Fiske forløbet

 

I VK-forløbet har vi arbejdet med de muligheder naturen giver pædagogen i sin praksis. Vi har blandt andet været ude og fiske, som er netop det, vi vil komme ind på i det følgende.

Vi vil give dig, læseren, et indblik i hvorfor og hvordan, man uden selv at være fiske entusiast, kan lave et fisketurs forløb med en børnegruppe fra indskolingen og hvilken gavn, det har for børnene at deltage i sådan et forløb. Forløbet kort opremset vil se således ud: Fremstilling af fiskestang og madding, fange fisk og tilberede, samt smage på fisken.

For at overskueliggøre vores didaktiske overvejelser i forbindelse med aktiviteten, har vi brugt Hiim og Hippes didaktiske model som analyseredskab. Vi har udvalgt to centrale punkter fra modellen: Mål og rammefaktorer.

Målet

Børnene undersøger og lærer om fisk, ved selv at udforske fiskene med deres sanser, hvilket med kan være med til at børnenes interesse og forståelse for naturen vokser. Denne form for læring kaldes science didaktik (Broström, 2015). Målet er også at skabe relationer med henblik på at børnene benytter hinandens ressourcer.  

Rammefaktorer

Til at opnå målet spiller rammen for aktiviteten en vigtig rolle. Et norsk studie har vist at når børn kommer ud i naturen, vil de være mere tilbøjelig til at lege med andre børn på tværs af alder, køn og etnicitet, hvilket er med til at skabe nye relationer (Hilmo & Holter, 2008). Derfor er en fisketur også et godt redskab til at opbygge og videreudvikle på relationerne, børnene imellem.

 

Seminardag workshop

Vores workshop kommer til at omhandle processen for at skabe fiskegrej, som børnene kan være med til at lave. Dette er tænkt som et forløb, hvor i er med i første del af forløbet, da vores mål med workshoppen er, at skabe rammen for at i forhåbentligt får nogle brugbare værktøjer, som i kan benytte i jeres pædagogiske praksis.

Den Amerikanske filosof John Dewey taler om “learning by doing”- han mener at vi skal lære gennem vores erfaring baseret på handlinger, altså hvad vi gør med vores krop.

Ved at i får prøvet at lave disse “fiskestænger” skaber i jeres egne kropslige erfaringer/kropslig hukommelse, der danner grundlaget for at vi mennesker lærer bedst ifølge John Dewey.

Netop denne tilgang til at lære jer, om hvordan man laver en “fiskestang”, igennem erfaringsbaseret læringsprocesser, er den samme metode vi ville bruge på en børnegruppe.

Ved at børnene er med til at lave den “fiskestang”, de selv skal ud og fange fisk med, vil de nemmere kunne huske forløbet. Hele forløbet bygger faktisk på tanken om at man lære bedst gennem erfaringer. Børnene laver deres egne fiskestænger og madding, de bruger deres egen fiskestang til forhåbentligt at fange en fisk, de undersøger og tilbereder fisken, samt smager på den. Hele forløbet igennem bruger børnene deres sanser (Broström, 2015) og erfaringer til at lære (Madsen, 2009, s. 100).

 

Afslutningsvis, er der lidt at reflektere over…

  

Hvis du havde en korkprop, fiskeline og en tændstik, hvad ville du bruge det til? skrald eller genbruge det?- og tænk hvis man endda kunne få et måltid mad ud af det…

og kan man fange fisk med madding lavet af mel, vand og vaniljesukker?

 

…Alt dette får i svar på til workshoppen fredag d. 26 april 2019. Vi ses!

 

Xenius og Heidi fra Pucf17-NU02, Gruppe 5, vejleder PBS

 

Litteratur

 

  • Madsen, Morten Visbech (red.) (2009). Friluftsliv; Natur, samfund og pædagogik. København: Munksgaard Danmark.

 

  • Hilmo & Holter: Barnehagers bruk a naturområder, HiO-rapport 14, 2008

 

  • Stig Broström og Thorleif Frøkjær (2015) Science i dagtilbud. Pædagogisk Forum Forlaget

 
pucf17-nu02