Til Seminardag har vi valgt at arbejde med ’Økosystemer’. Vi har dannet 4 forskellige udgaver af mini-økosystemer. Hvor vi vil dykke mere ned i, hvordan udviklingen omkring dette er gået, og hvordan ”slutresultatet” er blevet.

 

Natursyn er komplekst og modsætningsfyldt. Naturen er alt omkring os, der ikke er skabt af mennesker.

Ifølge filosoffen Hans Fink har naturen forskellige karakteristika, som kommer til udtryk på forskellige måder og som kan bruges forskelligt i det pædagogiske arbejde. Fink taler om naturen som det uberørte, det vilde, det landlige, det grønne, det fysiske, det jordiske og det hele (Fink, 2003). Disse naturbegreber kan pædagogen tænke aktivt ind i planlægningen af pædagogiske aktiviteter.

Bevæger man sig mellem forskellige typer af natur, fx fra naturen som det vilde til naturen som det landlige kan pædagogen inddrage viden om landets udvikling fra et bondesamfund til et industrisamfund og bruge det som afsæt for drøftelser om hvordan man udnytter og samtidig passer på naturens ressourcer.

Naturen er også et oplagt ’rum’ til at lære om dyr og planter, hvor de lever og hvad sker med små dyr om vinteren i forhold til om sommeren. Disse observationer kan give anledning til lære mere om natur og udeliv, hvor pædagogen kan relatere ’teorien’ til de oplevelser, man har fra sin tur i skoven eller lignende.

Naturen kan virke afstressende, og det er vigtigt på mange forskellige perspektiver og de valgte aktiviteter i det pædagogiske arbejde. På det psykologiske plan kan det at gå en tur i skoven eller bruge naturen på en anden måde give ’luft til tankerne’. Den fysiske bevægelse har en afstressende effekt, og aktiviteter i uderummet kan nemt planlægges, så man er fysisk aktiv. På den måde skabes en forstærkende proces mellem den psykiske og fysiske del af mennesket. fx, inde i naturen kan børn/unge/voksne, trivsel, lege, glæde sig, klatre op, hoppe over, kravle under og løbe ned ad af de forskellige ting man kunne finde i skoven.

Både voksne og børn kan eksperimentere og være kreative i naturen. Kroppens fysisk og formåen kan undersøges – hvor langt kan jeg hoppe, hvor tung en sten kan jeg løfte? Man kan også undersøge og eksperimentere med naturens elementer, både dyre- og plantelivet. At følge dyrenes færden (eller sporene efter dem) kan sætte fantasien i gang. Pædagogen kan stimulere barnet til at skabe historier.

I naturen findes mange materialer, som man kan forholde sig nysgerrigt til og tage ud af den normale kontekst og afprøve i en ny funktion. Kan man fx bygge et shelter, hvor grangrene kan blive til et vandtæt tag og kan man lede rindende vand i en bestemt retning ved at opdæmme med sten og jord?

Børns sprog og kommunikative færdigheder kan udvikles ved brug af naturen i den pædagogiske praksis. Hvis pædagogen er opmærksom på ikke at beskrive dyre- og plantelivet med simple begreber, men i stedet lægger op til at undersøge dyret/planten yderligere og finde nuancer ved denne, kan det stimulere sprogudvikling og de kommunikative færdigheder. Når man fx undersøger et dyr, kan pædagogen hjælpe børnene til at beskrive det de ser (fx pels, tænder, knurhår) og ikke bare sige ”ja, det er en kat”.

Naturen har mange muligheder for at planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter, hvor man eksperimenterer og udforsker, hvad der sker i forskellige scenarier. Pædagogisk praksis i naturen understøtter også praktisk- og færdighedsmæssige evner, der understøtter naturfaglig forståelse.

(Kilde Edlev, Thomas Lasse. Natur og miljø i pædagogisk arbejde. 3. udgave, Københavns 2015.)

 

Da Seminardagen finder sted, er økosystemerne godt 3 uger gamle. De har alle den samme opbygning bestående af et lag af sand, leca kugler, jord og til sidst mos. Der er i hvert glas blevet plantet enten frø, spirer, løg eller stiklinger, som vi så har fulgt udviklingen ved. Det har krævet opmærksomhed og forståelse. Forståelse på den måde, at man har skulle finde balance i, hvorvidt ”økosystemet” skulle have vand eller levede af sin selvproducerede kondens. Hvor meget og hvor tit der skulle åbnes for glasset så ilt kunne trænge ind. Hvor ofte og hvor intenst glasset skulle have sollys. Alt dette bliver stadig dokumenteret og er derfor stadig et projekt i udvikling. Vores håb er, at det kan fylde os med så meget information, at det kan udnyttes til eksamen, med både fejl og succeser.

 

puce18-nu02. Gruppe 6. Joana, Epi, Celine & Katrine.

puce18-nu02