Aktivitetens målgruppe:
Vi har valgt at gå videre med vores aktivitet tegn dig selv fra lille kulturnat, hvor børnene fik lov til at tegne sig selv ved hjælp af et spejl. I vores aktivitet vil vi stille alderssvarende krav til barnet. Vi vil i forhold til vores målgruppe fra 4-10 år have fokus på den præoperationelle periode ca. 2 – 7 år, og den konkret-operationelle periode ca. 7 – 11 år i forhold til Jean Piagets teori om kognitiv udvikling.
I den første del handler det om at barnet fungerer kognitiv ved hjælp af før begreber. I den intuitive fase fra fireårsalderen er tænkningen afhængig af det, barnet ser, det som barnet fortolker som betydningsfuldt. Det er det mest iøjnefaldende egenskaber som falder barnet i øjnene, mens mindre ting, men lige så vigtige sider bliver overset. Barnet er i denne periode egocentrisk, som betyder at barnet forstår verden ud fra sit eget perspektiv.
I den konkret operationelle periode begynder barnet at kunne tænke logisk. Barnet er altså i stand til at forstå, hvordan bestemte handlinger har nogle bestemte konsekvenser Et andet ting som barnet bliver meget optaget af, som er virkeligt og af ting skal være konkrete og ligne virkeligheden. Dette kan eksempel være i tegninger, for i denne periode er barnet meget optagede af det kunne forklare fænomener rundt omkring sig.

SMTTEMODEL – Ingen evaluerings del.

Sammenhæng: Aktiviteten går ud på at børnene fra 4-10-årsalderen skal prøve at tegne sig selv ved hjælp af et spejl. Børnene skal derefter farve og klippe sin tegning ud, hvor vi til sidst sammen med børnene tager deres tegninger og limer dem på en stor planche, hvor man kan se børnenes forskelligheder og kreative evner, og at børnene kan få inspiration af hinanden. Under aktiviteten spørger vi ind til børnenes tegninger for at have en forklaring på, hvad børnene tænkte og følte da han/hun tegnede sig selv. Vi skriver børnenes alder på deres tegninger, så vi kan se forskelligheden af alderens betydning.

Mål: Børnene skal tegne sig selv, og skal beskrive deres forestillinger og følelser for at få sat ord på tegningens budskab. Vi forventer igennem vores aktivitet at se børnene udtrykke sig igennem sin tegning. Børnene får styrket sin kreative kompetence i denne aktivitet og det betyder også at børnene kommer til at eksperimentere med fysiske former med sin tegning. Eksperimentet er med til at danne grundlag for nye tanker og fantasier, som kan give udtryk i flere eksperimenter. Kreativitet giver også kommunikation med andre, det er med til at børnene kan mødes i et fællesskab omkring processen. At tegne sig selv er med til at udvikle sig til at kunne tænke dybt over tingene, og at have en evne til at forstå egne følelser og hvem man er i virkeligheden. Man bliver bedre ved, at få individuelle udfordrende opgaver, hvor der er tid til sig selv og stilhed til selvstudium og refleksion. Når børnene tegner, så udvikler de sine håndværksmæssige kompetencer, og bliver f.eks. bedre til at illustrere en fortælling eller tegne abstrakt med øje for balance og farver i billedet. Ofte øver man også sin evne til at få nye idéer, mens man tegner, som vi håber på børnene vil gøre. Børnene vil få en fornemmelse af, man kan berige sig med at tegne, og at se verden og opleve detaljer, og at tegne er med til at træne hjernens evne til at tænke kognitivt og tilføjer nye dimensioner at udtrykke sig på.

Tegn: Vi håber på at fange børnenes interesse, så de kan få lyst til at tegne sig selv. Vi skal sikre os, at børnene har forstået, hvad de skal og ved at de klarer at sætte ord på deres tegninger uden at vi skal presse dem til at tale om tegningens budskab. Igennem vores aktivitet får børnene lov til at koncentrere sig om sin tegning, og nyde stilheden, mens de tegner. Børnene kommer til at slappe helt af og fordybe sig i sin tegning, så de bedre kan koncentrere sig.

Tiltag: Vi vil under processen forklarer hvad børnene skal og være imødekommende og hjælpe dem til at deltage i aktiviteten. Vi har inden aktiviteten forberedt alle materialerne, og vi vil også prøve at få dem til at sige noget om deres tegning. Hvis de ikke gider eller er generte, så skal vi ikke presse dem. Vi vil med denne aktivitet ved hjælp af børnenes deltagelse gerne opnå, at når man tegner er det på en måde med til at udtrykke sig på, fordi det kan have en betydning for, at der er en mulighed for at meddele sig til omverdenen. På samme tid lader den skabende proces få en større forståelse af sig selv og sine omgivelser. Det hjælper tegneren til at få begreber på plads og gøre sig tanker om begreberne visuelle udtryk. Desuden giver det også en glæde og større selvværd at opleve, hvad man skaber.

Litteratur: Ringsted, S & Froda, J. (2008). Plant et værksted. København: Hans Reitzels forlag.
Larsen, J. Reinholdt Gath, T. Maya Bræstrup, M. Madsen, Y. (2012). Sprog, kommunikation og psykologi. 1. Udgave, 4. oplag, København, Munksgaard.
Gruppe 6: Gülseren, Sally, og Hacer.
pucf17-ku05v
pucf17-ku05v