I vores VK-forløb, som kobles sammen med vores linje Dagtilbud i udsatte boligområder, har vi arbejdet med forskellige kreative udtryksformer. Det har været et meget interessant forløb, dog har vi valgt at fokusere på hvordan vi kan arbejde med vores sanser.

Vores 3 primære sanser er fundamentet for barnets motoriske udvikling, det er derfor vigtigt at vi stimulerer, eller giver barnet sanseoplevelser allerede fra det er helt lille af, da det også̊ har en væsentlig betydning for barnets læring.

Sanseintegration er betegnelsen for hjernens evne til at koordinere og bearbejde indtryk fra alle dele af vores sanseapparat. Sanser giver os oplysning om vores krops og omgivelsernes fysiske tilstand, og integration er at kunne organisere indtrykkene og “gør dem til en helhed”.

En tur i skoven styrker hele vores sanseapparatet. Her lyttes der til fuglenes sang, og til bladenes raslen. Der spejdes efter spændende dyr i skovbunden, og lugtes til jord og blad. Der føles på det gamle knudrede egetræ, man mærker den frisk briste og den skarpe forårssol. Der balanceres på det væltede bøgetræ, og klatres i de små træer, og de modige smager på et nyudsprungne bøgeblad.

Vores aktivitet: 

Målgruppe: Dagtilbud i udsatte boligområder. Børnehavebørn 4-6 år.

Deltager: + – 12

Sted: Et sted med god plads, det kan være både inde og ude.

Materialer: Plastik krus, snor, bolde/kugler, baljer/skåle.

Mål med aktiviteten: At få trænet og styrket vores balancesans og have fokus på kropsbevidstheden, gennem en bevægelse aktivitet, hvor vi også har fokus på samarbejde.

Beskrivelse af Aktivitet: Aktiviteten tager udgangspunkt i at børnene er opdelt i 4 grupper af 4 børn og går sammen 2 og 2 hvor de går arm i arm og har et plastikkrus bundet fast på hver fod, hvor de skal transportere små bolde til en skål ca.2 meter fra start. Grupperne skal her se hvem der får flest bolde i skålen på 10 minutter.

Udvikling af aktiviteten: Vores aktivitet giver os forskellige muligheder for at bryde rammen, her kan vi give børnene medbestemmelse ved at inddrage deres ideer. Vi tænker selv det kunne være i form af f.eks., en forhindringsbane, tage en ærteposer på hovedet, skubbe forskellige ting som klodser mod målet eller forskellige typer af underlag som kan stimulere følesansen, f.eks. bare tæer på græs eller i sand.

Vores læreprocesser:

Under forløbet, har vi fået en masse viden omkring sanser, og vigtigheden i at have øje på at få styrket dem. Da det er altafgørende for børns læring, trivsel og udvikling samt dannelse. Samtidig med at vi er blevet opmærksomme på hvilke signaler vi skal være obs på når vi er ude i praksis med børn. Aktiviteten er justeret til børnehavebørn i alderen 4-6-årige, da vores praksis erfaringer med at få en hel stue med vuggestue børn igangsat med en aktivitet, bliver dette umuligt. Dette kan selvfølgelig lade sig gøre ved små opdelte børnegrupper, samt at have øje på at inddrage børnene, så deres medbestemmelse spiller en væsentlig rolle.

Teori:

Sven Erik Holgersen (2002), som er forsker indenfor musikpædagogik området, har undersøgt og giver et mere nuanceret syn, og redskab til at tolke og gribe børns respons i de musikalske samspilssituationer. Samt at der er 5 forskellige måder, at børn fra 1-3 år, indgår i musikaktiviteter sammen med voksne på.

Passiv deltagelse/reception: Barnet er fuldt optaget af at lytte, føle og iagttage. Kommer til udtryk gennem et koncentreret blik eller ubevidste kropsbevægelser. Når et barn pludselig begynder at deltage fuldt ud efter en periode som iagttager, kan vi med sikkerhed vide at det også har lært noget som passiv deltager.

Støttende deltagelse: Et støttende blik fra den anden side af kredsen, eller en hånd at holde i, eller opmuntrende ord kan få barnet til at deltage. Barnet deltager, kun fordi der er støtte udefra.

Imitation: en efterligning af et udtryks ydre form, barnet giver ikke udtryk for forståelse af sammenhængen med indre aspekter af mening. Barnets umiddelbare lyst til at efterligne og gentage, hvad andre gør på det givne tidspunkt.

Identifikation: At vise en forståelse gennem vokalt, kropsligt, mimisk udtryk. Barnet oplever subjektivt musikken med et meningsindhold, som det gør til sit eget.

Elaboration: At barnet tilfører noget til den aktuelle situation, fx ved at tilføre nye bevægelsesformer eller andre meningsfulde musikalske udtryk. Barnet er nyskabende og grænseoverskridende, Overrasker os med nye klange, rytmer og bevægelser eller lege. Eller gør ting, som “ikke passer ind” i fastlagte pædagogiske modeller og tilrettelagte situationer. (Holgersen, 2002, & Jederlund, 2003).

Litteratur:

• Sundhedsfremme og forebyggelse – en teoretisk bog til det praktisk arbejde (Munksgaard Danmark ,2008)
• Jette Hyldig og Anne- Marie Nilsen (red).sundhed fag se (Munksgaard Danmark, 2002 og 2 . udgave 2005)
• https://paedagogikidagtilbud.systime.dk/?id=298&fbclid=IwAR3orqrlSbeHJyYQOjGSejQteS0DrwMKCf6S3vFMsR8u4ho4v9TPhK_M9RQ

Lavet af Fatma, Sofia og Trine. Gruppe 7.

Puce18-da06

puce18-ku08
puce18-ku08