Vi har valgt at lave en aktivitet, der har til formål at styrke det enkelte barns kulturelle identitet igennem måltidskulturen. Aktiviteten er rettet mod forskellige aldersgruppe, men vi i gruppen afgrænser det til 3-5 år. Aktivitetens indhold er således; et frokostmåltid der består af at vise børn og pædagoger de forskellige diversiteter af spise måder der kan være i institutionerne. Aktiviteten udføres således; vi afgrænser aktiviteten til 3 måder at spise på for at vise det kulturelle diversitet. Den første gruppe skal sidde ved gulvet og spise med bestik, den anden gruppe skal sidde ved bordet og spise med hænderne, og den tredje gruppe skal sidde ved puderne og spise med spisepinde.

Vi har valgt at gøre op med de traditionelle forforståelser om hvordan man spiser i forhold til hvilken kultur man har. Aktiviteten giver os en forforståelse af børn med forskellige kulturelle og sociale kapitaler, hver især har i institutionen. Barnet udvikler ikke kun at indtage maden, men lærer også at indgå i sociale, psykiske og fysiske samspil via fællesskabet i institutionen. Det vil sige børnene bliver inkluderet i et socialt fællesskab og dermed får de adgang til både en social og kognitiv læreproces. Samt opnår børnene kulturelle og sociale kapitaler.
Institutions traditioner og normer er afgørende i forhold til fællesskabets ageren omkring bordet og måltidet. Institutionens normer og traditioner afspejler ikke altid diversiteten i samfundet og netop med denne aktivitet fremviser vi samfundets kulturelle diversitet. Læreprocessen i spisesituationen er rigt og derfor mener vi at det var/ er relevant at finde en aktivitet der afspejlede vores kulturelle diversitet. Uanset hvilken familie man har, har børnene hver især en habitus med deres egne traditioner, normer og ritualer som børne skal indordne sig institutionens normer, traditioner og ritualer. Denne fælles forforståelse omkring hvordan man spiser sammen fælles er en indkodet regelsæt for mere eller mindre alle. Det socioøkonomiske forhold forældrene har, præger barnets madpakke. Omvendt hvis institutionen har madordning, har det socioøkonomiske forhold ingen betydning. Børnene får en relation til mad og via deres madpakker samt får børnene også en følelsesmæssige bånd til deres forældres kulturelle kapitaler. Det sociale er en vigtig del af madkulturen i daginstitutionen. Børnene opnår via samspil og danner relationer på kryds og tværs over bordet. Børnene får en indblik i de andre børns madkultur, og får sat ord på de forskellige retter børnene har. Her er børn og pædagoger i øjenhøjde og der bliver ført samtaler og dialoger hvor man kan få hele gruppen med i dialogen uden at det er for skolastisk.
CPF16o-KI12
CPF16o-KI12
CPF16o-KI12