Rejsen tilbage til vikingetiden

Af Emma Fauner (paed185351), Sally Hamann Vejlø (paed185137) & Sibel Necip (paed1855270) (Puce18-da06)

Bevægelsesfortælling som værktøj

I følgende skriv, ønsker vi at tage udgangspunkt i vores profil, som centrerer sig omkring børn i udsatte positioner. Som følge heraf, har vi erfaret, hvordan nogle børn oplever udfordringer socialt, kropsligt og følelsesmæssigt. Derfor har vi valgt at skabe et forløb ud fra en bevægelsesfortælling, da den rummer mange muligheder for deltagelse, medinddragelse, og læring. “En bevægelsesfortælling er en fortælling, hvor børn og voksne sammen kropsliggør handlingen og herigennem påvirker den” sådan beskrives det i Hostrups tekst fra 2019 “Bevægelsesfortælling som legestøtte”. Vi mener, at bevægelsesfortællingen har potentiale til at rumme og favne børn, som ellers ville have svært ved at indgå i forskellige samspil – f.eks. motorisk, socialt eller følelsesmæssigt. I bevægelsesfortællingen kan barnet fjerne fokus fra sig selv, og leve sig ind i en historie, hvor fantasien og kreativiteten får frit løb, og hvor barnet stadigvæk får øvet og afprøvet forskellige kropslige- og sociale kompetencer. Bevægelsesfortællingen lægger sig tæt op af fantasilegen, og må indeholde nogle af de samme elementer såsom handlefrihed og mulighed for kropslig ageren for at skabe den samme euforiske stemning som fantasileg normaltvis har (Hostrup, 2019). I historien om “rejsen tilbage til vikingetiden” kommer disse elementer til syne.

SMITTE-model over fortællingen

Bevægelsesfortællingen

Vi skal på en historisk rejse tilbage til vikingetiden, hvor vikingerne kæmpede store slag rundt omkring i Norden. Jeg har nemlig glemt en vigtig ting på min sidste tidsrejse tilbage dertil. Det er min talisman som gør mig rolig og tryg og som hjælper mig i svære situationer. 

Vi må tage vores tidsmaskine for at komme dertil, og den skal lige varmes op (løbe, hinke, hoppe mm) Hvordan kunne man gøre det? (inputs fra børn) For at vi kan rejse i tiden skal vi holde hinanden i hænderne og lukke øjnene. Vi skal alle sammen sige en remse: “Vi flyver, vi flyver. Langt tilbage i tiden.Tilbage til striden, tilbage til vikingetiden. Vi er på en farefuldfærd, med vores vikingesværd.”

Da vi ankommer til vikingebyen Kattegat, står en flok vikinger klar og kigger mærkeligt på os. Hvorfor har vi det tøj på? Vi ser mærkelige ud syntes de. Og vi syntes at de ser mærkelige ud med deres lange skæg og tøj af skind og pels (vis vikingen) De virker vrede og nervøse, men de siger ikke noget. Vi kan prøve at aflæse deres ansigter (følelsespiktogrammer – leg).

Vi har fundet ud af, at vikingerne ikke er så farlige alligevel, og at vi heller ikke er det, men før at de accepterer os skal vi igennem nogle discipliner (Motoriske lege):

Aktivitet 1: Den første aktivitet er en styrketest, som vikingerne lavede for at vise magt: “Vend vikingen”. I denne øvelse kommer barnets muskel-ledsans i spil, da barnet skal bruge alle sine muskler og kræfter på at “suge sig fast” til gulvet. Det kræver, at barnet kan vurdere hvor stor en mængde kraft der skal bruges – også for dét barn som skal vende “vikingen” om.

 

Aktivitet 2: Vi har bevist vores styrke, og nu skal vi bevise vores hurtighed og reflekser (Fang håndled på alle fire) I denne øvelse er det især barnets vestibulærsans der er i spil, da børnene skal fastholde fokus på hænderne samtidig med, at de er i bevægelse i en unaturlig position. Det øver barnets balance, reaktion og fastholdelse.

