Mål:

Vi har valgt at fordybe os i en ny aktivitet kaldet ‘Pickleball’. Vi har valgt denne aktivitet på baggrund af vores nye kendskab til aktiviteten, og mangel på mestring. Vi ville gerne prøve kræfter med en ny aktivitet for blandt andet at tilegne os ny viden, samt lære noget nyt som vi kan bruge i vores professionelle liv. 

Målet med aktiviteten er at styrke det motoriske, kommunikative og sociale. Målet er at udvikle og forsimple reglerne, så yngre børn har lettere ved at kunne deltage i aktiviteten. Herefter kan man bygge flere regelsæt på aktiviteten, så det minder mere om de officielle regler. Målet er ligeledes, at børnene skal kunne mestre aktiviteten og igangsætte aktiviteten selvstændigt. Et yderligere mål med aktiviteten var at skabe et fællesskab, med baggrund på ‘Det fælles tredje’. 

Vi har valgt at fokusere på aldersgruppen og årgangen 1-3. klasse. Årsagen til dette skyldes blandt andet, at vi kigger på de motoriske evner, samt sociale kompetencer, som kan lede over i positiv trivsel. 

Da vi har valgt at fokusere på det motoriske og sociale i aktiviteten, så er det oplagt, at der skal være plads til flere børn. Dog vil et minimum på 4 være optimalt, da selve spillet kræver 4 deltagerer. Med fokus på, at flere skal kunne deltage, så er det oplagt at udvide aktiviteten, så alle kan deltage. Det kan blandt andet gøres ved at spille rundt om nettet, eller konstruere en lang bane med lige antal deltagerer på hver sin side. 

Vi har valgt at fokusere på det sidstnævnte til seminar dagen.

Rammefaktorer:

Rummet kan være i en gymnastiksal, skolegården eller et andet areal med fast grundlag, derved kan man bruge hvad man har, evt. puder eller stole, som net. Desuden behøver man ikke bruge de originale pickleball ketchers. Man kan bruge en badminton ketcher, eller tennisketcher eller måske et bat, hvis det ville give mere mening i starten. Vi vil dog beholde banens originale størrelse lige meget hvor spillet skulle spilles.

Beskrivelse af dagens forløb:

Til at starte med vil vi fremføre et teoretisk oplæg på 3-5 minutter

Hver person får en ketcher og en bold. så starter de hver især med at jonglere rundt i salen, for at får en fornemmelse for boldføling. derefter skifter de over til modsatte hånd, og gentager processen 1.5 min.

Efterfølgende går man sammen to og to, og spiller bolden til hinanden i 1.5 min. 

Næste trin er at de skal spille kaosbold, her er alle spillerne på en lang bane, lige mange på hver side, med en masse bolde i spil, her gælder det om bare at skyde boldene tilbage til det modsatte hold i ca 2 min.

Til slut skal de alle spille rundt om nettet på to baner, de vil blive delt tilfældigt op. og resten af tiden bliver brugt her.

Vi har i sinde at følge det deduktive igangsættelsesprincip, men samtidig ikke give børnene hele regelsættet på en gang, men drypvis tilføje nye regler til aktiviteten. Formålet med dette er, at lade børnene lære reglerne at kende i takt med, at børnene lærer spillets motoriske kunnen bedre at kende.  Dertil har vi tænkt, at vi vil bruge kvalitativ feedback fra deltagerne, efter endt aktivitet. Ideen med dette er at sikre at vi bedst muligt kan vurdere deres niveau, samt justere aktiviteten undervejs. Grundet at vi er aktive observatører, så vil vi hele tiden udfordre børnene ved enten at udvide aktiviteten, reglerne eller ved at skifte hånd/bold m.v. Ideen med dette er, at holde børnene interesserede og i flow. Vi har i sinde at lære børnene basis server ved med princippet om at vise, fortælle, og vise. Dermed har vi en forhåbning om, at vi som rollemodeller og deltagende observatører vil skabe spejlneuroner, som i sidste ende kan være med til at forbedre børnenes motoriske kunnen. Spejlneuroner er en observeret handling, så man kan imitere hvad den anden oplever. 

Vores teori refererer til: Sederberg, M., Kortbek, K., & Bahrenscheer, A. (2017). Bevægelse. sundhed og trivsel. Hans Reitzels forlag.

  • Julie Pihl, Emilie Skov, Malte Vincents & Paw Christiansen

puce19-sb01