Kom ned i værkstedet og få mulighed for at udfordre dine kreative evner.
I har måske en forestilling om, hvad der laves i det kreative fag. Mange er af den opfattelse, at der udelukkende kun bliver malet og tegnet. Dette er dog ikke helt sandt. I værkstedet arbejder vi med alle mulige forskellige materialer, med inspiration fra forskellige kunstnere og teoretikere. Teorierne og modellerne anvender vi i den skabende æstetiske proces for at få et overblik over hvad som sker, og hvordan processen udvikler sig.
Man lærer blandt andet en grundlæggende forståelse for det æstetiske og de processer, som følger med, derudover får man også kendskab til materialerne og hvilke potentialer de har.
I vil til at starte med, kort, blive præsenteret for valgfagets muligheder. Vi vil vise jer nogle få brugbare modeller og teorier sommåske vil sætte nogle tanker igang hos jer. Ydermere vil der blive vist en masse fotos af de forskellige produkter som vi selv har kreeret i forløbet. Dernæst vil I blive præsenteret for selve aktiviteten som i skal udføre.
I skal i værkstedet male, men ikke på traditionelt vis. Vi har under forløbet arbejdet med en særlig prik-teknik med inspiration fra kunstneren Yayoi Kusama. Det er denne særlige teknik vi har valgt at tage udgangspunkt i, i vores aktivitet. Alle kan finde ud af at prikke, børn som voksne. Sværhedsgraden kan altid justeres i forhold til dit eget niveau og hvilke ideer du har. Dette vil vi selvfølgelig hjælpe dig på vej med, ved at opsætte de rigtige rammer og have materialerne klar.
Så uanset om du er er god til at male eller ej, lover vi dig at du kommer ud med et færdigt resultat, som du måske ikke havde forestillet dig, at du kunne lave ud af prikker.
Så kom og vær klar til at prikke!
Puce17-KU05v
Gruppe 2
Hannah Idin Sørensen, Julie Pernille Dahl, Leonora Ajdini og Sarah Hill Kiellerup Airs
puce17-ku05v
puce17-ku05v
puce17-ku05v
puce17-ku05v