 

Aktivitet 3: Efter dette ritual er det den sidste afgørende test – Bryderingen (hånd mod hånd eller hånd på skuldre) I denne øvelse er der flere muligheder for, hvordan børnene kan placere sig i forhold til hinanden, og det afhænger blandt andet af barnets egne grænser og tryghed. I denne øvelse kommer alle tre sanser på spil. Muskel-ledsansen i kraften der bruges på at skubbe og stå imod. Taktilsansen i den tætte berøring af hinanden og vestibulærsansen i balancen som skal opretholdes for ikke at ryge ud af ringen. 

Da vi har været igennem disciplinerne bliver vi lukket ind til Jarlen, byens leder,  som har min talisman. Jarlen er en hidsigprop som har svært ved at styre sit temperament. Han siger, at talismanen har gjort ham rolig og tryg så derfor vil han ikke af med den, medmindre han får noget i bytte. Måske vi ku lave en sanseflaske til ham? (Lave sanseflaske til Jarlen) 

Nu skal vi hjem, og vi er trætte og ømme efter en lang og hård dag i Kattegat. Vi holder hinanden i hænderne og siger remsen førend vi kan komme hjem.  Vi ligger os ned i vores senge. Vi strækker heeele vores krop. Først vores ene arm, så den anden. Så strækker vi fødderne og benene. Nu ligger vi en hånd på maven og under brystet. Dybe vejrtrækninger helt ned i maven til den rejser sig. Vi kan mærke pulsen falde til ro og varmen brede sig. Vi tænker tilbage på de store vikinger. Tænk hvis vores forældre vidste, at vi havde rejst flere tusinde år tilbage i tiden. 

Kreative æstetiske læreprocesser

  • Sanseflasker
  • Talisman
  • Vikinge-tegninger

I følge Bennye Austing er æstetik, en “sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og om følelser” (Austing, D. B., 2011). Grunden til at arbejde med kreative æstetiske udtryksformer ligger blandt andet i vores ønske om, at give børnene kompetencer som gavner dets læring og udvikling. Derudover har vi et ønske om at videregive kulturelle og kunstneriske udtryksformer i dannelsen af barnet, og som er en afgørende del at dét at være menneske. 

Under vores forløb og bevægelsesfortælling er der flere kreative elementer, hvor børnene stifter bekendtskab med værksted, redskaber og materialer. Blandt andet skal børnene lave en Talisman ud af givne materialer. Ydermere vil vi lave sanseflasker med børnene. Disse processer vil vi forholde os til, ud fra Malcolm Ross model over den skabende proces. 

Malcolm Ross’ model

 

Litteraturliste

Austring, B. D. (2011). Fortælling hjælp på plads i verden. I B. D. Austring, Pædagogers arbejde med sprog og billeder (s. 20-25). Akademisk forlag .

Frants Mathiesen, H. H. (u.d.). Legen og den skabende proces . I D. T. Gravesen, Pædagogik- introduktion til pædagogens grundfaglighed (s. 315-317 ). Hans Reitzels forlag .

Hostrup, L. S. (2019). Bevægelsesfortælling som legestøtte . I Legens magi: Om det professionelle med at forstå, inspirere, understøtte og rammesætte 1-6 årige børn leg. (s. 144-161). København : Akademisk forlag .

Karoff, H. (2013). Det farefulde og den gode legestemning . I Leg gør os til mennesker (s. 41-51). FDF.

sprog, M. o. (20. 10 2020). VPT . Hentet fra Motorik og sprog: https://vpt.dk/dagtilbud/sansernes-betydning-den-motoriske-udvikling

Jane Abildskov Barenholdt. (21. 10 2012). Pædagogisk idræt i vuggestue og børnehave . Hentet fra Via.dk : https://www.via.dk/-/media/VIA/dk/efter-og-videreuddannelse/paedagogik-og-laering/dokumenter/paedagogisk-idraet-indhold-forord.pdf

 

 

 

 

 

 

 

 

 

puce18-ku08
puce18-ku08
puce18-ku08
puce18-ku08
puce18-ku08
puce18-ku08
puce18-ku08
puce18-ku08
puce18-ku08
puce18-ku08
puce18-ku08
puce
puce18-ku08
puce18-ku08