Det er en udbredt tendens i nyere børnelitteratur at litteraturen er blevet mere flertydig og tager temaer op, som tidligere har været tabuiserede eller grænseoverskridende, f.eks. døden og det at miste, men som altid fyldt med humor og varme. Gennem børnelitteraturen kan barnet behandle smerte, grusomhed og det meningsløse i en stiliseret og distanceret form i og med disse temaer og følelser foregår på et andet sted og i en anden tid (Henkel og Johansen, 2016). 

Hvorfor?

Formålet med aktiviteten er at give deltagerne en æstetisk oplevelse med fortællingen med efterfølgende bearbejdning af denne. Fokus er ikke på metodisk sprogstimulering (dialogisk læsning) men på den litterære og æstetiske læseoplevelse og de erkendelser litteraturen kan frembringe. 

Hvem?

Aktiviteten er tilrettelagt til de ældste børnehavebørn (5-6 år). 

Vi anbefaler at gennemføre aktiviteterne med én gruppe af 4-5 børn.  

Hvordan?

Inden aktiviteterne igangsættes, mørklægges det pågældende lokale og der tændes op i ‘pejsen’ (digitalt) – der sættes en stemning. Man kan med fordel gennemføre den indledende aktivitet højtlæsningen i et læsehjørne eller lignende hvis institutionen har sådan et. Det centrale er, at aktiviteten kan foregå uden forstyrrelser så man opnår de bedste betingelser for at stimulere børnenes indlevelse og forestillingsevne. 

Materialer: Om lørdagen tegner man bare sne af Lundme, T. L. & Slocinska, K., tæpper, print af billedbogens illustrationer, telefon med kamera. 

Forslag til andet litteratur der behandler tab: Så blev farfar et spøgelse af Aakeson, K. F. og Eriksson, E., I dag ved jeg ikke hvem jeg er af Asp, I. S., Den usynlige dreng af Oscar K. og Karrebæk, D., Her gik Victoria af Ringtved, G. & Pardi, C. 

Den samlede aktivitet kan inddeles i tre faser, der alle tager udgangspunkt i én udvalgt billedbog. 

• Den første fase består af højtlæsning af den udvalgte billedbog. Børnene sætter sig til rette i en rundkreds omkring pejsen og oplæseren (pædagogen). Oplæseren læser højt for børnene. Det er vigtigt for den samlede læseoplevelse at alle sidder godt og at alle kan se.
• I anden fase bladres bogen i gennem og børnene genfortæller (med den nødvendige støtte fra pædagogen) med udgangspunkt i bogens illustrationer. På den måde kommer børnenes perspektiver, forståelser og fortolkninger i spil.
• I den sidste fase skal børnene i fællesskab udvælge en eller flere dele af fortælling som skal udformes som et stillbillede. Børnene kan fx vælge det de fandt mest væsentligt for fortællingen eller det de fandt mest spændende, sjovt eller måske overraskende og fortolkninger er velkomne. Det centrale er, at der foregår en selektering og at børnenes perspektiver på fortællingen er i centrum. Børnene udformer i fællesskab et stillbillede med dem selv som statister og den endelige opsats fotograferes af pædagogen. Det kan være en idé som pædagog (især første gang) at indtage rollen som instruktør og “forme” børnene som skulpturer eller lade dem spejle dig – inspirér og understøt processen. Det er ikke usandsynligt, at børnenes arbejde med stillbilleder kan have en mere legende karakter, og hvis børnene viser interesse i at lege fortællingens karakterer og forløb, anbefaler vi på det kraftigste, at man lader legen udvikle sig og også gerne går med i legen og understøtter processen. 

Faglige og didaktiske overvejelser

Idéen med den indledende højtlæsning er først og fremmest at give børnene en selvstændig æstetisk oplevelse med litteraturen. Hvad betyder stemningen og atmosfæren omkring højtlæsningen for oplevelsen? Derudover udgør højtlæsningen og fortællingen også en impuls for de videre aktiviteter. 

Idéen med fase 2, er at deltagerne derigennem får genfortalt og bearbejdet fortællingen og der åbnes op for fortolkninger og forskellige perspektiver. 

Idéen med at udforme stillbilleder er, at fortællingen bliver kropsligt forankret hos børnene. Derudover at børnene undervejs i aktiviteten udvælger og fremhæver (selektering) elementer i fortællingen som netop de finder centralt/interessant/sjovt eller lignende og derigennem for yderligere bearbejdet fortællingen. Deltagernes perspektiver kommer i spil og der foregår en remediering af fortællingen der måske frembringer nye erkendelser.

Amalie, Leonora og Kiannapuce19-k

Henkel, A. Q. og Johansen, M. B. (2016). Børnelitteratur – begreber, temaer og nye tendenser. I Gravesen, D. T. (red.), Pædagogik i dagtilbud (s. 374-394). Hans Reitzel
puce19-ku07f
puce19-ku07f
puce19-ku07f