I forbindelse med vores uddannelse som pædagoger, har vi valgt at udføre en pædagogisk aktivitet hvor vi har valgt at arbejde med computerspillet ”Minecraft”, og omdanne det til en kreativ aktivitet. målgruppen er børn med autisme og ADHD i alderen 8-9 år.

Aktiviteten blev afholdt på deres skole, hvor vi fik stillet deres klasselokale til rådighed. Dette gjorde vi så der var faste rammer de havde kendskab til. Da aktiviteten skulle være en positiv og god oplevelse for dem, hjalp trygheden og de faste rammer både for os, men også for børnene.

Ved at have kendskab til børnene, valgte vi computerspillet ”Minecraft”, da vi igennem kendskabet til dem vidste dette lå inde for deres interesser, så vi ville have størst mulighed for at vække deres interesse og engagement for aktiviteten. Derudover får børnene undervisning i ”Minecraft” på deres skole, samt bruger deres frikvarter på at opdage og skabe leg sammen igennem spillet.

Formålet med selve aktiviteten var at vise målgruppen at deres interesser kan opleves på andre måder end igennem computerspil, samt at de fremadrettet har mod på at udfolde deres interesser igennem kreative aktiviteter.

Vi valgte at udføre aktiviteten med 3 børn som alle ligger indenfor autisme og ADHD spekteret. Vi var 4 voksne til stede hvor vi havde muligheden for at kunne være 1-1 og dermed skabe de optimale rammer for at støtte det enkelte barn i processen. Den sidste voksne som var til stede under aktiviteten stod til rådighed med støtte og vejledning hvis behovet skulle opstå.

Aktiviteten kunne tilpasse til andre målgrupper indenfor forskellige børnegrupper, hvor der kunne være flere eller færre voksne til stede på baggrund af børnenes behov. Aktiviteten kunne samt tilegnes de større børnegrupper, hvor den kunne tilrettelægges ud fra deres kreative niveau, samt deres interesser.

Selve aktiviteten gik ud på at hvert barn fik udleveret en kasse hver, og kunne vælge valgfrie farvede papstykker som kunne limes på kassen, så børnene kunne skabe deres egen figur fra ”Minecraft”, som de kunne bruge til leg eller udklædning. Til aktiviteten havde vi en kasse til hvert barn,  som indeholdte papirstykker i flere forskellige farver, sakse, elastik tråd, lim, samt havde vi en kasse med vi selv havde kreeret, som børnene kunne bruges som eksempel på hvordan de kunne udføre aktiviteten.

Selve aktiviteten foregik i børnenes klasselokale, hvor deres lærer introducerede dem til os voksne, samt fortalte at vi skulle lave en aktivitet med dem, hvor børnenes spørgsmål allerede stod på om det omhandlede ”Minecraft”, og da vi fortalte dem at aktiviteten de skulle udføre, omhandlede dette, blev de alle meget begejstrede og kunne ikke vente med at komme i gang. Derefter forlod deres lærer lokalet, hvor vi fik muligheden for at kunne igangsætte dem med aktiviteten. Vi fortalte derefter omkring aktiviteten, hvor børnene konstant kom med spørgsmål om hvornår de kunne komme i gang, og begyndte at snakke sammen indbyrdes omkring hvilken figur de ville lave, samt hvilke egenskaber deres figur har, da den har de sammen egenskaber som den har i computerspillet.

Dette var en af vores overvejelser da vi skulle planlægge aktiviteten, om den ville vække børnenes interesse, samt og om dette var en aktivitet de ville have mod på, da den ikke foregik over en computerskærm, men at vi ville derimod udfordre deres interesse og kreativitet ved at de skulle skabe noget selv, samt at de ville kunne få skabt et produkt de er glade for og finder værdifuldt.

I løbet at aktiviteten fik børnene snakket sammen, hvor de blev inspireret i hinanden, og hvor det endte med at alle 3 børn skabte den sammen i figur, og ikke spejlede sig i vores ”Minecraft” figur vi havde lavet på vores medbragte kasse, men derimod spejlede sig i hinanden. En af de udfordringer der opstod i processen, var på baggrund at børnene spejlede sig i hinanden var at vi manglede en bestemt farve papstykker, hvor vi havde mulighed for at skaffe mere af den på skolen af personalet. En anden udfordring opstod da der skulle placeres elestrik tråd på kassen, så børnene kunne tage dem på hovedet så de ikke faldt af, når de skulle ud at vise deres figurer frem. En af børnenes elastik tråd, ville ikke sidde ordentligt fat, hvilket resulterede i at kassen sad forkert på barnet hovedet. Dette skabte stor frustration for barnet, hvilke kom verbalt til udtryk, hvor vi måtte være 2 voksne til at løse problemet, hvilke gav barnet mere ro at vi var 2 voksne på, for så kunne de ifølge barnet gå hurtigere, så barnet kunne løbe ud til de andre børn og lege sammen med dem.

Efter børnene havde udført aktiviteten, var de utrolige ivrige for at vise dem frem til hinanden, os samt personalet på skolen.
puce19-ku03s