Hvordan møder vi hinanden? Hvilken forforståelse har vi? Hvilken kultur og paradigme hersker i fortællingen om køn?

Kulturmøde og interkulturalitet:

Vi har på modul H og I fordybet os i begreber indenfor kultur og kulturforståelse. Vi er under forløbet blevet bevidst om, at kultur er meget mere end etnicitet end først antaget. Vi var meget optaget af stereotyper og kategorisering. Vores arbejde med modulerne blev derfor med fokus på kønskategorisering.

Feltarbejde og empiri:

I vores feltarbejde besøgte vi en fritidsklub som var under forandring. Fritidsklubbens pædagogik har før været præget af kønsopdelte aktiviteter. De vil nu åbne op for en mere bred kønsopfattelse, hvor det er nemmere for alle at passe ind. Vi oplevede under vores interviews med personalet, at deres opfattelser var så indgroet i deres pædagogiske praksis at de havde svært ved at løsrive sig fra disse forestillinger.

Intervention:

Vores intervention gik ud på at børnene skulle indtage hinandens køn, i en aktivitet der fremhævede deres stereotype forestillinger af hvordan det andet køn agerede. Altså at drenge skulle demonstrere et kast som ”en dreng” og derefter som ”en pige”. Pigerne skulle derefter gøre det samme.

Noget af det vi gerne ville skabe med vores intervention var, at bryde den traditionelle kulturforståelse og nærme os en mere kompleks kulturforståelse. Dermed opløses opfattelsen af et ”os” og ”dem” og komme tættere på en forestilling om, at kønt kan være alt muligt, og der ikke er noget der er ”rigtigt”. Formålet med aktiviteten indebar også, at skabe opmærksomhed på kønsstereotyperne og hvordan de opfatter deres eget køn.

Efter den fysiske del, satte vi os ned og snakkede om hvordan disse forestillinger om hinanden kunne være nedværdigende og ubehagelige. Vi fik nogle gode snakke hvor børnene reflekterede over køn og hvordan man snakker til og om hinanden.

Vi brugte SMTTE-modellen til at tilrettelægge aktiviteten.

Stereotyper:

Ifølge Nancy Adler kan stereotyper bruges på to forskellige måder. De er svære, at undgå men vi skal være bevidste om hvordan og hvilken sammenhæng vi bruger dem. Stereotyper kan være nyttige hvis bruger dem bevidst eller når det bruges om en gruppe og derfor ikke et bestemt individ, samt når de bruges beskrivende- hvor man ikke vurderer gruppen som god eller dårlig. og skadelige når vi bruger ubevidst, da ubevidste stereotyper kan være vanskelige, at ændre eller forkastes helt.

Af: Peter Laybourn, Sofie Kristine Nielsen, Sophie Rasmussen, Andreas Pedersen og Anne Cathrine Bache

CPE16o-KI13
CPE16o-KI13
CPE16o-KI13