Vi har valgfaget skabende leg, fællesskab og æstetik. Vores hovedfokus har været på den æstetiske læreproces. En æstetisk læreproces er hvori man omformer indtryk til udtryk via et æstetisk medie eller formsprog- Det kan fx være at male, lave noget digitalt, teater mv. Processen kan bruges som en måde til at udtrykke og bearbejde følelser, tanker og konkrete oplevelser. Ift. den æstetiske læreproces sættes der gang i børnenes indtryk, som er en form for inspiration, hvilket børnenes oplevelse bearbejdes og udvikles til udtryk (Austring & Sørensen, 2006).

 

Hertil ud fra ovenstående har vores mål med aktiviteten været, at udvikle børnenes kompetencer inden for den kreative verden, hertil forskellige tryk. At børnene kan se en glæde i det de gør, at de får en god oplevelse og til sidst at de kan udfordre deres egne æstetiske kompetencer, hertil kan fordybe sig i aktiviteten. 


Målgruppen var 3. klasser og vi havde 12 børn inde og lave tryk. Antallet af deltagere blev også besluttet ud fra det fysiske rum, da lokalet ikke kunne rumme alt for mange børn. Principielt kunne antallet af deltagere være højere.


I vores didaktiske planlægning, har vi blandt andet, taget udgangspunkt i smtte modellen, men samtidig haft didaktiske overvejelser om, at det mest optimale er at anvende et rum som gerne må blive beskidt, da der kom maling på gulvet og på dugene som lå på bordene. Desuden skal der være adgang med maling, papir, forklæder og evt en håndvask så børnene ikke skal forlade lokalet og røre ved døre efter de har malet deres hænder.

Vores Aktivitet

Tryk på, er en aktivitet som handler om at lave forskellige tryk. Hertil kartoffeltryk, stencil, frottage mv. I vores aktivitet får børnene hver et A3 papir, som de kunne bruge til alle trykkene. Vi havde lagt alt frem børnene skulle bruge til aktiviteten på bordet, da børnene kom ind i krea lokalet. Vi brugte som sagt, kartofler til tryk – snor til stencil – alt hvad de kunne finde i lokalet til frottage – børnenes hænder, fødder. 

Vi havde sat 1 time af til selve aktiviteten, hvor de selv kunne udtrykke sig som de ville. Vi gjorde det for at give børnene et benspænd. Ifølge Kirsten Drotner redegør hun for, at det er den voksnes ansvar når der skal laves en aktivitet. Pædagogen skal skabe æstetiske oplevelser for, med og af børnene. Pædagogen skal fungere som en kulturformidler som præsenterer børnene for æstetiske udtryksformer – de skaber altså æstetiske oplevelser for børnene.
I vores aktivitet skabte vi impuls og en legende stemthed ved at vise børnene både vores egen tryk og en video som demonstrerede de former for tryk som de havde mulighed for at prøve den dag (Austring & Sørensen, 2015). 

 

I forbindelse med tryk med hænder og fødder fik børnene mulighed for at arbejde med den taktile sans, da de fik maling på kroppen. Når pædagogen går ind og skaber æstetiske oplevelser med børnene kan det blandt andet være som deltager. Under udførelsen af vores aktivitet deltog vi aktivt fx ved at hjælpe et barn med at male under hans fod.

 

Som sagt var vores mål med aktiviteten at børnene skulle udvikle deres kreative kompetencer, samt opleve en glæde i det de gør, men at de hertil også udfordrede deres egne forhenværende æstetiske kompetencer. Vi valgte under hele aktiviteten at have stor fokus på fordybelse, men samtidig at børnene skulle have en fællesskabsfølelse. 

Skabning af æstetiske oplevelser som er formet af børnene handler om, at børnene selv får lov til at være skabende, legende og at de bliver udfordret. Her er den voksnes rolle, at give børnene et (fysisk) rum som kan understøtte børnenes kreativitet. Den voksne fungerer som en sparringspartner og som altid er der til at opmuntre og hjælpe (Austring & Sørensen, 2015). Som de voksne var det vigtigt for os at børnene også fik mulighed for selv at eksperimentere med de forskellige tryk. Desuden blev de opmuntret til at udforske nye former for tryk som de fik en succesoplevelse med.


Navne og holdnummer: Anita, Israa og Maja, ku03s_grp6

 
puce19-ku03s