Frøen:

Hop som en frø og vær som en frø. Hvis i har nogle fysiske skader, så bare sig som en frø. Tænkt som en frø og få pulsen op at køre, hvad spiser en frø mon? Gnid hænderne hurtigt sammen. Mærk energien. Hvad er den energi for noget? Varme og elektricitet? Liv?

Syntese eller Analyse:

Før var vi frøer. Men ser vi et billede af en decikeret, ligger den nu kold på vores bord og bliver analyseret af os. Vi kigger måske på leveren, på hjernen, på hjertet. Men energien er væk. Den energi vi før mærkede da vi var frøen, kunne se hele frøen, tænkte som frøen og spiste fluer som frøen. Så man kan måske sige at for at kunne analysere noget vi nødt til at slå ideen om helheden ihjel. Eller blot et øjeblik kunne se bort fra helheden.
Så Analysen repræsenterer altså her den dybdeborende hjælp, for at vi kan forstå enkeltdelene i den decikerede frø. Kigger vi derimod på begrebet Syntese, sammenstykker vi delelementerne til at orientere sig hen mod en helhed, der vil kunne give en erkendelse eller oplevelse af hele frøen. Eller hele billedet om man vil.

Aktiviteten:

Min følgende aktivitet er et pædagogisk og nysgerrigt undersøgende eksperiment på at jagte helheden, det hele menneske eller det hele kreative værk. Kigger vi for eksempel på et puslespil, ville vi aldrig kunne sige noget om hele billedet hvis der var en af brikkerne vi på idiosynkratisk vis vi ikke brød os om. Eller ikke kunne bevæge os videre fra.

Når vi tegner, vil nogen under tiden lave en streg “forkert”, for derefter helt at stoppe med at tegne. Altså her et eksempel på overdrevent fokus på analyse fremfor syntese. Og hvordan ville hele tegningen se ud, hvis vi fortsatte lavede den færdig? Dvs var undersøgende overfor hele billedet. Og vandrede den ekstra mil.
Jeg vil gerne have at i med denne tegneaktivitet, ikke stopper med at tegne fordi i laver en “fejl” men bliver ved med at tegne og gør jer umage, netop for at være nysgerrige efter hvor hele tegningen vil hen.

Kronos og Kairos:

I det antikke grækenland, havde man to forskellige forståelser af begrebet tid. Førstnævnt “Kronos” har vi den lineære tid, som vi alle kender fra Mayland Kalenderen, den dårlige samvittighed når man kommer for sent eller skuffelsen når andre fejler i at overholde kronos’ enkle grundprincipper for punktlighed. Men den anden tidregning derimod “Kairos”, det som Søren Kierkegaard kaldet for Øjeblikket, beretter om muligheden for at blive grebet af noget. At blive inspireret eller måske endda kunne lege man er frø. Et Kairos-øjeblik beskriver i høj grad følelsen af at være i flow, at tegne derudaf, glemme sine bekymringer og så at sige ikke mindst glemme tid og sted. (https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/de-oph%C3%B8jede-%C3%B8jeblikke)

For nogen af jer, vil denne tegneøvelse og inspiration være ligetil. Men for andre, kan den tankemæssigt være udfordrende. Især fordi den kan udfordre ens eget narrativ om at man ikke kan tegne, at man ikke er kreativ. Men måske vil øvelsen her netop være det frø der vækker din indre frø og giver jeres kreativiteten vinger. Måske er vores selvfortællinger bare en gentagende tanke, der påstår at vi ikke kan tegne. Og hvis vi ikke er kreative, hvordan kan vi så overhovedet definere hvad det kreative er?

Energien i den hoppende frø kan være svær at forholde sig til, men samtidigt ikke til at tage fejl af. Og det er energien der får hele frøen til at lege, hoppe og kvække. Kvvvvuuuuaaaaaak!!!

Inspiration til Automattegning, min tegnevideo på Youtube:

CPF16b-KU11