Aktiviteten retter sig mod dagtilbud og omhandler et paphus som børnene kan prikke i og på med maling. Denne teknik er inspireret af kunstneren Yayoi Kusama og fremmer i vores øjne den eksperimenterende og legende tilgang til det at male og udtrykke sig på en sjov måde.

Målet med prikkehuset er at styrke æstetisk kompetence på en legende måde. Æstetisk kompetence omfatter delkompetencerne; fantasi, håndværk, sanser og medie og ved at arbejde med disse kompetencer får barnet flere værktøjer til at udtrykke sig igennem formsproget.

Aktiviteten er både afprøvet med en mindre gruppe børn på 5 børn i alderen 2-3 år samt som åben workshop til kulturnatten med alle aldersgrupper.

 

Materialer:

  • Genbrugspap
  • Mekado skruer
  • Hobbykniv
  • Grundfarver i akrylmaling
  • Små papkrus til maling
  • Vatpinde
  • Malersvampe
  • Forklæder
  • Evt. afdækningsplast til gulv og malertape
  • Evt. musik og stemningslys

 

Paphuset samt en papkanin var bygget på forhånd men alt efter aldersgruppen kan børnene også deltage i denne proces med at konstruere. Der var lavet hul i huset til lyd og lys for at skabe en stemning. Indledningsvis blev en fantasihistorie om kaninen, som havde brug for hjælp til at prikke sit hus fortalt og børnene fik en kop med maling og en vatpind til at gå ind og prikke i huset. Undervejs introducerede vi større maleredskaber såsom malersvampe.

Vi havde gjort os mange faglige og didaktiske overvejelser i forhold til at skabe tryghed samt en impuls til at udtrykke sig. Blandt andet fortællingen om kaninen og den nye og anderledes måde at male på. Fortællingen var både tryghedsskabende og gav børnene mulighed for at gå med på legen samt byde ind til fantasiuniverset. Vi blandende os ikke i den måde børnene malede på, hvis de for eksempel tegnede bestemte motiver i stedet for at prikke, da vi netop ønskede at fremme børnenes egne udtryk. Der var altså medbestemmelse i kraft af valgmulighederne (farver og redskaber) og plads til improvisation.

Huset, musikken og lyset inviteret til leg og interaktion og grundfarverne medførte nye erkendelser hos børnene da vi oplevede at kunne blande deres egne farver.

Pædagogens rolle er først og fremmest at inspirere og i gangsætte aktiviteten og lade børnene selv gå på opdagelse i paphuset. Ved særligt usikre børn kan man gå foran og vise prikketeknikken eller ved siden af og altså understøtte barnets deltagelse. Det kan være at snakke med, lege med og have en anerkendende tilgang til det, børnene forsøger på. I et sådant æstetisk fælleskab vil børnene også indbyrdes inspireres af hinanden, spejle hinanden og kommunikere om hinandens farver og prikker og pædagogen kan også med fordel gå bagved og give plads til børnenes egen leg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Palwasha Khosrvi, Cæcilie Mølck Nilsson, Sofie Jeppesen

pucf21-ku05v
pucf21-ku05v
pucf21-ku05v
pucf21-ku05v