Vores mål med denne aktivitet er at fremme børns forståelse af naturen, deres sanser og kreativitet ved brug af naturmaterialer.

Aktiviteten er egnet til børnehavebørn i alderen 3-6 år. Det vil være ideelt, hvis børnene er delt i mindre grupper, da det vil være lettere for pædagogen at være deltagende i processen – tre-fem børn pr. pædagog er vores anbefaling. 

”Skab din egen skov” består af to dele – en ude i naturen og en i institutionen. 

I den første del tager man ud med børnene og indsamler naturmaterialer. Mens man er ude på turen, tales der om årstider, naturen mm. 

I den anden er man hjemme på institutionen, hvor der arbejdes med ler og materialerne. Man arbejder i grupper på institutionen.

Idéen med aktiviteten er, at børnene skal skabe deres egen skov ved brug af ler og naturmaterialer. Leret skal bruges som en skovbund, hvor børnene så har mulighed for at placere blade og blomster og stikke grene i.

Når børn mærker leret´s struktur og har en direkte kontakt til leret, sætter det den taktile sans i spil. Fokus på de ydre stimuli kan gøre det lettere at få tankerne til at falde til ro. Finmotorikken kommer i spil, fordi man kan arbejde detaljeorienteret.

Børnene lærer at udvikle og udfolde sig kreativt. De er medskabere af et produkt, som de selv kan designe og forme.

Det giver mulighed for fordybelse og selvforglemmelse, når man kommer ind i et ‘flow’. Det bliver et pusterum, og det giver børnene mulighed for at arbejde koncentreret.

Trageton ser en pædagogisk fordel i at skifte mellem fleksible og konstruktive materialer, således at børnene får størst muligt materialekendskab og forståelse for materialers mangfoldighed. Når børnene står med noget i hænderne, begynder de at eksperimentere og oplever materialets muligheder og får øje for hvad ting er, men også hvad de kan blive til. 

Materialer som ler, modellervoks, trylledej, sand, sne, gips og beton er plastiske, bøjelige og formbare med eller uden vand. Konstruktive materialer kan være faste som kasser, træklodser, plastrør, kugler, kogler, pinde og sten, Lego, Duplo og magneter.

3 læringsmåder: 

Vores aktivitet er bygget op omkring Austrings og Sørensens 3 læringsmåder. De 3 læringsmåder er empirisk-, æstetisk- og diskursiv læring.

Empirisk læring
Denne læringsmåde er den første, vi mennesker tager i anvendelse, og den udvikles igennem det direkte sansede møde med verden. Vi refererer således her til den oprindelige betydning af ordet empiri: viden opnået påbaggrund af sansemæssig erfaring.
Ved at se, smage, høre, lugte, føle og aktivt udforske vores omgivelser får vi en oplevelse af både de enkelte fænomener og den sammenhæng, som de indgår i. Den viden, vi herigennem udvikler, er kropsligt forankret og består af sanselige, følelsesmæssige og refleksive erfaringer, der oftest lagres som tavs viden. Læringsmåden kan videnskabsteoretisk forstås som en fænomenologisk tilgang.
I den første del af vores aktivitet er vi ude i naturen, hvor børnene bevæger sig og indsamler naturmaterialer. De mærker naturen både kropslig og sanseligt. 

Æstetisk læring
Denne læringsmåde er den anden, vi mennesker tage i anvendelse i vores udviklingsproces. Den bygger videre på den empiriske læringsmåde uden dog at erstatte denne. Læringsmåden kan karakteriseres som en fortolkningsproces, hvor vi anvender æstetisk-symbolsk form til at bearbejde og kommunikere om vores oplevelser af verden. Det drejer sig således om at erhverve sig sanselige, følelsesmæssige og refleksive erfaringer gennem aktivt skabende æstetisk virksomhed og gennem oplevelser i mødet med andres æstetiske udtryk.
I den anden del af vores aktivitet arbejder vi med den æstetiske læring. Dette sker via børnene laver deres egen skov med naturmaterialer og ler. 

Diskursiv læring
Denne læringsmåde er den sidste, vi mennesker tager i anvendelse. Den bygger videre på såvel den empiriske som den æstetiske læringsmåde, uden at disse af den grund bliver overflødige eller ophører. At læringsmåden er diskursiv, betyder i vores sammenhæng, at den anvender diskursiv symbol- dannelse som fortolknings- og formidlingsredskab. Det drejer sig om en følelsesmæssigt nedtonet læringsmåde, der udvikles gennem det teoretiske, repræsentative møde med verden, og som er kendetegnet ved logisk tænk- ning, analyse og diskursiv sprogbrug.
Denne læring kommer i brug, når vi analyserer og reflekterer over, hvordan aktiviteten er forløbet.                                       

Denne aktivitet er planlagt til at vare en uge.

Mandag:

Vi starter til morgensamling med at tale om naturen, om hvad man kan finde i naturen, årstider mm. Stuen tager ud i naturen og leger. Der tales om pågældende årstid, hvilke vejret er, hvilken planter og blomster, man kan se.

Tirsdag:

Stuen tager igen ud i naturen, men denne gang bliver indsamlet naturmaterialer, såsom blade, grene, mos, blomster mm. Der tales igen om årstid osv.

Onsdag: 

Stuen bliver opdelt op i to, den ene del skal arbejde med naturmaterialer og ler, mens de arbejde f.eks. er ude på legepladsen. Den del der skal arbejde med naturmaterialer og ler, bliver delt op i tre grupper, så der kan være en pædagog til hver gruppe. 

Torsdag:

Nu er det dem, der var ude på legepladsen om onsdagen, der skal arbejde med naturmaterialer og ler, mens de andre skal ud og lege.

Fredag:

Der bliver afholdt en fernisering for forældrene. Her bliver tableauer vist frem til eftermiddagsfrugt. 

Michael, Ian, Yasin, Anna- Sofie & Duygu
pucf20-ku08
pucf20-ku08