Forestil jer at I er riddere, konger, prinser og prinsesser, der er ude og sejle på et meget vigtigt togt. Skibet har vi bygget af de rafter der lå på fællesarealet og den presenning pædagogerne har taget med, fungerer som et sejl. Pludselig går skibet på grund og vi må svømme ind til en nærliggende ø. Mens skibsvraget med rafter og sejl skyller op på stranden, spørger pædagogen ind til hvad vi nu skal gøre for at overleve.
”Bygge et telt!” er der en der siger,
”Finde mad!” foreslår en anden,
”Tænde et bål…” bliver der stille sagt,
”Vi skal også have noget vand!” siger en tredje bestemt.
Gennem en fortælling om at være strandet og skulle overleve på en øde ø, bliver børnene stillet flere konkrete opgaver der skal løses over flere dage: De skal skabe ly, finde noget at spise og drikke, samt tilberede maden over et bål. Alle opgaverne skal løses i fællesskab. Her skal naturligvis gives plads til den legitime perifere deltagelse, da børnene kan have forskellige forudsætninger for deltagelse.
Vi har valgt at arbejde med en dramatiseret storyline gennem en fortælling, for at inddrage børnene i et univers hvor der er plads til, at de kan opnå en flow-tilstand og har medbestemmelse i hvordan aktiviteten udvikler sig.
Målet med aktiviteten er at arbejde mod at give børnene en fornemmelse af at løse en konkret problemstilling i fællesskab i naturen. Dette er med henblik på at forberede dem på nutidens og fremtidens bæredygtighedsudfordringer, der muligvis kræver at vi tilsidesætter et egocentrisk perspektiv og arbejder med fælles løsninger på de konkrete problemstillinger.
Det er vores opfattelse at naturen har særlig gode rammer for at arbejde med overlevelses-orienterede aktiviteter, og vi har derfor valgt at arbejde konkret med temaet: Bæredygtighed gennem det pædagogiske arbejde med fællesskab i naturen. Vi arbejder derudover ud fra et udgangspunkt om at færden i og med naturen tyder på at give børnene en stærkere relation til den natur der omgiver dem og vil forhåbentlig give dem incitament til at beskytte den (Stubgaard, 1998).
Aktivitetsforløbet er udviklet med en specifik børnegruppe i tankerne, da vi i forvejen havde mulighed for at arbejde i naturen på institutionens udeareal. Derfor er aktiviteterne afprøvet med storegruppen i en børnehave (4-5 år, 9-14 deltagere), men ville sagtens kunne justeres i sværhedsgrad samt format, for at imødekomme en anden målgruppes zone for nærmeste udvikling.
Pædagogerne har fokus på at lade børnene gå forrest og selv finde frem til løsningerne, men støtter dem stadig i processen og kan komme med konkrete forslag til hvordan opgaven evt. kan løses, hvis børnene skulle gå i stå. Tanken er at stille børnene én opgave per dag, for at give plads til fordybelse og tid til at de kan prøve forskellige løsninger, samt arbejde videre med det færdige ”produkt”. Viderebearbejdningen spiller en stor rolle i børnenes erkendelse og forståelse af aktivitetens tema (Madsen, 1988)
Et shelter kan bygges ved hjælp af presenningen, der var sejlet på båden, og de rafter der udgjorde skroget. Pædagogen har en kniv og en rulle sejlgarn med skulle; der være behov for det. Fortællingen kan viderebearbejdes ved at børnene kan bruge shelteret som base for videre lege (bjørnejagt, konstruktion af forhave med hegn, etc.). Børnene kan evt. også sidde i shelteret og spise deres frokost.
Næste aktivitet kan være at finde mad på legepladsen, eller hvor nu aktiviteten udfolder sig. Børnene har den tidligere gang svaret på hvad de tænker man kan finde på en øde ø, så pædagogen har haft mulighed for at indkøbe kokosnødder og lignende. Maden skal tilberedes over bål, som børnene er med til at tænde. De kan både være med til at kløve brænde og selve optændingen. Alt efter hvilken mad børnene vælger, må pædagogen være kreativ og finde på en måde, den kan tilberedes (æbler med kanelsukker er altid et hit). Her er pædagogen obs på at have materialer med til at tænde bål og tilberede maden.
Hvad mere kan man få tiden til at gå med på en øde ø? Kun fantasien sætter grænser, og forløbet kan strækkes over lige så lang tid, som børnene køber ind på fortællingen. Til inspiration kan man sammen med børnene eventuelt undersøge materiale omkring ”bushcraft” og/eller snakker om tv-programmet ”Alene i vildmarken”.
Nina Eleonora Viktoria Rasmussen, Ullr Lichtenstein Ott, Michel Gjerlev Petersen
pucf21-nu01