“Jeg vil gerne tegne med tusser!”

Den sætning gentages mange gange, når vi som pædagoger er sammen med børnene i de forskellige daginstitutioner. En erfaring jeg har gjort mig fra tidligere praktikforløb og som pædagogmedhjælper er at børn tegner rigtig meget i løbet af dagen. At tegne er nærmest blevet en “fast” rutine, der dukker planlagt som uplanlagt op i løbet af børnenes hverdag.

Hvad enten der er tale om at børnene tegner eller farvelægger nye skabeloner, at vi skal huske at lave fødselsdags-tegninger eller bare at nogle af børnene gerne vil tegne med tusser, som de plejer. Børnene møder ofte ind til en travl hverdag i børnehaven, der er gang i meget som pædagogerne har planlagt med afsæt i de forskellige pædagogiske læreplanertemaer, kommunale og institutionens egne pejlemærker. Selvfølgelig er børnene også ofte inkluderet i planlægningen af deres hverdag, men nogen gange kan pædagogen glemme at overskride fra egen perspektiv.

“Se hvad jeg har tegnet!”

 Børn er fantasifulde og kreative, men det vi (de voksne) ser som “krudseduller” eller blot “streger” i deres tegninger, kan være alt fra et rumskib til hvad de spiste til morgenmad. I dialog med børnene får vi et indblik i deres verden, der kommer til udtryk gennem “billed-sprog”. Et æstetisk udtryksform der stimuleres og vækkes af de mange æstetiske indtryk (Impulser) de får overalt fra deres omgivelser (Derhjemme, i børnehaven, ude på legepladsen, på tur osv.)

Understøttelsen af den kreative udfoldelse tages afsæt i at pædagogen kan skabe det “det intersubjektive” møde med barnet, som handler om, med andre ord, at forstå barnets “intentioner” end “handlinger”. Det handler at pædagogen kan kunne “se” og “forstå” situationer i forskellige kontekster, ud fra et “børneperspektiv”. Et central begreb der gentages i dagtilbudsloven og i planlægningen af det pædagogiske praksis.

En anden iagttagelse jeg har gjort mig, i forbindelse med dette, er også hvordan der “leges” meget når der tegnes. Det bliver i nogen tilfælde en slags “konstruktions” eller “regel” leg. Børnene taler om hvad de skal tegne eller bliver helt nysgerrighed over hinandens tegninger og de farver man har valgt. Når børnene indgår i dialog med hinanden skaber de erfaringer fra hinandens fortolkninger, interesser og opfattelser. Her får de så ideer der kan være med til at danne deres egne opfattelser af deres “verden”

Så måske kan det siges at tegne er en leg i sig selv? En skabende proces, hvor man leger med sine vante forstillinger og interesser. En kreativ proces med æstetiske elementer der stimuleres, ved at eksperimentere og være med til at inspirere til nye udtryksformer.

Valgfagsforløbet jeg har deltaget i (skabende leg fællesskab og æstetik) beskæftiger sig med at pædagogen inspirerer mennesker og understøtte dem til at arbejde med forskellige kreative og æstetiske udtryksformer. Dette har jeg forsøgt ved at udfordrer 7 børn mellem 5-6 år og deres kreativitet med afsæt i æstetiske læreprocesser. Målet er ”at tegne, når tusserne bare ikke nok” og hvor der inspireres og understøttes i deres kreative og æstetisk udfoldelse. Aktiviteten er udarbejdet gennem SMTTE-modellens punkter samt Malcolm Ross modellen.

lad os lege og udfordre de traditionelle ”tegne-redskaber”: Tusserne dur ikke så pædagogen må tænke ud af boksen.

Når vi tænker på hvornår “tegne-timen” indtræder i børnenes hverdag, kan de opstå på ubestemte tidspunkter. Det dynamisk fordi “at tegne” hele tiden er i bevægelse som børnenes interesser og lege. Det der vækker børnenes interesser med at tegne er “tusserne” eller “farveblyanterne” fordi der er forskellige farver man kan tegne ovenover eller blandes med hinanden. De får nye sanseindtryk og her strukturere de deres erfaringer, men kan man danne erfaringer ud over brug af tusser?

Det har jeg leget med sammen med de 7 børn fra rød stue. Dette blev gjort inden på deres stue, hvor de 6 blev inde, mens de resterende blev ude på legepladsen. Materialer blev gjort klar bestående af adskillige farver pap, lim, tusser og sakse. Samt havde jeg bedt pædagogerne på stuen at de sammen med de 7 børn dagene før, på en af deres ture indsamle materialer fra naturen som interesseret eller optog dem og tage dem med hjem. Udover disse materialer blev dog tusserne ikke udelukket, men inkluderet som et understøtende redskab for at skabe lige deltagelses muligheder for alle i aktivteten. På den måde har alle en mulighed for at være med, hvor man kan lade sig inspirere af hinandens kreative ideer og oplevelser.

