Fokus i dette indlæg er på opmærksomhed inden for understøttelse af digital og teknologisk forståelse hos borgergruppen udviklingshæmmede voksne. Aktiviteten vi har valgt at beskæftige os med til undersøgelse af omtalte, er én som vi har arbejdet med i valgfags forløbet inden for specialiseringen, social- og specialpædagogik.

Dette års seminardag har grundet corona været noget anderledes end normalt og vores workshopdag forløb sådan, at vi skulle afprøve en masse aktiviteter inden for vores valgfag, medie og digital kultur, som vi ikke har haft i hænderne før. Vi vil tage udgangspunkt i en praksis afprøvning, hvor vi arbejdede med app’en Puppet Pals som aktivitet. Puppet Pals er en App, hvor man kan lave sin egen historie ved hjælp af små figurer der kan bevæges samt indspilles stemmer til samtidig. Puppet Pals har også en funktion, hvor man kan skifte baggrunde/scener og kan overordnet ses som en indspilning af et teaterstykke. Nærværende afprøvning blev udført med en borger på et bosted for udviklingshæmmede voksne. Formålet med aktiviteten, var at skabe et større indblik i og forståelse for brugen af digitale artefakter hos borgeren.

Under aktiviteten var vi optagede af at undersøge om udvikling af teknologiforståelse finder sted, når pædagogen interagerer med borger som vejledende og støttende faktor ved brug af dette medie. Baggrunden for vores opmærksomhed på dette punkt, er vores kritiske forståelse af arbejdet med integrationen af udviklingshæmmede voksne i et medialiseret samfund. Omtalte problemstilling har, i vores optik, betydning, når vi anskuer et samfund som er kraftigt medialiseret. medialisering vedrører de forandringer, hvorved medierne gradvist får en mere fremtrædende rolle i kultur og samfund (Hjarvad, s. 7, 2011). Vi har erfaringer med at initiativet til understøttelse af dette punkt er sparsomt, trods artefakterne er til rådighed på størstedelen af botilbud og institutioner.

Før vi besluttede os for at anvende Puppet Pals som undersøgelsesmetode, havde vi alle erfaringer med at lave stopmotion film, hvor vi anvendte en cut-out metode, hvilket vi havde forestillet os at benytte til aktiviteten. Efter refleksiv proces, blev vi enige om, at denne metode ville blive for omfattende at lave med denne borgergruppe. Vi kom derefter frem til, gennem vejledning og erfaringer fra at have haft app’en i hænderne selv, at Puppet Pals ville være en bedre løsning at samarbejde med målgruppen om, i forhold til målet om indsigt og læring.

Puppet Pals har en brugerflade som kan mødes på mange niveauer og kan understøtte udvikling af et fundamentalt lavt kendskab til teknologiforståelse. Interaktionen med app’en har et godt udgangspunkt i forhold til Jean Piagets læringsteori om kognitive lærings skemaer. Piagets teori beskriver en proces, som giver mening i forandringssituationer. Den beskriver hvordan læring til dels er at vide, hvordan man tilpasser sig forskellige forandringer og heraf kan agere ud fra de kognitive skemaer der bliver dannet af disse (Hansen, 2014, s. 276).

Puppet Pals som aktivitet er et godt redskab, at benytte til blandt andet borgere med funktionsnedsættelser, da de selv har mulighed for at kontrollere hvor kompliceret historien skal eller kan være. Anvendelsen af denne app lægger op til medbestemmelse og eksperimentelle udfoldelsesmuligheder i et æstetisk miljø.

Af Christian Jensen, Thomas Dieckmann & Natacha Hamilton

Litteraturliste: 

• Hansen, K. G. (2014). Læring. I Brønsted, L. B. m.fl. (red.), Ny pædagogisk opslagsbog (273-284). Gyldendahls bogklubber.
• Hjarvad, S. (red.) (2011). Medialisering. Hans Reitzel.

puce18-md01
puce18-md01
puce18-md01
puce18-md01