Seminardag

Vi har valgt at lave aktiviteten “Hvem starter bevægelsen” sammen med vores medstuderende til seminardag. Denne aktivitet går ud på, at alle skal stå i en cirkel, hvorefter en fra cirklen skal ud foran døren. Efter dette bliver der valgt en person i cirklen, som starter en bevægelse. Når personen ude foran døren bliver kaldt ind i cirklen igen, skal personen finde den, som starter bevægelsen. Den person som starter bevægelsen, skal lave nye bevægelser når der er mulighed for det.  For at kunne fuldføre denne aktivitet, har vi blot brug for musik, og rummelig plads til antallet af individer. Aktiviteten kan derfor både laves indendørs samt udendørs.

Vi har valgt denne aktivitet, da vi mener, at alle vil være aktivt deltagende i aktiviteten, da de har indflydelse i legen, samt hvad der skal foregå. Vi vil yderligere give vores medstuderende lyst til at deltage i aktiviteten, ved at vi selv er aktivt deltagende i aktiviteten, forskudt mellem dem alle.

 

Målet med vores aktivitet var at skabe et inkluderende fællesskab blandt de studerende. Et fællesskab hvor alle følte sig socialt inkluderet gennem en fysisk leg. Det vil sige, at hver enkelt persons bidragelse blev værdsat i fællesskabet. Gennem aktiviteten vil vi både skabe fysisk og psykisk sundhed. Dvs. At bevægelsen i sig selv er fysisk sundhed, og at psykisk sundhed sker når alle er inkluderet, som Sundhedsstyrelsens anbefalinger nævner. Vi ønskede at styrke gruppens indbyrdes relationer til hinanden.

 

Under vores uddannelse er vi blevet bevidst om, hvor stort et ansvar man har som pædagog. Man har til ansvar at børn trives godt, og får skabt nogle gode tilhørsforhold til hinanden. Derudover har vi fået øjnene op for hvor vigtigt det er for barnet, at der gives omsorg, nærvær og en positiv voksenkontakt. Dette har en stor betydning for udviklingen hos det enkelte barn, og dets evne til at lære. Denne aktivitet er noget vi har lavet ude i vores praktiker, og netop derfor valgt den til seminardagen, for at afprøve den i forskellige aldersgrupper og personligheder.
pucf20-sb03
pucf20-sb03