Militær stikbold er en aktivitet bestående af flere mål. Et mål er at få mere bevægelse ind i en undervisningsgang som matematik for at få børnene til at skabe læring gennem bevægelse, så de bliver udfordret kognitivt ved at tænke taktisk, gemme sig og udregne nogle regnestykker, samt motorisk i det at skulle kaste, gribe og løbe. Et andet mål er at skabe en mere differentieret undervisning, så flere af børnenes motivation inden for fx. matematik øges,  ved at give børn, der normalt ikke er fagligt stærke, mulighed for at deltage i undervisning på andre vilkår, som kan være med til at øge deres deltagelse i fællesskabet og  undervisningen. 

Aktiviteten “militær stikbold” er tænkt til eleverne i 0.-3. klasse. Når man inkorporerer bevægelse i de daglige skoletimer, så er børnene sammen på en anden måde i opgaveløsninger. Dette kan være med til at gøre undervisningen sjovere og børnene er herved sammen med hinanden på tværs af relationer. Aktiviteten er tiltænkt til en almindelig skoleklasse, hvor der er en lærer og pædagog tilstede.

I overvejelserne ift. militær stikbold, er det fedt med massere af redskaber, dog skal man være påpasselig ift. ikke at fylde for meget op, så flowét ikke kommer i spil. Det er både bløde som hårde rekvisitter der kan benyttes, samt mål der ligger ned, evt. med yoga måtter ovenpå. Vores didaktiske overvejelser ift. at opretholde flowet, kan også være at smide én eller flere bolde i spil på samme tid. Rekvisitterne, må gerne ligge vandret eller lodret, så der er rig mulighed for fysisk udfoldelse. Dette kan opbygges gennem en dialogisk fremgangsmåde med børnene, så de har en medbestemmelse i spillet.

Militær stikbold følger standard reglerne for stikbold: Bliver man ramt af bolden dør man, griber man bolden så dør den, som kastede den, man må ikke gå med bolden og får man fat i bolden samtidig med en anden, så kaster begge i fællesskab bolden væk. Den store forskel fra normal stikbold er, at der i denne aktivitet vil være forskellige materialer, man kan bruge som beskyttelse. Da aktiviteten er tænkt til en anderledes undervisningsform, så skal børnene, når de dør i spillet løbe hen til et bord med nogle forberedte regnestykker, som de så skal løse for at komme ind i spillet igen. Dette er bl.a. med til opretholde et flow i aktiviteten ved, at man ikke skal sidde og vente på, at den som har dræbt en, selv dør. 

I forhold til vores faglige og didaktiske overvejelser vil vi gøre brug af den dialogiske fremgangsmåde med børnene, som teoretikeren/psykologen Ole Løw snakker om, ift. at inddrage børnene i  hvordan banen skal opstilles med de forskellige materialer. Hertil kan man inddrage selvbestemmelsesteorien af teoretikerne Deci og Ryan, der indeholder de 4 faktorer om medbestemmelse, kontrol over egen deltagelse, opfattelsen af gode færdigheder og følelsen af et relevant fællesskab, der alle er vigtige elementer i aktiviteten. I det, at vi forklare og har sat de faste rammer og regler for aktiviteten, gør vi brug af det deduktive undervisningsprincip, men når børnene får medbestemmelse bevæger vi os over i det induktive undervisningsprincip, da det bliver deres opgave selv at løse, hvordan banen skal opstilles. Gennem vores overvejelser af aktiviteten ift., at det skal være bevægelse integreret i undervisningen, kiggede vi på Jesper Von Seelens taksonomi (docent for Forskningsprogrammet Barndomspædagogik, bevægelse og sundhedsfremme), hvor vores aktivitet ligger i type 3 iform af BIU-2 aktiviteter (bevægelse integreret i undervisningen), da det vil foregår som en alternativ undervisningsform, samt at der er høj intensitet og varighed, så børnene faktisk vil få fysiologisk respons gennem deltagelse. Til de børn, som måske kan føle sig overvældet af aktiviteten, har vi tænkt som en pædagogisk bagdør, at de kan være en hjælpende hånd til læreren/pædagogen ift. at hjælpe de andre børn med regnestykkerne, hvis der er behov for det.  

Philip Juul Kumlin, Nichlas Michael Jensen, Ida Mauritzen og Josefine Strøm Nielsen

Hold: sb01, grp 10

puce20-sb01
puce20-sb01