Vores aktivitet skal tage udgangspunkt i at arbejde med grænser og at være gode rollemodeller overfor vores målgruppe. Aktiviteten finder sted i Københavns Zoologiske Have hvor det er muligt som pædagog at få et kursus i at bruge deres undervisningslokaler og materialer. Det er muligt at undervise sine børn og unge i grænser vha. af eksotiske og udvalgte dyr i Zoo.

Vores målgruppe for aktiviteten er de ældste børn i dagtilbud, altså de 5-6-årige.  Aktiviteten vil være passende til omkring 10-15 børn. Baggrunden for denne aldersgruppe og mængde, er for at give børnene muligheden for, at kunne stille spørgsmål og ikke blive overvældet af en mængde af børn med forskellige behov. I stedet giver vi de ældste børn muligheden for at komme helt tæt på, røre og holde dyrene. Børn og dyr skal føle sig trygge og derfor synes vi det er et passende antal børn til aktiviteten.

Vi har arbejdet med Hiim og Hippes didaktiske model i vores forberedelse og planlægning af aktiviteten. Her har vi sat fokus på målet og indhold.

I vores aktivitet er målet at undersøge og eventuelt skubbe til børnenes grænser via mødet med dyr i forskellige størrelser og former. Vi ønsker at børnene erfarer deres egne grænser og hvad de er komfortable med, samtidigt med at de kan fremstå som rollemodeller overfor hinanden. Målet er umiddelbart ikke at få børnene til at røre dyrene hvis de ikke har lyst, men første skridt er at støtte børnene til at gå så langt de er komfortable med og ikke længere. Vejen til målet, kan vi som pædagoger støtte børnene i, ved at vi også agere som rollemodeller og går foran i aktiviteten, ved at røre eller holde de udvalgte dyr. Modet er noget der bliver styrket i forhold til omgivelserne der kan hjælpe individet på individuel plan ved en god læringsstrategi. For at nå til målet, er det også vigtigt at se på hvilke rammer, læringsforudsætninger og med fokus på selve lærer processen. I forhold til at arbejde med dyr, kan det virke skræmmende og uvant at arbejde med dem, hvor i andre tilfælde kan nogle børn være vant til at omgås dyr. Det er derfor vigtigt at vi som pædagoger tager højde for dette. Hvis børnene gøres til initiativtagere, så styrkes både evnen til at være nysgerrige og kreative, hvilket samtidig kræver lidt opmærksomhed på den fysiske indretning af lokalerne.

I arbejdet og forberedelsen af vores aktivitet vil vi også gøre brug af erfaringspædagogik, eller som John Dewey kalder for learning-by-doing. Ved at deltagerne i aktiviteten selv mærker på egen krop at røre ved et dyr, danner de sine egne erfaringer og ikke kun vores erfaringer som står og fortæller om dyret. Måske har nogen børn allerede en erfaring med de udvalgte dyr og de børn kan dermed tage skridtet videre og holde et dyr, blive gode rollemodeller for deres venner og vise med deres erfaringer at det ikke er farligt. Vi vil altså gerne, med denne aktivitet, fremhæve vigtigheden i den læring man opnår med egne erfaringer. I modsætning til boglig læring eller andre former for andenhåndsviden.

Udover John Dewey kan man også se på Lev Vygotskij nærmeste udviklingszone. Vygotskij er næsten som Dewey, men går mere i dybden med processen der foregår. Det kan godt være børnene ikke selv kan løfte en slange op, men med hjælp kan de. Den hjælp som kan være en del af processen kan komme fra barnets venner, pædagoger eller forældre.

Natur og udeliv
Gr. 5: Nichlas, Christoffer, Frederik og Mie
puce19-nu02
puce19-nu02
puce19-nu02