Mål og rammer

Vores oplæg samt aktivitet tager udgangspunkt i det feltarbejde, vi har lavet tidligere i forløbet. Her ønskede vi at undersøge børns kendskab til og markering af raceforskelle i dagtilbud.

I vores feltarbejde lavede vi en aktivitet med børnehavebørn, som vi vil beskrive længere nede.

Målet med aktiviteten er at undersøge nedenstående tre punkter:

• Hvordan opfatter børnene forskellige hudfarver blandt jævnaldrende og voksne?
• Hvordan udtrykker børnene sig om de forskellige hudfarver, som opleves i institutionen?
• Hvordan kommer strukturel racisme til udtryk i institutionen?

 Formålet med aktiviteten og vores efterfølgende oplæg er, at give kommende pædagoger mulighed for at være mere reflekteret ift. multikulturelle principper og handlemuligheder i pædagogisk praksis. Her skal det nævnes, at vores primære fokus omhandler dagtilbud.

Aktiviteten

I vores aktivitet inddeler vi de deltagende i tre forskellige grupper. Gruppe 1 får på forhånd uddelt et stykke papir, hvorpå der findes en skitse af et individ. Denne del af aktiviteten går ud på, at gruppe 1 skal farvelægge deres partner fra gruppe 2, hvor fokus vil være på hårfarve, øjenfarve og hudfarve. Den tredje gruppe kommer til at fungere som observatører, og får hertil uddelt et ark med spørgsmål, som vil være med til at indsnævre deres fokus i observationerne.

Herefter vil vi gennemgå udvalgte portrætter samt spørgeskemaer, og dertil give et oplæg om, hvorfor aktiviteten er relevant i pædagogisk praksis.

Faglig begrundelse

Aktiviteten kan bidrage til at vise, hvordan deltagerne ser hinanden. Hertil kommer det store spørgsmål om hvad en hudfarve egentlig er. Spørgsmålet er centralt fordi størstedelen af os er præget af strukturel racisme, som kan ses ved samfundets ideal om, at der kun findes én rigtig hudfarve – ”den hudfarvede”. Det er interessant at undersøge, eftersom vores valg af hudfarve er så dybt indlejret i os, at dette ensartede blik på hudfarve bliver videregivet fra generation til generation, hvilket vi finder dybt problematisk.

Når der tales om strukturel racisme, menes der, at der er en gennemgående racistisk forestilling i samfundets strukturer. Derudover skal strukturel racisme ofte findes i det ubevidste i samfundet, eftersom det er noget, som er opbygget over en lang periode af tid.

Strukturel racisme er en negativ del af vores samfund, og kan være en instans, som kan påvirke personer med en anden hudfarve end hvid utrolig negativt.

En af de ting der kan ramme disse personer, er minoritetsstress.

Begrebet minoritetsstress betegner en form for stress, som er forbundet med belastninger, som man kan opleve som minoritetsperson.

Begrebet er opstået idet strukturelle og sociale forhold, skaber nogle grupper, som er forkerte eller  mindre velkomne grundet samfundets normer, og dermed er disse grupper udenfor.  Minoritetsstress opstår eftersom personer, som tilhører de nævnte grupper, har større chance for at blive udsat for eksklusion og stigmatisering grundet samfundet normer og idealer. De indre stressfaktorer kan bevirke en form for selvhad og skamfølelse over ens identitet, hvilket påvirker ens selvværd.

Thea Hvidt, Astrid Fischer Hartmann & Amanda Straube
pucf20-ki02