Æstetik og fællesskaber

Ifølge IIona Lundstöms udsagn

 “Musikken har mennesket skabt, fordi det ønsker at genkende sig selv i det”

Musikalsk skabelse kan altså være et spejlbillede, som vi tilkendegiver og erkender i os selv.
I arbejdet med udsatte unge som står i den ene eller anden form for svære livssituation, kan musik være en ny udtryksform for det der kan være sårbart at dele med andre.

Æstetik kan både være en lære og udviklingsproces, som kan finde sted i samspillet mellem menneskers sansemæssige fornemmelser, følelser samt kulturelle for-forståelser inden for en musisk aktivitet. Dette går i spænd med de unges workshop, som har for øje at finde frem til de unges musikforståelse, tolkninger samt fortællinger omkring musikken som bevæger dem.
På længere sigt kan workshoppen være med til at plante nye fællesskaber og fortællinger om de unge, med musikken som omdrejningspunkt, der kan skabe et fælles tredje.

Det fælles tredje

”Alt det vi forholder os sammen til, udover vort ønske om at forholde os nysgerrig og bekræftende til hinanden, er det fælles tredje.” (Andersen, Flemming, 2010 s. 187).

Det fælles tredje handler blandt andet om hvordan vi, som professionelle, kan bidrage til at de unge kan danne en relation til andre på en ligeværdig måde. Pædagogen kan eksempelvis spørge ind til de unges musiksmag og historie bag, dette kan lede til en fælles opmærksomhed på fx genren rap, som pædagogen kan forholde sig nysgerrig til. Denne nysgerrighed kan give den unge ejerskab samt en anledning for at vise pædagogen noget som har betydning og mening for den unge.
Dette kan altså gøre interessen bag musikken til genstands-felt for et fælles tredje samt bidrage til et nyt fælles sprog mellem ung til ung samt voksen.

SMTTE- modellen
SMTTE-modellen er en didaktisk model, som kan bruges til pædagogiske planlægning og udvikling af aktiviteter, og som består af fem punkter. Ved at gøre brug af modellen kan vi lettere justere og evaluere løbende gennem et musisk forløb. På denne måde kan vi altså blive klogere på hvordan man kan tilrettelægge en musisk æstetisk aktivitet inden for social-specialområde. Dette er med henblik på at fremme de unges livskvalitet og trivsel, i form af at styrke fællesskaber samt danne rammer for og med de unge, ud fra deres musikinteresseret og kompetencer.

SMTTE-modellens 5 punkter
Sammenhæng: Vi vil skabe et trygt og differentieret fællesskab med fokus på at skabe et nyt fælles tredje. Vi vil samtidig få de unge til at opdage nye sider af sig selv og udvikle nye musiske kompetencer/kommunikationsmuligheder.Ved at lave en musiks workshop kan vi fremme de unges livskvalitet og trivsel, og på længere sigt kan de unge danne nye relationer og fællesskaber. Workshoppen har primært fokus på: selvfortællinger og musiske udtryksformer. Vi har valgt at bruge musik som et kommunikations redskab.

Mål: Målet er at de unge skal opdage noget nyt om sig selv inde for dette fællesskab og blive inddraget i en proces, som de selv er med til at præge.

Tiltag: Vi vil løbende justere og opsummere workshoppen således at de unge kan formidle deres musiske interesse videre til hinanden.

Vi vil motivere de unge til at lege med deres tanker og følelser i form af sangskrivning på længere sigt med mulighed for at dele i plenum. På længere sigt kan dette tiltag også være med til at skabe nogle musiske færdigheder for ikke at nævne instrumentale interesser.

Tegn: Vi vil udarbejde et trivselskema for at indsamle data. Dette gør vi via. ipad.
De unge bliver derfor med aktører og tager ejerskab for det de iværksætter. Pædagogens rolle er at støtte og motivere igennem processen uden at diktere hvad der er rigtig og forkert. Hvis pædagogen kan se at de unge tager initiativ og bidrager med deres ideer til workshoppen, kan dette være et tegn på at workshoppen giver mening og er effektiv inde for det ønskede mål. Hvis ikke vi ser de ønskede tegn må vi gå tilbage til mål og tiltag for at justere/tune os ind på hvad det er der ikke fungerer.

Evaluering: Vi vil i opstarts fasen af workshoppen være OBS. på de unges ønsker og interesser samt selv fortællingerne bliver sat i perspektiv og har en betydning i fællesskabet for at kunne deltage.

Vi vil derudover lave et løbende foto og en lyd dokumentation, hvis de unge giver deres samtykke på dette. På længere sigt kan en optræden eller afspilnings aften være relevant hvis dette giver mening for den unges projekt. Vi vil løbende evaluere de unges musiske og rytmiske kompetencer for at støtte de unge så meget så muligt i de musiske projekter de har mod på.

Skrevet af: Christine, Iben og Charles. Kreative udtryksformer – Musik- ku02m – Gruppe 9
pucf17-ku02m
pucf17-ku02m
pucf17-ku02m
pucf17-ku02m
pucf17-ku02m