Mindre krav mere fantasi: Nu det børnenes tur.

Da dette er en voksenigangsat aktivitet, er et vigtigt aspekt at bane vej for ”social-deltagelse”. Pædagogen skal have kunne skabe lige adgang og deltagelse muligheder i aktiviteten, hvor barnets perspektiver inkluderes i samspil med fælleskabet. Det handler om at kunne med andre ord have ”en dobbelt opmærksomhed”, hvor barnets egne interesser inddrages. Altså skal der skabes flow i denne aktivitet. Flowet i aktiviteten opstår jeg positionerer mig foran, ved siden af (med vejledt deltagelse) og bagved under hele aktiviteten. Jeg introducerer for børnene at vi skal tegne, men ikke ”kun” med tusserne, men også gerne med det der ligger frem på bordet, som de har været med til at samle og stille frem. I NUZ handler det om at udfordre barnet hensigtsmæssigt for at der kan ses deltagelse og interesse i de pædagogiske tilrettelagte aktiviteter. Det forklar også at der ikke skal yde noget bestemt, men alt man skal bare lade sin fantasi “flyde-løs”, det her hvor jeg også positionere mig ved siden af (med vejledt deltagelse) eller helt bagved.

Det ikke altid man ved, hvad man har lyst til at tegne. Her er det interessante også hvordan børnene indtog disse postioner som billederne nedenfor illustrere. Primært forsøgte jeg at minimere min indvoldelse, for nemlig at give et pusterum og mere plads til deres kreative udfoldelse under aktiviteten. Samt med de materialer børnene valgte at bringe tilbage (fra deres tur fra forrige gang) kan se efterfølgende at have givet nogle sanselige oplevelser eller indtryk der interesserede dem. Det kan måske også siges at dette kan have inspireret deres kreative udfoldelse, ud fra de sanslige indtryk de fik.

Billede 1

Billede 2 

Ifølge Malcolm bliver barnets ”kreativitet” stimuleret af impulserne de får af forskellige æstetiske ind og udtryk. I denne tilfælde kan vi se hvordan de bliver bearbejdet og kommer til udtryk gennem deres tegninger. Som f.eks. billedet ovenover illustrerer et muligt eksempel på, hvordan børnene formår at lege og inspireres med utraditionelle ”tegne-redskaber”.

Under denne kreative del forholdt jeg mig primært bag ved, hvor jeg kunne iagttage samt ud fra deres interne dialoger, hvad der optog dem. Barn A brugte tusser til at først tegne et skabelon af det træ de klatrede i, hvorefter hun anvender samtlige grene af blade som hun limer ovenpå. De små grønne blade skal forstille hende og børnene der klatrer eller hopper. Her tog hun tid til at undersøge og nærmest “konstrueret” sin tegning før hun limede grenene og bladende på det orange pap. Det interessante her er, hvordan dialogen mellem Barn A og B lod til at inspirere Barn B’s tegning på billede 2. Barn A og B havde en samtale omkring, hvordan de kunne se at det var blevet efterår i Danmark, hvorefter Barn B tilføjede, hendes oplevelse med efteråret da hun var i Spanien, der var i modsætning til dansk efterår. Træet i billedet 2 skal forstille et palmetræ lavet af grantræ grene og blade. Barn B tilføjet til sin tegning en gul og blå tus til at farve sol og vand.

Der blev altså leget under aktiviteten, hvor der blev udfordret, opfordret og inspireret til at ”tegne” på andre måder, der understøttede deres kreative og æstetisk udfoldelse. Vi kan også se hvordan der banes vej for ”social-deltagelse” da der skabes rammer i læringsmiljøet der rummer det enkeltes barns behov, muligheder samt interesse.

Litteraturliste:

Svith, L. (2013). Pædagogens åbenhed for børns perspektiver og børns deltagelsesmuligheder i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Psyke og Logos. Tidsskrift nr. 34. (84-95)

Madsen, B. (2005). Socialpædagogik: Integration og inklusion i det moderne samfund (209-259) København: Hans Reitzel Forlag.

D, Austring og Sørensen, M. (2006). Æstetik og læring: Grundbog om æstetiske læreprocesser (150-240). København: Hans Reitzel Forlag.

puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s
puce19-ku03s