Mål og rammer

Vores overordnede pædagogiske formål er, at kunne bruge aktiviteten, når man vurderer, at børnene har brug for en aktiv pause. Aktiviteten har potentiale for at give gode grin, energi, og en god fællesskabsfølelse.

Fysisk: Et hovedsageligt fokuspunkt er, at børnene får pulsen op, selvom det kan være kortvarigt. Herunder skal de også have en koordination ift. placering og omplacering af sig selv og modstander (fanger og den der skal fanges). Der er her også potentiale for at de får trænet den kinæstetiske sans.

Social: Da der løbende er skiftende roller, skal børnene også være indstillet på selv pludseligt at skulle kunne skifte rolle. Her får de også et medansvar for at bidrage til disse rollefordelinger – og eventuelt hjælpe hinanden. I tilfælde af flere fangere, vil det være ideelt at de ikke på forhånd indgår i et planlagt samarbejde.

Kognitiv: Der vil være sat nogle rammer og regler for legen, som deltagerne skal kunne indgå under, ved at acceptere og forstå dem. Udover det er det i høj grad en rolleleg med mange skift, hvoraf de også skal kunne være omstillingsparate, her også i form af, at reglerne kan ændres og der kan komme nye elementer.

Emotionelt: Håbet ved denne leg er, at deltagerne føler sig motiverede til legen og at indgå i dets betingelser, og derved at de tager initiativ til at bidrage med deres nuværende rolle. Der kan selvfølgelig være tidspunkter, hvor det må forventes at børnene skal vente på at det bliver deres tur til at være gazellen/løven.

For at aktiviteten skal kunne gennemføres optimalt, mener vi at den kræver minimum 10 deltagere.

Legen kan leges forskellige steder, både udendørs og indendørs. Af rekvisitter kan der sættes forhindringer op, som vil komplicere legen for løven og gazellen når jagten er i gang.

Målgruppe

Vi mener at legen har et stort potentiale for at nå flere målgrupper med forskellige forudsætninger, på baggrund af at den let kan tilpasses til disse. (Bahrenscheer, 2018, s. 59) For eksempel hvis vi har at gøre med en målgruppe, hvor det at løbe kan være svært, så kan man tilpasse legen ved at sige, at man skal noget andet end at løbe, for eksempel hinke, gadedrengehop osv. Det er her også relevant at kigge på, hvad der skaber glæden ved at skulle lave aktiviteten hos børnegruppen.

Aktiviteten

Der udvælges løver (fanger) og en gazeller (dem, som skal fanges). Antallet tilpasses efter deltagerantal. (f.eks. ved 16 deltagere, 3 af hver).

Resten af børnene går sammen i par, hvor de skal stille sig ved siden af hinanden, som udgør et træ på savannen. Parrene fordeler sig rundt i rummet/på legepladsen. Når gazellen stiller sig ved siden af en person fra parret/træet har den helle. Personen på den anden side af parret/træet nu længst væk fra den tilkomne gazelle, skal være den nye gazelle. Hvis løven fanger gazellen inden den finder helle hos et træ, byttes der roller. Legen sluttes, når det vurderes at energien er opbrugt, eller der ikke er mere tid. Når Gamemaster råber “FRI”, opløses parrene, alle bliver gazeller (bortset fra løverne) og de skal nu finde sammen i nye par.

Legen foregår i powerwalk tempo, så alle har en større chance for at være med.

Faglige og didaktiske overvejelser

Legen har det potentiale, at den kan tilpasses og forenkles/kompliceres til flere målgrupper. Vi ser en klar mulighed for at der opnås en indre motivation (Ågård, 2015, s. 22) i form af blandt andet aktivitetsglæde, spænding, samvær og at legen kan være deltager tilpasset.

Mosers “Blomsten”

(Sederberg, 2017, s. 43)

Det emotionelle blad: Potentialet for relationer, som kan dannes kortvarigt ved ophold ved buskene. Her er det ikke altid en mulighed at sætte sig ved sin bedste ven, men det handler i høj grad om at komme i helle, og grundet den høje fart, er det ikke altid muligt at skabe overblik over, hvor man kan sætte sig.

Det (sanse)motoriske blad: Her ser vi i høj grad krops erfaringers betydning, da det må forventes, at brugerne kender den klassiske fangeleg, og derfra har nogle kropserfaringer af samme type, som kan bruges i denne leg. Udover dette er der også tale om motorik undervejs i legen.

Det sociale blad: Der skabes et praksisfællesskab, hvoraf børnene har noget fælles som er fokuspunkt, her legen.

Det kognitive blad: Vi forventer, at børnene har et kognitivt skema over, hvordan kroppen fungere – hvad den kan og ikke kan – som også er relevant ift. egen rolle i legen, og hvilket træk der som det næste, ville være mest hensigtsmæssigt for sig selv.

Legens elementer er desuden udtænk ved brug af SMTTE-modellen. (Sederberg, 2017, s. 110)

Laust A. Søndergaard & Natalina Tahko

Litteraturliste

Bahrenscheer, A., Kortbek, K. og Sederberg, M. (2018): Bevægelse, leg og sundhed i dagtilbud, Hans Reitzels Forlag.

Sederberg, M., Kortbek, K. & Bahrenscheer, A (2017). Bevægelse, sundhed og trivsel i skole og fritid. Hans Reitzel Forlag.

Ågård, Dorte (2015): Motivation. Frydenlund.
pucf20-sb01
pucf20-sb01