Baggrund for valgfag

Valgfaget ‘kreative udtryksformer‘ sigter mod at understøtte egne kompetencer til at lede og facilitere æstetiske og kreative udtryksformer i pædagogisk praksis. Forløbet retter sig mod kompetencemålet: ‘den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle kreative erfarings- og læreprocesser, som understøtter og inspirerer mennesker til at arbejde kreativt med musiske og æstetiske udtryksformer og kulturskabende virksomhed’.

Igennem vores valgfag har vi fået kendskab til flere forskellige æstetiske udtryksformer. Vi har bl.a. arbejdet med ler, tryk, stopmotion og en kunstbog. Ved selv at afprøve de forskellige udtryksformer, har vi udviklet håndværksmæssige egenskaber, som vi kan bruge i arbejdet med at videreformidle det til brugergrupper. Vi har specielt været optaget af det kollektive værk – det vil sige, at man i fællesskab udarbejder et værk. I det kollektive værk, er æstetisk fordobling, et begreb der ofte finder sted i ovenstående proces.  Kirsten Drotner præsenterer teorien omkring æstetiske fordobling som en del identitetsdannelse og æstetisk virksomhed. Denne virksomhed indeholder tre identitetsniveauer, det første er kendt som det individuelle niveau (jeg-mig), det andet er det sociale niveau (jeg-du) og det tredje er det kulturelle niveau (jeg-verden). (Ringsted, 2008, s. 26).  

Hvorfor er kreativiteten vigtigt?

Austring og Sørensen mener at man gør klogt i udvikle kreativiteten hos børn, som et problemløsningsværktøj i stedet kun at bruge det i få fag i skolen. Hvis man kollektivt lader børn “bakse” med forskellige materialer og redskaber, indtil de selv finder på en løsning, kan man lære dem at håndtere deres dagligdags-problemer på en måde, hvorpå de lærer at skabe og reparere ting i stedet. (Ørsted, 2018). Når man taler om kreativitet, kan man ikke undlade at inddrage fantasien. Fantasien består af en tankevirksomhed, hvorimod kreativiteten skal forstås som vores evne til at omsætte vores fantasi til noget håndterbart, i denne proces skabes der noget nyt. kreativitet er knyttet til æstetisk virksomhed. (Sørensen, 2016).

Første del af den æstetiske virksomhed er perceptionen, hvor man får et indtryk, som man bearbejder, derefter kommer den æstetiske oplevelse, som kan være et indtryk, der kan udvikle sig til et udtryk, herigennem kommer den æstetiske erkendelse og dette skaber en æstetisk læreproces. (Ringsted, 2008, s. 25).

Aktivitetsbeskrivelse for besøg 

Vi har specialiseringen ‘social og special’. Vi skal lave vores forløb i en børnehave med en blanding af atypiske børn som er diagnosticeret med autisme spektrum forstyrrelse, og neurotypiske børn. Aktiviteten består af en stop-motion film, hvor figurerne som skal indgå, laves ud af genbrugsmaterialer. Vi vil  gennem didaktiske overvejelser, tilrettelægge og planlægge en aktivitet, hvor rammerne er tydelige og visuelle, så børnene ved hvor i skabelsesprocessen vi er. 

Dag 1 og 2 

Vi udvikler figurer og kulisser i fællesskab med børnene, derefter laver vi et storyboard, hvor børnene skal udvikle en handling/historie, der skal udspilles i filmen. Vores rolle er at  hjælpe med at tydeliggøre det, i form af italesættelse, illustrering og hjælpe med at videreudvikle deres ideer. I dialogen bliver storyboardet udviklet. Efterfølgende laver vi en prøvefilm, så børnene får et indblik i hvordan stop-motion bliver lavet (Philipsen, 2005).

Dag 3

Stopmotion filmen filmes. Vi bruger storyboard som et visuelt støtteredskab til at vise filmens handling, og for at illustrere hvor vi er nået i film-processen. Derefter uddeler vi roller, f.eks. hvem rykker figurerne, hvem tager billeder mm. Afslutningsvis ser vi filmen i fællesskab, og evaluerer på forløbet. 

Aktivitet for seminardagen

Aktiviteten har vi planlagt ud fra didaktiske overvejelser ift. målgruppen. Til seminardagen  har vi forsøgt at planlægge aktiviteten ud fra et voksenperspektiv. I skal være sammen i grupper på to-tre personer, og i fællesskab udarbejde et storyboard. Vi har valgt at give jer impulsen, ‘kreativitet og fantasi‘, som skal visualiseres på storyboardet. Før i går i gang med at tegne storyboardet, skal i sammen reflektere over temaet, og finde et fælles udtryk. I får udleveret et A3 papir, som er inddelt i fire bokse, hvor jeres fantasi bruges til skabe figurer som skal indgå og interagere med hinanden, hvoraf teamet kommer til udtryk. 

Vi har valgt at indsætte et eksempel fra stop-motion vi selv har udarbejdet – se den gerne :)) My_Stop_Motion_Movie

Formål

En af målene med denne aktivitet er at udvikle og understøtte et fællesskab gennem det kollektive værk, her får man mulighed for at styrke og danne nye relationer. Vi har haft fokus på den kreative udfoldelse, hvordan man gennem den æstetisk virksomhed, kan udtrykke et indtryk.

Litteraturliste 

Ringsted, S. (2008). Fantasi. I S. R. Froda, Plant et værksted. Hans Reitzels Forlag.

Sørensen, M. (2006). Æstetik og uddannelsestænkning. I M. S. fl., Æstetik og læring. Hans Reitzels Forlag .

Ørsted, J. (2018). Videoskibet: æstetiske og kreative aktiviteter med video i dagtilbud og i indskoling. Billedpædagogisk tidsskrift.

Philipsen. H. (2005). Dansk films nye bølge. Center for Medievidenskab, Syddansk Universitet.

Gruppe

Maria Plæhn (175043)

Laura Fregerslev (175290)

Lena Løgstrup (101171033)

puce17-ku04v
puce17-ku04v
puce17-ku04v
puce17-ku04v
puce17-ku04v
puce17-ku04v
puce17-ku04v