Mål
Målet med aktiviteten er at børnene får erfaringer og viden om fugle og deres leveforhold i efteråret.
Børnene kan lære, at fuglene har svært ved at finde mad om vinteren. Derfor kan man hjælpe dem ved f.eks. at lave fuglefoder for at drage omsorg for dem og understøtte biodiversiteten.
Målgruppe
Børnehavebørn
Deltagerantal
4-6 børn
Materialer
● 1 kg. småfuglefrø
● 2 pakker margarine
● Voksdug
● Snor
● Saks
● 2 Fjer
● Minimum 1 grankogle pr. barn
● Pinde
● Mælkekartoner
Indhold
Forberedelse før aktiviteten:
– Den voksne binder snore i grankoglerne, som skal være lange nok til, at de kan hænges op.
– Finde eller forberede en kort historie om fugle.
Vi starter med at fortælle en historie om nogle fugle, der leder efter mad på en legeplads om efteråret. I historien indgår det bl.a. at fuglene spiser insekter, frø og kerner. I forbindelse med dette kan man have en dialog med børnene om deres kendskab til og oplevelser med fugle.
Børnene leger en fangeleg, hvor fangerne er fugle og har en fjer i hånden, mens dem der bliver fanget, er insekter. Når man bliver fanget, lægger man sig eller sætter sig ned.
Efter fangelegen sætter vi os rundt om bordet, hvor materialerne står fremme. Vi snakker om og mærker på materialerne. Børnene får hver deres stykke margarine, og vi blander det hele sammen med fuglefrøene på voksdugen. Dette bruger børnene til at mase fast på grankoglerne og forme til fuglekugler. Derefter hænges fuglefoderet op på legepladsen.
Faglige og didaktiske overvejelser
Begreberne natursyn (Edlev, 2015, p.240) og naturoplevelsens faser (Edlev, 2015, p171) har været en del af vores faglige og didaktiske overvejelser i tilrettelæggelsen af aktiviteten. Natursynet har lagt grundlaget for aktiviteten og naturoplevelsens faser ser vi som relevante at have sin opmærksomhed på under udførelsen af aktiviteten.
Natursyn handler om, hvilken betydning man tillægger naturen og er dermed et grundlag for, hvordan man behandler naturen. Der er tre grundlæggende natursyn (Edlev, 2015, p.240). Det antropocentriske natursyn tager udgangspunkt i mennesket i centrum. Her har naturen alene nytteværdi som en ressource, mennesket har ret til at udnytte. Det er altså menneskets behov, der er i fokus (Ibid.). Det zoocentriske natursyn beskriver et særligt syn på dyr som værdifulde på lige fod med mennesker. Ud fra dette natursyn har mennesket ingen ret til at udnytte dyr som nyttedyr. Tværtimod er mennesket forpligtet til at beskytte dyrene og sikre dyrevelfærd (Ibid.). I det økocentriske natursyn ses hele naturen som en helhed, hvor alle levende organismer tillægges lige værdi (Ibid.). Aktiviteten understøtter det zoocentriske natursyn, da vi beskytter og sikrer fuglenes velfærd ved at tilbyde dem mad.
Naturoplevelser kan inddeles i tre faser nemlig: opdagelsesfasen, undersøgelsesfasen og refleksionsfasen (Edlev, 2015, p171).
I opdagelsesfasen opdager barnet noget nyt og er kun optaget af dette, uden behov for at spørge voksne om hjælp eller råd. I undersøgelsesfasen eksperimenterer barnet og prøver forskellige ting af med emnet, det har opdaget. Der kan eksperimenteres flere børn imellem, hvor der også kan springes mellem opdagelsesfasen og undersøgelsesfasen, som dog altid vil starte med en ny opdagelse. Efter barnet på egen hånd har undersøgt, begynder refleksionsfasen, hvor det begynder at stille spørgsmål. Bearbejdes disse spørgsmål kan det være med til at fremme børnenes evne til selv at kunne reflektere, samt skabe nye betydninger for barnet. Hvis det ikke bearbejdes, ville der kunne opstå rastløshed og forvirring hos børnene, hvor deres oplevelser ikke vil sætte sig nogle betydelige spor i dem. Dog er det svært at vide sig helt sikker på hvilke oplevelser som sætter sig betydende spor i børnene (Ibid.).
I aktiviteten kan man med fordel forsøge at være opmærksom på, hvilken fase barnet er i. Det vil være forskelligt, hvor meget kendskab børnene har til emnet på forhånd.Refleksionsfasen understøttes på flere måder. Det kan bl.a. gøres ved at:
● Uploade billeder på Aula så snakken kan fortsætte derhjemme
● Vise fuglekuglerne til hinanden og snakke om dem
● Børn og voksne kan holde øje med, om der kommer fugle og spiser af fuglekuglerne
● Der kan laves plancher om forskellige fugle på legepladsen
● Under aktiviteten kan man være undersøgende sammen med børnene for at finde svar på de spørgsmål de eventuelt har i refleksionsfasen. Som pædagog behøver man dermed ikke at have alle svarene for at understøtte børnenes naturoplevelse.
Litteratur
– Edlev, L. T. (2015). Natur og miljø i pædagogisk praksis. Munksgaard. https://naturogmiljoeipaedagogiskarbejde.digi.munksgaard.dk/?id=55
Ida Hjorth Katebi
Marie Lyngholt Hoeck
Ronja Juliane Wittrup Petersen
puce22-nu01