Vores VK-forløb; ‘Kulturmøde og interkulturalitet’, er et forløb omhandlende kulturmøder og kulturforskelle og om hvordan vi som kommende pædagoger kan benytte kulturdiversiteten som en ressource i det pædagogiske arbejde og i praksis.

 

Vi er under dette forløb blevet introduceret til begreber som kategorisering, inter- vs. multikulturalitet, habitus, farveblindhed og hegemonisk maskulinitet. Vi har snakket om majoritet vs. minoritet og hvor stor betydning det har for ens levede liv. Ydermere har vi været på guidet tur på Nørrebro, hvor vi hørte om indvandring. Vi har også haft besøg af Dansk Flygtningehjælp for at høre om  deres arbejde med kvoteflygtninge, integration og modtagelse af flygtninge i Danmark. Derudover har vi også haft besøg af Christian, som b.la. fortalte om territorial stigmatisering og  visitationszoner i NordVest Kvarteret. Udover det har vi også set forskellige klip og film, som omhandler racisme og stigmatisering. 

 

Vi er herigennem blevet udfordret på vores egne forforståelser af kulturer og mødet med andre kulturer, hvilket har udvidet vores pædagogiske viden på netop dette område. Vi mener  at denne viden er nødvendig for at kunne handle normkritisk og handle ud fra en multikulturel pædagogisk tilgang, hvilket har stor relevans i mødet med andre mennesker. 

 

Vores interesse faldt på målgruppen kriminalitetstruede unge og vi har derfor valgt at lave feltarbejde på “Klubben”, som er et pædagogisk tilbud for kriminalitetstruede unge i alderen 18-25. Vi har derudover  interviewet et Bandidos medlem og også interviewet to ansatte fra Café Exit. Dette for at få indsigt i mennesker, som risikerer at komme i, er og har været i det  kriminelle miljø. Vi observerede også i en halv dag pusherne i Nørrebroparken, men dette valgte vi ikke at gøre brug af, da det ikke var relevant for vores videre analyse. Vi undersøgte om og hvordan kategorisering kan være en faktor for at ende i en kriminel løbebane.

 

Efter vores feltarbejde og vores efterfølgende refleksioner blev vi fokuserede og interesserede i begreber som kategorisering, identitetsdannelseog fællesskab. Vi så også hvordan skoleforløbet for vores informanter muligvis har påvirket dem og deres valg videre hen i livet. De havde alle oplevet tidlige kategoriseringer i skolen, som kan have haft indflydelse på, hvordan de har set på sig selv og dannet deres identitet.

 

Som pædagogisk intervention har vi på baggrund af kulturanalysen af vores felt, udformet en manual til pædagoger, der tager udgangspunkt i at give en større opmærksomhed på at reflektere over egen praksis, og mere konkret hvilke eventuelle konsekvenser  det kan have at kategorisere mennesker på baggrund af deres kropstegn eller baggrund. Manualen er tænkt som et redskab for pædagoger, som har til formål at gøre opmærksom på bl.a. vores sprogbrug, italesættelsen af diversitet, normkritik og generel normalisering af alle kategorier; køn, seksualitet, etnicitet, religion, alder mm. Den skal bruges som en guideline til hvordan vi skal tackle forskellige kulturer uden at være farveblinde, men stadig agere på en konstruktiv og pædagogisk måde, hvor vi tilgodeser alle involveredes kulturer og baggrunde. 

 

Kategorisering er en uundgåelig del af menneskets natur, så vores formål er derfor ikke at komme det til livs, men skabe opmærksomhed omkring vores egne forforståelser og tvinge os til at reflektere over egen praksis. 

 

Kristine, Maria, Charlotte, Sarah og Olivia.

25/10-21.

puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03