Vores valgfag Kulturmøde og interkulturalitet handler i grove træk om forskellige former for kulturmøder – hvor vi som kommende pædagoger får redskaber til, hvordan vi kan møde kulturer og gøre op med eventuelle fordomme. 

Vi har i gruppen beskæftiget os med Pierre Bourdieus begreb om habitus, et kulturbegreb som beskriver hvordan vi som mennesker er dannet af kultur, som har indflydelse på hvordan vi møder verden og agerer i praksis. 

Vi har i forbindelse med valgfaget beskæftiget os med normkritisk pædagogik og kønskultur i daginstitutioner. Vi har i vores VK-forløb skulle udarbejde en kulturanalyse ud fra et feltarbejde, som vi udførte i to børnehaver, som begge er almene dagtilbud, dog hvor den ene arbejder med normkritisk pædagogik. 
Normkritisk pædagogik handler om at have et kritisk syn på normen i den pædagogiske praksis, og om at få blik for de regler og forventninger, som sætter rammerne, og betinger børnenes handle-, erfarings- og udviklingsrum. Det handler om at udvide disse rum, og derigennem være opfindsom ift. om normen kan udfoldes anderledes. Den handler derfor ikke om at skabe en normløs kultur, men derimod om at ingen skal føle sig forkerte, negligerede eller fordømte, uanset køn, seksualitet eller etnicitet. Vi har som udgangspunkt i vores kulturanalyse valgt at beskæftige os med køn. 


Interventionen
I forbindelse med udarbejdelsen af vores intervention, har vi udført feltarbejdet på tre dage. Feltarbejdet blev foretaget ved observationer, hvor vi observerede kønskultur i et alment dagtilbud. I forbindelse med vores observationer, har vi benyttet os af det beskrivende kulturbegreb, som beskriver hvordan vi som individer er en del af utallige kulturer, der er baseret på værdier og normer. 

Vi har valgt dialogisk læsning som redskab i vores intervention. Vi havde en gruppe på fire børn, som alle var fem år gamle. Vi samlede dem væk fra stuen i en rundkreds og læste bogen: Den dag Frederik var Frida og Den dag da Rikke var Rasmus af Louise Windfeldt og Katrine Clante. Målet med den dialogiske læsning, er at udfordre børnenes forståelse for normer indenfor kønskultur. Ved at gå i dialog med børnene og inddrage dem i fortællingen, får børnene mulighed for at reflektere over de mange måder man kan gøre køn på. Derudover vil den åbne dialog forsøge at rykke på børnenes kultur og opfattelse af hvordan man gør køn. 

Formålet med interventionen er også at gøre pædagoger bevidste om hvordan børn kan blive påvirkede af kønnede forventninger til barnet. I praksis kunne dette indebære møder/dialog aftener hvor pædagogerne samtaler om deres egne fordomme i forhold til køn og hvordan man aktivt arbejder mod disse fordomme i praksis. Udfordringer i praksis viser sig ved, at pædagoger har forskellig habitus og forskellige opfattelser af kønskultur. Dette kommer ofte, uden at de selv er klar over det, til udtryk i den måde de er pædagoger på. 

Sofie Mari Jensen, Pernille Julie Kvistgaard Olesen & Nanna Ellegaard Petersen.
puce19-ki03