Indledning

Mennesket har 7 sanser; synssansen, høresansen, lugtesansen, smagssansen, labyrint- og ligevægtssansen, berørings- og følesansen og muskel-ledsansen. Vi er på profilen udsatte boligområder og vi vil tage udgangspunkt i vores anden praktik, hvor vi har været i et udsat boligområde. Vi vil have fokus på taktilsansen og bruge de problematikker vi har oplevet til at skabe rammen for vores aktivitet. Yderligere vi vil bruge vores viden som vi har fået gennem VK- forløbet, til at understøtte vores arbejde med aktiviteten.

Vi har  begge i vores praktik oplevet børn som er taktilt sky, hvilket er grunden til valget af den taktile sans. For nogle børn kan berøring af huden gøre ondt eller være ubehageligt. Det giver besværligheder i hverdagen at have det sådan og da huden er kroppens største organ og vores ydre afgrænsning, så indgår berøring i mange af hverdagens gøremål.

Vi har udarbejdet en aktivitet, hvor vi ved hjælp af Smtte-modellen har tilrettelagt en aktivitet, som vi til seminar dagen vil gennemføre og evaluere. Vi har udarbejdet aktiviteten til en børnehavegruppe. 

Uddybning af aktiviteten

Til vores aktivitet har vi ud af pap lavet 8 sansekasser, en til hver studiegruppe. Vores aktivitet er delt op i to dele. Inde i hver sansekasse, vil vi lægge en genstand, eller figur. Alle bliver bedt om at mærke og føle på genstanden i kassen. De skal nu tage noget modellervoks og prøve at modellere, hvad de føler de har mærket inde i kassen. Derefter får alle et stykke papir og nogle farveblyanter og de skal nu tegne den følelse genstanden de mærkede havde. 

Udfordringen ved denne aktivitet kan være forskrækkelsen ved at sætte en hånd ind i en kasse uden at kunne se, hvad der er nede i den. Af denne grund kan man arbejde med at komme over skrækken for at røre  noget, som man ikke kan se eller hører. 

Målet med aktiviteten er, at stimulere børnenes taktile sans, især dem som er taktilt sky. For at nå målet skal vi holde øje med børnenes adfærd og om de føler sig trygge ved aktivitet. Det er en stor faktor at de har lyst til at prøve, og lyst til at mærke og føle ved noget nede i denne kasse.
Hvis/når målet er nået, skal vi have fokus på, hvordan deres oplevelser var med at sætte hånden ind i kassen uden at vide, hvad der ventede derinde. Som pædagoger kan det være vigtigt at vi er opmærksomme på at forklare og er tydelige omkring, hvordan aktiviteten skal foregå, og hvilke materialer de skal bruge. Vi skal observere om der er nogle af børnene der finder dette ubehageligt, og dermed hjælpe dem igennem aktiviteten så de får en sjov og positiv oplevelse efter. 

Perspektivering

Denne aktivitet vil vi gerne lave med en børnegruppe ude i de institutioner vi er i. Der vil vores målgruppe være børnehavebørn, eller de helt store vuggestuebørn. Vi har i vores overvejelser i forhold til målgruppen kommet frem til den konklusion, at det vil være for svært for vuggestuebørn, at mærke i sansekassen, og tegne hvad de føler, eller vide hvad det er de har rørt ved.

I denne aktivitet vil vi inddrage børnene mere i form af at de vil være med til at lave de forskellige sansekasser, så de selv kunne vælge, hvordan den skulle se ud, male og pynte på kassen og selv skærer hullet ud, osv. Yderligere vil de kunne få lov til vælge eller lave forskellige genstande, som skulle i kassen, som nogle af de andre børn så skulle rører ved.

I institutionerne vil vi have mere tid til at lave denne aktivitet, så det vil være et længerevarende forløb. Vi kan dele det op, så man bruger noget af tiden på at lave de forskellige kasser, og fik styrket børnenes kreative side, i form af at pynte, male, tegne, klippe og klistre så kasserne blev lige som de ønskede. Derefter kunne man bruge forskellige materialer, som ler, papmache eller modellervoks, til at lave forskellige figurer som de vil skulle rører ved og gætte hvad var. Ifølge Merete Sørensen er grundlaget for det æstetiske som læringsmåde er æstetisk virksomhed i bred forstand. Et barn vil for eksempel anvende det æstetiske formudtryk som en rollefigur i en leg, hvor barnet kan give udtryk for sine personlige indtryk af verden. På denne måde vil barnet få en mulighed for at udtrykke sig, ved at lave disse kasser, som de selv ville. Den anden halvdel af tiden, kunne man så udfører aktiviteten flere gange med forskellige figurer og genstande, og på den måde styrke børnenes følesans, og få alle børnene med i aktiviteten, også dem som i starten ikke synes at det er så sjovt.

Derfor vil vi i vores 3. praktik afprøve aktiviteten og se om den faktisk kan være med til at hjælpe de børn som har det svært med sanserne, og i dette tilfælde berørings- følesansen. 

Irma Custovic

Josefine Bak Christiansen
puce18-ku08