Indledning:
Vi er en gruppe på fire, som har haft billede og værkstedsarbejde.
Vi har som pædagogstuderende tidligere erfaret i praksis, hvordan samfundets borgere kan have udfordringer i deres hverdag. Dette kan skyldes at de er sanseforstyrrede, og har svært ved at forholde sig til følesansen, lugtesansen, synssansen osv. Derfor har vi valgt at tilrettelægge en aktivitet til personer der er sanseforstyrrede, dette kan både være til børn, unge og voksne. Vores aktivitet består af en sansevæg efterfulgt af selvskabelse af værker.
Formålet med sansevæggen, brugerinddragelse og den skabende proces, er at give borgerne mulighed for at få stimuleret deres sanser. Samtidig med at de skaber et værk, og hermed får en succesoplevelse, vil det ligeså på længere sigt være med til at skabe ro i deres hverdag via sanseintegration. For at væggen ikke skal blive overvældende for brugerne, vil vi være der til at guide og støtte, hvis der er brug for det. Vi har forsøgt at gøre det mere overskueligt for brugerne ved at vi har lavet nogle værker på forhånd.
I vil med vores gruppe få en kort gennemgang af vores planlagte forløb. Her vil vi efterfølgende komme ind på de teorier, som har relevans inden for området. Derefter forklares forløbet af aktiviteten.
Aktiviteten:
Vores aktivitet er opstillet sådan at vi har en sansevæg, som skal opleves, ved at røre og se. Herefter inddrages brugere, ved at de selv skal lave værker til sansevæggen. Materialerne har vi på forhånd fundet og opstillet så de er let tilgængelige, og materialer som gerne skulle være genkendelige for brugerne. Vi bruger naturmaterialer som sten, blade og grene – som alle er materialer vi tidligere har arbejdet med.
Vi er undervejs opmærksomme på hvordan brugerne reagerer på de forskellige sanseindtryk. Ligeså er vi opmærksomme på om de kan forholde sig til de forskellige vægtforhold, om der er noget der er overvældende, eller om der er nogen der kunne blive udfordret endnu mere.
Ved at vores aktivitet er en proces fra at brugerne ser væggen med synssansen og bruger deres følesans, skaber dette overgangen til den anden aktivitet, hvor der er fokus på selve processen og inddragelse. Her er brugeren selv inddraget og er skaber af eget værk. Dette gør vi i håb om der opstår et flow i deres deltagelse, og at det på sigt kan være med til at stimulere deres sanser mere end de gjorde før de afprøvede aktiviteten.
Anvendte begreber og relevante teorier:
Flow:
Flow er en tilstand der opstår under en proces og er et mål i oplevelsen af et skabende produkt (Csikszentmihalyi, 1990 s. 74). Mennesker som formår at komme i flow har mindre tendens til at få en depression. Flow opbygges under aktiviteter og opsøges, da det ikke sker af sig selv. Et vigtigt formål med flow, er at man som bruger under en skabende proces, kan forblive i den opbyggende flow tilstand (Ibid).
Kreativitet:
Ringsted definerer kreativitet i bogen “Plant et værksted”, som evnen til at være skabende, handlende og nytænkende. (Ringsted, Froda, 2008. s. 116, Hans Reitzels) Dvs. det er evnen til at tænke nyt og se ting og problemer på en anderledes måde (Ibid). Under ens kreative proces bruger man kreativitet, som evnen til at fremkalde sine indre billeder eller fantasi (Ibid). Et praksiseksempel er børn, der har haft oplæsning om prinsesser og slotte. Herefter er børnene blevet inspireret, og begynder herefter at reflekterer videre igennem en ny skabende proces via et medie som malling, ler eller tegning.
Sanseintegration:
Sanseintegration er organiseringen af sansning til meningsfuld anvendelse (Ayres, 2007, s. 25-26). Vores sanser giver os oplysning om vores krops og omgivelsernes fysiske tilstand. Sanseintegration udvikles og sker fra fosterstadiet og bliver udviklet gennem spædbørns leg.
Hvis man ikke har en velfungerende sanseintegration har man svært ved at sortere i ens sanseindtryk og man kan derfor blive overvældet af ens sanseindtryk (Ibid).
Malcolm Ross’ model for æstetisk pædagogisk praksis:
Malcolm Ross mener, at evnen til at forstå verden gennem sine følelser/sanser primært bliver udviklet gennem æstetisk virksomhed, fordi man gennem det æstetiske har mulighed for at bearbejde sine følelser og have nemmere ved at udtrykke dem. (Ringsted, 2008, s. 30). Malcolm Ross har udviklet denne model, som kan bruges til at analysere og evaluere ens æstetiske processer, hvor man derudover kan reflektere over videre arbejde fremadrettet (Ibid). Man kan derudover gennem den æstetiske læreproces omsætte sine udtryk til noget fysisk.
Referencer:
Ayres, J. (2007). Hvad er sanseintegration. Jean Ayres Sanseintegration hos børn, 2. udgave (s. 24-25). Hans Reitzels Forlag.
Ringsted, S. (2008). Æstetik – Et nyt og dog gammelt begreb. I S. Ringsted, & J. Froda, Plant et værksted (s. 19-34). Hans Reitzels Forlag.
Ringsted, S. (2008) Kreativitet. S.Ringsted, & J. Froda, Plant et værksted (s. 116). Hans Reitzels Forlag.
puce18-ku05v
puce18-ku05v
puce18-ku05v