Fremtidsværksted
Et fremtidsværksted er ifølge Mette Bladt et frirum for unge, hvor der gennem en opfordringsstruktur, skabes plads til ønsker og drømme for eget liv og fremtid. Fremtidsværkstedet består af tre faser: en kritikfase, utopifase og realiseringsfase. De unge skal først og fremmest reflektere over, og sætte ord på hvad de er utilfredse med i deres nuværende tilværelse. Derefter, skal de fantasere om hvordan deres ideelle tilværelse kunne se ud, for så at forsøge at realisere disse utopier. Alt dette skal fremme en indre subjektiv kontekst, der åbner op for dialoger om forandringer. Disse indre kontekster kan også ske i samspil med andre, der kommer fra samme tilværelse. (Gitte Duus, 2014, s. 152 & 153)
Mette Bladt understreger vigtigheden i at tilpasse frirummet efter deltagerne. Det er desuden ikke os som tovholdere, der skaber frirummet, men dynamikken i deltagergruppen, der opstår under processen. Det er desuden vigtigt at der ikke opstår sanktioner i Fremtidsværkstedet. Man har som tovholder til opgave at rumme de unge, da dette også kan være med til at skabe frirummet, og understøtte at de unges lyst og motivation og derved kreativitet. (Gitte Duus, 2014, s. 153)
Realiseringsfasen kan være den mest udfordrende. Dette kan også være noget som gør at de unge på forhånd har svært ved at give sig hen i den utopiske fase, fordi “at det alligevel ikke bliver til noget”. (Gitte Duus, 2014, s. 156) har netop erfaringer med at det kan være svært at realisere, fordi det er op til institutionelle og samfundsforhold, men at dette ikke skal afskrække nogen. Der findes to handlingsperspektiver: at fortælle om de unges ideer til dem, der reelt kan hjælpe med at realisere, og gerne sammen med de unge. Det andet handlingsperspektiv er at etablere det frirum for de unge i hverdagslivet. At fastholde det, der hjalp de unge til at reflektere og formulere sig. Afslutningsvist, giver det de unge en stemme.
Vores pædagogiske intervention vil tage udgangspunkt i et Fremtidsværksted. Vi har været undersøgende, og har fundet ud af at der er sociale medarbejdere i Taastrupgård, der står for en række tiltag til de bosiddende børn og unge. Vi vil etablere kontakt til de sociale medarbejdere, og bede dem om hjælp til at samle en gruppe unge samt høre om det er muligt at de kan lægge lokaler til. Konkret vil vi arbejde med en gruppe på 8-10 unge i alderen 13-18 år. Vi vil lave forløbet over to uger, og som en ekstra motivation, give de unge, der er deltagende over hele perioden, et gavekort til en butik af eget valg. Vi vil benytte os af plancher, og skal dertil bruge papir, farveblyanter og udklip, sådan at de unge kan udarbejde et kreativt produkt til at illustrere deres utopi. Afslutningsvist, vil vi arbejde målrettet på at realisere de unges ønsker, hvilket bl.a. kunne gøres ved hjælp af de sociale medarbejdere.
Vi vil desuden have fokus på at skabe et demokratisk rum, hvor alle bliver hørt i processen. Det vil være vigtigt at vi undgår at sanktionere, og at vi skaber plads til at de unge selv skaber en gruppedynamik.
Fordele
Der vil altid være fordele og ulemper ved alt hvad man foretager sig i det pædagogiske felt. Hvis vi antager vores fremtidsværksted/workshop som eksempel, kan man benytte sine egne fantasier, og høre på de unges ønsker, også kan man danne en bedre relation til dem på den måde. Det er ikke en nem opgave, men som Iben Jensen forklarer os i sin bog, så skal man stræbe efter det, og ikke bare prøve på en gang. I det man viser at man er behjælpelig med de unge og de anerkender, at man gør alt hvad man kan i sin magt for at opfylde deres ønsker, vil det på en måde danne en bedre relation til dem. Så hvis det ene ønske ikke var mulig at opfylde, så ved de at, de har andre muligheder der måske gerne vil kunne blive opfyldt. Det vigtige er at de også indser at du gør det for dem og deres ønsker. På den måde kan man også afholde dem fra hærværk og diverse kriminalitetsformer. Det overordnede er at det skaber et bånd med tillid mellem den unge og pædagogen.
Ulemper
Som pædagog har du også nogle rammer du skal holde dig indenfor, det vil sige at, efter du har opnået den tillid mellem de unge, er der risiko for at de unge glemmer at du er pædagog, men i stedet tror at du er en kammerat/ven. Det er vigtigt man først og fremmest personligt som en pædagog ved at, man er pædagog og hele tiden har det i mængde. Man skal også huske at, minde de unge om at man er pædagog, da det kan påvirke jeres relationer, hvis deres, for et eksempel ønsker ikke bliver opfyldt, kan det også få dem væk fra dit mål som pædagog.
Der er risiko for at man som pædagog interagerer sig i diverse dilemmaer der kan være svære og komme ud af, men løsningen til det, er typisk at tænke etisk. Fordi etik handler med andre ord om de overvejelser, vi gør os, når vi skal bestemme det gode liv – og de handlinger, der fører os på rette vej. Derfor er der – i modsætning til, hvad man måske skulle tro – ikke meget i den menneskelige tilværelse, der er så let at bestemme som etik. (Gravesen, 2015)
pucf20-ki01
pucf20-ki01
pucf20-ki01
pucf20-ki01
pucf20-ki01
pucf20-ki01
pucf20-ki01
pucf20-ki01
pucf20-ki01