Gitte, Nicole og Louise

Intervention

Vores fokusområde har bestået af kulturmøderne hos de unge internt, men også blandt de unge og pædagogerne omkring dem. Her har vi undersøgt, hvilke begrænsninger og muligheder, som opstår i pædagogisk praksis for udsatte unge i det sociale samspil. På baggrund af det har vi med vores undersøgelsesdesign og feltrapport indsamlet empiri fra fritids- og ungdomsklubben Cassiopeia som er beliggende på Frederiksberg. Her gik vi ind med en forforståelse af at sociale hierarkier herskede blandt de unge. Dertil har vi forsøgt at danne et overblik over de kategoriseringer, som gjorde sig tydelige, men også hvordan de positionerer sig ift. Fællesskabet.
Under vores observationer af felten, blev vi gjort opmærksomme på kulturmøder iblandt etnicitet, køn og sprogbrug. Sprogbrugen havde en central rolle ift. Hvordan pædagogerne valgte at positionerer sig ligeværdigt eller overordnet, som også kunne have en konsekvens af de unges selvopfattelse og fremtid. Under bearbejdelsen af dette, stødte vi også på en form for mod kultur, idet det faglige personale åbenlyst beskrev en gruppe unge med sociale udfordringer, hvilket en anden gruppe unge opfangede, som skabte en “os/dem” kultur. På baggrund af det, har vi udviklet 3 konkrete tiltag med formål om at understøtte kulturmøder og diversitet i pædagogisk praksis:

– 1. Medborgerskab og kulturel identitet i sociale sammenhænge.
– 2. Folkekøkken – samfundsdeltagelse og fællesskab
– 3. Tværprofessionelt samarbejde i udarbejdelse af, identitetsdannelse og interkulturel kompetence.

Medborgerskab og kulturel identitet i sociale sammenhænge
En af de første tiltag, ville være at arbejde med inklusion i klubben, hvor de unge havde medbestemmelsesretten til, hvilke aktiviteter der skulle afholdes, enten på klubben eller ude af huset. Her kunne man fx besøge en fodboldklub eller sy værksted, hvor de unge ville opnå en samhørighed, samt give plads til kulturmøder og diversitet på tværs af aktiviteter. Pædagogernes roller træder i kraft, ved at der tages initiativ og skabes motivation for børnene og dernæst trækkes der lod om, hvilken aktivitet, som skulle afprøves.
Formålet med aktiviteterne vil være at fremme trivsel og udvikling i sociale sammenhænge, hvilket danner grundlag for de unges sociale og kulturelle konstruerede selvforståelse af hvem og hvordan de er som personer, som er med til at underbygge deres identitetsdannelser. Tit kan der også være en ændring i de unges adfærd i den sociale konstruering, når de involveres med hinanden, som gør at interaktionerne også ændres, alt afhængigt af hvem de socialiserer sig med.

Tværprofessionelt samarbejde
Det sekundære tiltag for kulturel intervention, vil være et pædagogisk samarbejde med skole, ungdomsklubben og andre praksisser. Samarbejdet vil have fokus på at give de unge et kulturelt blik på arbejdsmiljøer, identitetsdannelse og medborgerskab for at agere som selvstændige individer i et socialt samfund. Ideen ville være, at der månedligt sættes nogle timer af, til at der kom besøg fra diverse praksisser. Det kunne fx være en tømrer, frisør, en salgskonsulent mm. Der kommer ud og oplyser de unge om arbejdet, samt hvad der forventes og kræves i faget. Essensen vil dette tiltag, vil være med mål om at reducere marginaliserede unge som kommer fra socialt belastede miljøer, ved at præsentere forskellige arbejdsformer og -indsatser. Pædagogerne, lærerne og dertilhørende omsorgspersoner indgår et samarbejde med forskellige uddannelsesformer og alt efter de unges gåpåmod i dette projekt, vil det faglige personale efter behov korrigere og vejlede.

Folkekøkken – samfundsdeltagelse og fællesskab
Det første tiltag ville bestå af et samarbejde med det lokale folkekøkken. Idet der ikke er noget folkekøkken på Frederiksberg, ville samarbejdet foregå med Nørrebrohallen. Vi forestiller os, at de unge fik en fast dag om ugen i køkkenet, afhængig af deres engagement, kunne det blive til flere dage. Her ville vi trække på de unges ressourcer og kompetencer, så de selv skulle stå for planlægning, indkøb, madlavning, rengøring osv. Selvfølgelig i samarbejde og støtte fra pædagogerne på klubben ‘’Cassiopeia’’. Vi bestræber os af anerkendelse og støtte af de unges mestringer, selvstændighed, medborgerskab, kulturelle identitet og positionering af dem selv. De unge ville kunne få en anden kulturel identitet i arbejdet med folkekøkkenet, da vi har et mål om at blande de forskellige kategorier som allerede eksisterer. Dette ville også kunne medføre, at de unge positionerer sig anderledes, i forhold til hinanden, men også i forhold til pædagogerne. Pædagogerne ville skulle vise en ligeværdig positionering, da de bare skal vejlede og hjælpe, det er de unge, der skal tage ansvaret.
Vi har lavet tiltaget på baggrund af, mange af pædagogernes udtalelser om; ”Maden samler de unge”. Vi har et håb om de unge ville krydse diverse kulturelle kategorier i klubben og give dem en fællesskabsfølelse, som ville inkludere flere, det ville også give muligheden for en større tilknytning og tillid til samfundet. De unge vil opleve forskellige kulturmøder og sociale hierarkier med lokalsamfundet, som kommer og spiser maden.

Litteraturliste:

• Gilliam, L (2017) Pædagogisk antropologi :tilgange og begreber. A.G, Holtoug (red.), Identitet, kategorisering og sociale dynamikker (s.121-134). København: Hans Reitzel forlag. • Jensen, I (2018). Grundbog i kulturforståelse (3. udgave). Samfundslitteratur.

• Jyllands posten (2019). Lokaliseret 25. oktober 2022 i Jyllands posten: https://jyllands-posten.dk/debat/ECE11614213/de-unge-foeler-sig-pressede-over-deres-uddannelsesvalg-her-er-tre-ting-vi-kan-goere-for-dem/

• Kost.dk (2015). Lokaliseret 25. oktober 2022 på Kost.dk https://kost.dk/traek-paa-de-unges-egne-ressourcer?fbclid=IwAR0rLhcjpLgYNSxBMcfbrB93_UNL3BWclLW9sFyosFgHhkZOIPMQqTUSY6U • Pedersen, W. L. (2015). Dannelsesbegrebet i; Håndbog til pædagoguddannelsen – Ti perspektiver på pædagogik (2.udgave). Hans Reitzels forlag.

puce20-ki01
puce20-ki01
puce20-ki01
puce20-ki01