Sangleg med fagter

Indledning

Vi har valgt at kalde vores aktivitet for ‘Sang med fagter’, denne har vi udført i en integreret institution. Vi vælger nogle genkendelige børnesange som vi synger med børnene, de får så medbestemmelse i at vælge fagter til de forskellige sange. Vi har efterfølgende analyseret aktiviteten med hiim og hippes didaktiske relationsmodel, og fandt i vores evaluering frem til, at børnene vi afprøvede aktiviteten med, var for små og derfor ikke fik det ud af den, som vi havde sat for mål. Der var flere aspekter der gjorde at aktiviteten ikke fik det ønskede udfald, heriblandt manglende relation. Nogle af børnene havde svært ved at der var nye voksne, og da det rum vi fik tildelt var en gymnastiksal havde dette også en effekt på aktiviteten. Rummet lagde op til fri leg og ikke vores musikalske aktivitet. Børnene søgte den voksne de kendte og observerede mere end de deltog. Vi vurderer at der skal justeres i udførelsen af vores aktivitet, f.eks. at der mindst er to velkendte omsorgspersoner med, så børnene føler sig trygge.

Læringstaksonomier i aktiviteten

De taksonomier som er i spil under vores aktivitet, er Simpsons taksonomi og Blooms taksonomi. Simpsons taksonomi er den vi har vores primære fokus på, da den omhandler udvikling af handlinger og fysiske færdigheder. Vores aktivitet har fokus på sange med fagter, og vi håbede derfor på at få så mange af børnene til at lave fagterne. Men da vi var i en vuggestue, forventede vi ikke at børnene ville komme meget længere end det første trin i taksonomien, hvor de blot iagttager og lærer fagterne gennem det. Vi havde forhåbninger om at nogle af børnene ville komme frem til det næste trin i modellen, hvor man viser en parathed til at kunne lave fagterne, men størstedelen blev i observations trinet.

Vi berøre også kort Blooms taksonomi, da vi i aktiviteten gerne vil have børnene til at komme med deres egne ideer til fagter. Dette viser sig som en større udfordring, da det vi beder børnene om er noget som man først kan på andet trin af Blooms taksonomi. Altså, at kunne videre forklare sin viden, og derfor var vi også forberedte på selv at skulle finde på fagter.

 

Pædagogens rolle

Som pædagoger kan vi enten gå foran, ved siden af, eller efter børnene.

Gå foran: Aktiviteter som er fastlagt på forhånd med det pædagogiske personale.

Ved siden af: Aktiviteter hvor børnenes forslag og ideer skabes.

Gå efter: Den frie leg og udfoldelsesmuligheder for børnene.

Vores intention for aktiviteten var at den pædagog, som havde en relation til børnene, gik foran og tog den ledende rolle i aktiviteten. De andre tre pædagoger gik ved siden af og efter børnene og gik en smule foran ved behov.

Ved at en pædagog går foran og styrer aktiviteten har børnene mulighed for at vide hvad der skal ske, og det kan være med til at børnene kan følge med i den planlagte aktivitet i samarbejde med pædagogerne samt få en forståelse for aktiviteten. 

Ved at gå ved siden af kunne børnene selv byde ind, komme med ideer og derefter observere hvad vi gjorde og hvad der skete samt selv forsøge at afprøve dette. Ved at gå bagved, skabte det mulighed for at børnene selv tog styringen og kunne udfolde sig ved at synge med på sangene og tilføje fagter. 

Hvorfor netop denne aktivitet?

Svaret er simpelt. Da børn tilbringer størstedelen af deres dag i institutioner, ønsker vi at give dem et rum hvori der spredes lykke. Udtrykket ‘lykke’ bruges i sammenhæng med mentale eller følelsesmæssige tilstande, behagelige følelser lige fra tilfredshed til intens glæde. 

Vil du styrke kroppen, kan du gå i Fitness. Vil du træne hjernen, kan du lytte til musik. Altså, musik er hjernegymnastik.

Få ting stimulerer hjernen som musikken. Lytter man til eller spiller musik regelmæssigt, er det et fremragende redskab til at holde hjernen i form – angst reduceres, koncentrationsevnen øges og hukommelsen forbedres m.m. Regelmæssig fysisk aktivitet øger produktionen af de hormoner, f.eks. dopamin, der får os til at føle os lykkeligere. Kombinationen af musik og bevægelse komplimenterer ikke blot hinanden, men er som salt og peber – skabt til hinanden. Aktiviteten kan justeres til alle målgrupper, fra plejehjemmet til vuggestuen til hjemme i stuen. 

I aktiviteten kan du være sikker på at styrke; kognitive-, sproglige- og motoriske kompetencer, og sidst men ikke mindst smilebåndet.

Skrevet af:

Michelly Dieu – Paed175748

Jamilah Aqtash – Paed175701

Gigi Torres – Paed180789

Nicolai Mulberg – Paed195067

Litteraturliste:

https://paedagogik.systime.dk/?id=351&fbclid=IwAR1fMy7K928lS5W3E70ekNPJIGJK3FzDsCFPw71A3NZoSLHJj2aN0XyjrPI

https://emu.dk/sites/default/files/2020-03/7044%20SPL%20Den_styrkede_paedagogiske_laereplan_21_WEB.pdf

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2 

Læringsmål og taksonomiske redskaber, Kirsten Frølich Brønd (2015)
puce18-ku02m