer af betydninger, og virkeligheden er en konstruktion, man kan derfor aldrig forholde sig objektivt til den, men fortolke virkeligheden ud fra sin egen position samt forforståelse. Med en konstruktivistisk tilgang i det undersøgende arbejde, vil man primært benytte sig af de kvalitative metoder, for at få indsigt i sociale mønstre og komplekse handlinger (Jensen, 2018).
Vores aktivitet:
Aktiviteten er tilrettelagt ud fra aldersgruppen 7-9 år, den udføres i et klasselokale og laves i grupper af 2 og 2 med en alderstilsvarende klasse. Aktiviteten går ud på at tegne hinanden på et stykke papir uden at kigge ned på papiret. Man sidder overfor hinanden og begynder med at tegne et portræt så snart underviseren siger start. Man har herefter 30 sekunder til at få tegnet et portræt af personen overfor. Vi har tænkt, at vores aktivitet grundlæggende skal være justerbar, ift. At man kan ændre tegneredskaberne f.eks. bruge vandfarver eller kul (hvilket kan øge sværhedsgraden og kreativiteten), eller øge tiden.
Intervention:
På baggrund af vores feltarbejde ønsker vi at lave en intervention med fokus på inklusion og fællesskab på tværs af klasser. Aktiviteten giver anledning til at børnene får mulighed for at spejle sig i hinanden, få øje på ligheder og ligeså forskelligheder og dermed lære hinanden at kende på en kreativ måde, som hverken er afhængig af kommunikation eller sproglige færdigheder. Vi ønsker med vores aktivitet, at vi som voksne, kan skabe en åben dialog om forskellige kategorier og kulturer, med udgangspunkt i at skabe bedre forståelse for hinanden som individer, samt skabe et rum, der øger nysgerrigheden på hinanden, og er med til at skabe samhørighed på tværs af forskelligheder. Målet med aktiviteten er at inkludere VITO-klassen på skoleplan. Æstetiske aktiviteter er med til at understøtte en lang række lærings-, udviklings- og identitetsdannelsesprocesser, som sker i det enkelte barn, men også i fællesskabet børnene imellem, og mellem børnene og institutionens voksne. Æstetisk læring tager udgangspunkt i kroppens sanser og kan bidrage til fællesskabet ved at skabe samhørighed igennem samspil med hinandens sanser. Æstetiske aktiviteter er således med til at skabe et fælles sprog blandt børnene, der på den måde binder forskellige individuelle og fælles elementer af børnenes læring og udvikling sammen til en helhed. (Borup, 2019).
Skrevet af: Bartal, Ebru, Rabia, Sofie, Stefan og Yahya
Litteratur:
Borup Jensen. (2019). Det vi ved om æstetiske læreprocesser. (1. udgave.). Dafolo.
Jensen, & Jensen, I. (2018). Grundbog i kulturforståelse. (3. udgave.). Samfundslitteratur.
pucf21-ki02
pucf21-ki02
pucf21-ki02
pucf21-ki02