Mål og rammer for aktiviteten

Kom og vær med til rytmisk samspil, en kort aktivitet tilrettelagt specifikt til seminardagen. Målet er at vi alle bidrager til en kollektiv musisk oplevelse gennem rytmeinstrumenter og at I forhåbentligt får mod på at bruge musik i pædagogisk arbejde. Målgruppen for vores aktivitet er altså studerende på pædagoguddannelsen, og aktiviteten egner sig til grupper fra fem deltagere til op mod ca. 30. Det kommer til at foregår i det store musiklokale hvor der er god plads til at vi alle kan stå i en cirkel og hvor der er en masse instrumenter til rådighed.

Indhold

Vi varmer op med en fællessang vi alle kender og garanteret kommer til at bruge meget når vi arbejder med dagtilbud, nemlig “Hoved, skulder, knæ og tå”. Vores tanke er her at få aktiveret kroppen samt vænne deltagerne til at stå i en cirkel sammen. De oplever forhåbentligt, at det ikke er så skræmmende at overskride sin komfortzone når vi alle er fælles om at synge og danse.

Herefter får hver deltager et instrument. Vi har planlagt at en gruppe får koste, en gruppe får claves, en gruppe får tamburiner og en gruppe får boomwhackers. Der kan være op til fire-fem i hver gruppe og hvis der er flere deltagere har vi mulighed for at lave en femte gruppe der får rasleæg. Vi står stadig i en stor rundkreds og dem der har samme instrumenter står ved siden af hinanden så de nemmere kan se og høre dem de spiller sammen med.

Vi starter med at vise deltagerne hvordan de laver “Slavetrin”, også kaldet “Etnisk universaltrin”. Det giver cirklen en fælles puls i taktarten 4/4 og giver deltagerne en fornemmelse for de forskellige slag i takten. Når vi fornemmer at alle er med, lægger en af os en rytme kaldet “Kalypso” henover pulsen. Nu bliver hver gruppe en efter en instrueret i hvordan de med deres instrument lægger en rytme oveni. Det første instrument er kosten. En af os viser hvordan rytmen med kosten ligger i forhold til slavetrinnet og i forhold til Kalypso-rytmen. Når vi fornemmer at kostegruppen har styr på deres rytme instruerer vi det næste instrument og så fremdeles indtil alle spiller. Der vil være en af os der spiller med på hver af instrumenterne så deltagerne til enhver tid har en at støtte sig op af.

Hvad der sker herefter afhænger af gruppen af deltagere. Hvis de er udfordrede i det rytmiske samspil fortsætter vi så længe det ikke bliver kedeligt. Det kan godt være at vi ikke når mere, men det er underordnet for vi har stadig nået vores mål med aktiviteten, nemlig at give deltagerne basale musiske kompetencer og en oplevelse af musisk samspil. Herunder ligger en forståelse for puls, en forståelse for slag i en takt, forståelse for rytme samt en forståelse for det instrument de har spillet på. Disse har de fået gennem det vi kalder empirisk læring som er læring gennem sanserne (Austring & Sørensen, 2006, s. 83).

Hvis deltagerne ikke er tilstrækkeligt udfordrede gennem det grundlæggende samspil kan vi udvide aktiviteten. En af os kan stille sig i midten af cirklen og begynde at dirigere deltagerne. Her leger vi med det vi kalder dynamik som betegner volumen af musikken. Dirigenten kan således skrue op og ned for enten hele cirklen, eller for hver individuel instrumentgruppe. Hvis der stadig er tid tilbage kan vi få enkelte deltagere til selv at komme ind i midten og prøve at være dirigent. Her begynder vi at bevæge os over i det vi kalder æstetisk læring som er læring gennem et æstetisk udtryk (Austring & Sørensen, 2006, s. 83). Her er det dirigenten der skaber udtrykket ved at bestemme dynamikken. Man kan også vælge at lege med andre musikalske nuancer, eksempelvis kan vi øve os i at lave breaks, eventuelt kun for specifikke instrumenter.

Vi har valgt at udarbejde denne aktivitet da vi føler den afspejler valgfaget i musik ret godt. Den er en kombination af mange forskellige små aktiviteter, som vi er blevet præsenteret for af vores undervisere. Den er som sagt tilrettelagt med studerende som målgruppe og den skal tilpasses hvis den skal bruges i dagtilbud. Man kan i dagtilbud arbejde med mange af delelementerne enkeltvis, for eksempel at have en dirigent der styrer dynamikken eller lære børnene en simpel rytme i børnehaven. I vuggestuen kan man give børnene empirisk læring gennem udforskning af instrumenter.

Litteraturliste

Austring, B. & Sørensen, M. (2006). Æstetik og læring. Hans Reitzels Forlag.

Lyt til eksempel for aktiviteten

Udarbejdet af Marie-Louise Ægidius, Gavin Mistry, Sebastian Krieger, Rasmus Kjær & Natasha Schmidt
pucf20-ku01m
pucf20-ku01m
pucf20-ku01m
pucf20-ku01m