Opfindsomt værktøj giver gamle lege nyt liv
Et sæt terninger giver pludselig mulighed for inklusion, børnedemokrati og leg på en helt anden måde end før
På en institution på Amager har et team af pædagoger formået at give børnene nye lege ved hjælp af et helt nyt værktøj. Disse to terninger er med til at være omdrejningspunkt for en ny form for opfindsom legeudvikling.
Med fokus på en altid varierende leg, har de med matematik og gåpåmod har de sørget for at alle børnenes lege kan blive ved med at ændre sig, alt efter ønske og kompromis.
Terningernes øjne anviser nemlig altid en ny form for bold, mål eller regel som giver legen endnu et twist.
Der var dog en enkelt problematik med at bevise legens udformning, da forældrene ikke følte at jeg måtte vise billeder af udførelsen af legen, hvilket de er i deres fulde ret at bestemme.
Dog vil jeg her opremse præmissen for værktøjet og hvordan de opfinder lege ved hjælp af to terninger og et whiteboard.
Målet fra start af, var der et stort behov for udvikleren at ville have børnene inddraget i at opfinde legene og dermed tage ejerskab af disse lege. Derved kunne de forhåbentlig tage legene med videre, udvikle på dem og videreføre dem i deres egne rammer uden behov for observation eller påvirkning af en pædagog/voksen.
Derved håbede udvikleren at værktøjet kan blive et redskab, der kan tages op, når pædagoger på landets skoler mangler en hurtig effektiv leg opfundet.
Med legens udvikling ser man hurtigt at de mindste klasser kan være sværere ved at bruge legen og der skal derfor bruge ekstra hjælp og rådgivning til at kunne succesfuldt opfinde en leg, men som børnene kommer op i højere klassetrin er det nemt at se dem tager ejerskab over værktøjet og selv bruge det i deres almindelige idrætstimer. Det positive ved dette værktøj er, at det ikke har en begrænsning for, hvor mange deltagere der kan være. Værktøjet er designet til at bruges i en klasse, hvilket naturligt har en maksimal kapacitet på 30. Dertil er de fysiske rammer jo også sat i spænd for, hvordan legen udvikler sig. Om man skal være udenfor, i en gymnastiksal eller i et klasselokale afhænger kun af, hvad man ender med selv at bestemme.
Værktøjet starter ud med at man kaster en terning, hvorved man bestemmer hvilken bold man spiller med, hvilke mål man skal score på, hvor mange bolde der er i spil etc.
Eksempelvis kunne det se ud således.
Terningkast 1: Fodbold
Terningkast 2: Basketmål
Terningkast 3: 1 mål pr skift hold
Terningkast 4: Må kun kaste med en hånd
Terningkast 5: Skal kaste i mål fra en hulahopring
Det var vigtigt for mig at forudse at værktøjet skulle kunne være nemt at tage op fra andre pædagoger og dermed være med til at skabe børnedemokrati, inklusion og fælles grundlag for en ny leg, hvor ingen kan være bedre end andre. Derved kunne man eliminere forskellige præmisser for grupperinger og forudindtagede hold gennem klasserne. Gennem Skolen hvorpå jeg har fremvist og afprøvet værktøjet har jeg sammen med den pædagogansvarlige udarbejdet en SMiTTE-model, som er på vedlagt skolens papirer, for at kunne retfærdiggøre mit værktøj overfor ledelsen og forældrerne.
Thobias Beyer
puce21-se02
puce21-se02