Indledning
Ud fra erfaringer, vi har gjort os i praktikker og på arbejdspladser, har vi fået den opfattelse, at musik og rytmik fylder meget forskelligt og har forskellige betydninger på institutionerne. Vi har alle oplevet, at musik og rytmik ikke bliver prioriteret lige højt, eller at det overhovedet spiller en rolle, i børnenes hverdag, i de danske daginstitutioner. Rytmik kan med få ord beskrives som en sammensmeltning af bevægelse og musik. (Bülow, 1972, s. 10)

Vi er fire unge mennesker, der er glade for musik, men som samtidig føler, at vi har begrænsede musiktekniske evner. Vi vil derfor gerne vise, at selvom man ikke har den store erfaring med musik, og måske synes det er svært at springe ud i, så kan det godt lade sig gøre.

“Musik Sjov”
Vores aktivitet på feltbesøget har vi valgt at kalde ”Musik Sjov”. ”Musik Sjov” har mange formål som bl.a. at styrke sammenhold, give børnene mulighed for at udtrykke sig kreativt, samt bruge deres fantasi igennem sjov med rytmikken.

Lektoren Christopher Small har udviklet en definition af musik, som han kalder musicering. Musicering beskriver han som en social praksisform, hvor mennesker bruger musikalske virkemidler til at skabe relationer og dermed producere ny virkelighed. (Bonde, 2009, s. 182) Her anser vi ”Musik Sjov” for til dels at være et fælles tredje, hvor musikken bliver vores fælles oplevelse,  og også det at vi skaber musik sammen med børnene med henblik på at skabe relationer og fællesskab mellem barn og voksen, og særligt børnene imellem.

I vores aktivitet er det ikke en nødvendighed at have kompetencer, som at kunne spille instrumenter eller kunne synge som Madonna. Til ”Musik Sjov” gør vi også plads til spontaniteten og ”go with the flow” princippet, da den også fokuserer meget på børnenes engagement og impulser, som er med til at gøre aktiviteten sjov for alle.

Seminardagen
På seminardagen vil vi fortælle om vores proces med “Musik Sjov” – planlægning, udførelse og evaluering. Hertil har vi brugt Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Vi vil gerne vise vores aktivitet på seminardagen ved at inddrage holdet og dermed illustrere vores eksempel på, hvordan musik og rytmik kan være i en daginstitution.

Trine, Laura, Kasper og Anne

Litteratur:

Bonde, L. O. (2009). Musik og menneske – en introduktion til musikpsykologi: “Rytmik som middel til kommunikation”

Bülow, G. V. (1972).  Hvad er rytmik: Wilhelm Hansens forlag.

 
CPE16o-KU17M