I vores VK-forløb har vi haft om kulturmøde og interkulturalitet. Vi har i den forbindelse skulle udarbejde et kulturprojekt, hvor vi har haft fokus på etnicitet og religion. Vores udgangspunkt fra start var at undersøge danskhed i et specifikt geografisk område nord for København. Under vores feltarbejde havde vi nogle udfordringer med at finde informanter i det geografiske område, og endte med at spørge informanter fra Københavnsområdet. Vi interviewet informanterne med spørgsmål om danskhed, disse spørgsmål gav os en pejling om at vores daværende fokus var for bredt, men informanternes svar var interessante og vi ville derfor stadig gerne bygge lidt videre på det, men i et mere afgrænset felt. Vi gik helt tilfældigt forbi skydebanehaven efter et interview med en af ovenstående informanter, og besluttede os for at snakke med pædagogerne fra skydebanehaven da vi havde et ønske om at få en pædagogisk indsigt hvordan man danskhed professionelt. Endvidere fik i fællesskab med vores vejleder afgrænset vores felt til den bemandet legeplads skydebanehaven på Vesterbro, flere af gruppens medlemmer havde allerede lidt kendskab til skydebanehaven idet vi i forvejen havde været derude og interviewe pædagogerne. Vi fandt også undervejs ud af at skydebanehaven var interessant i det at feltet havde enorm stor fokus på den pædagogiske indsats og hvordan indsatsen kan have betydning for de borgere som benytter sig af skydebanehaven. Vi fik under vores feltarbejde mulighed for at interviewe pædagoger som har sin daglige gang på skydebanehaven. De to pædagoger havde arbejdet henholdsvis 39 år og 7 år. Vi fandt ud af at den pædagogiske indsats på skydebanehaven var mere omfattende end først forventet. Der var tænkt over indretningen, og hvordan zonerne har betydning for de pædagogiske aktiviteter, som foregår på den bemandede legeplads. Pædagogerne yder en aktiv indsats i hverdagen, hvor der er fokus på inklusion på tværs af etniciteter, men også inden for samme etnicitet. Pædagogerne skal ikke kun rumme børnene, men også de almene borgere, og det ledte os hen på at vi gerne vil undersøge hvordan pædagogerne arbejder med at rumme mangfoldigheden på legepladsen. Det kan være en udfordring da almene institutioner samt familier og unge kommer til daglig, men der også kan dukke skæve eksistenser som narkomaner eller alkoholikere. 

 

Vi har anvendt følgende begreber i vores kulturanalyse, og har udvalgt nogle, som vi syntes kunne være relevante for vores intervention på seminardagen. Det første vi har valgt at anvende er det beskrivende kulturbegreb går ud på at man taler ud fra sit eget ståsted, og man kan ikke sætte sig ind i andres kulturelle erfaringer. Man kan med andre ord sige, at det beskrivende kulturbegreb er mere sort og hvidt. Det andet kulturbegreb vi vil anvende står modsat det beskrivende kulturbegreb. Det komplekse kulturbegreb omhandler evnen at kunne sætte sig i andre sted, og tilsidesætte synet på kultur som noget er rigtigt eller forkert. Man  danner sig erfaringer på baggrund af andres erfaringer, og er modtagelig for andres kulturelle input. 

 

Ud fra vores empiri fra skydebanehaven har vi besluttet at lave et tankeeksperiment, da vi ikke havde mulighed for at afprøve interventionen på skydebanehaven. Vi ønsker derfor at afprøve den på seminardagen, hvor vi vil præsentere en konkret situation fra skydebanehaven, og bede deltagerne om at tage stilling til den pædagogiske indsats i et kulturelt perspektiv. Vi vil undersøge hvordan man som pædagog kan udvide sin interkulturelle kompetencer, og dermed italesætte eksisterende kulturbegreber i praksis. Hvis vi skulle udføre interventionen på skydebanehaven ville det have til formål at udvide pædagogernes interkulturelle kompetence, og i samarbejde reflekterer over hvordan den pædagogiske praksis bidrager til mangfoldigheden på skydebanehaven.

 

Gruppe 7: Salam Ahmad, Nadine Abdelhadi, Emilie Sonne Andersen, Rawan Mohamad og Nanna Bjerregrav.
puce19-ki03